Academiet besørger alle Underviisninger, nemlig i
Reigning, Skrivning, Bogholderie, fire Sprog, Histo¬
rie og Geographie, og fornemmelig for den praktiske Han¬
dels Videnskab paa Contoiret.
Academiet giver propres Logis, god Kost, Vask, hol¬
der Parukmager til Fresering, besørger Opvartning og
sømmelige Forlystelser paa den anstændigste Viis og Maade.
Academisten annammer de fornødne Lomme=Penge
til smaae Udgivter af Chefferne, som derover holder nøye
Regnskab og ved hver Qvartals Udgang faaer Betalingen,
derfor af Lærlingenes Forældre.
VII.
Foruden Pensionen og en allerede ommeldte liden For¬
æring til Bibliotheket ved Afskeden fra Academiet, efter et
mere end sex Maaneders Ophold, har en Academist slet
intet paa nogen Maade at betale til Academiet. Men derimod
VIII.
Maae Forældre eller Formyndere beførge de fornødne
Klæder, Uldent og Linnet, Skoe, Strømper, Perykker,
kort sagt, alt hvad der behøves til Legemets Beklædelse; videre
Betaler Forældrene og Formynderne i Sygdoms
Tilfælde Lægens og Lægemidlernes Bekostning, samt for
den derved fornødne overordentlige Opvartning og Pleye;
men Academiet paatager sig sammes Besørgelse, og rede¬
lig beregner Udgivterne derved.
Vil en Academistes Forældre eller Formyndere lade
ham undervise i at tegne, ride, dandse, fægte, i Musik
og andre galante Ting, saa besørger vel ogsaa Academiet
sligt; men Udgivterne i den henseende betaler Forældrene
Qvartaliter. Dog er det ikke nogen Academist tidligere
tilladt at lære at ride, og fægte, formedelst de dermed
forbundne alt for store Adspredelser, end i de sidste sex
Maaneder af hans Ophold i Academiet.
XI.
Ligeledes betaler ogsaa Forældrene for Underviisning
i Religionen; dog maae de over denne Post give en nøye
og Skriftlig Subscription in duplo, hvoraf den ene skal
være for Directeurerne og den anden for Hovmesteren, at
rette sig efter.
XII.
Det staaer Forældre eller Formyndere frit for, efter tre
Maaneders Opsigelse forud, igien at udtage deres i Academiet
indsatte Søn eller Myndling, ligesom og Academiet for¬
beholder sig, paa samme Vilkor og i Tilfælde af nødven¬
dige Omstændigheder, uden Ophold at skaffe en urolig eller
gandske uduelig ung Person ud af Academiet.
Ved Contraktens Slutning bliver for desto bedre
Videnskabs Skyld, om alle Biomstændighederne, som ikke
eye udtrykkelig ommeldte i Conditionerne, to Aftryk af
nærværende Skrift underskrevet af begge Parter efter følgen¬
de Formular:
Paa de i forestaaende Artikler forfattede Vilkaar, har
S. T. Hr. N. N. i
indsat sin
176
i Handels=Academiet, og er samme d.
ogsaa derudi bleven antagen; fra denne Tid af bliver Pen¬
sionen regnet, og efter den første Artikel betalt.
176
Hamborg
Fætteren.
Det er vel just ikke enhver bekiendt hvilken glædelig Dag
Mandagen den 12 September var. Faa i Kiøbstæderne
veed den Glæde, som heele Landet settes udi paa den Dag.
O! hvem der da var Herremand! Da gielder det at have
Hunde, at, kunde lade, sigte og treffe. - Jagten gik ind
den 12 Stpt. o! hvilken glædelig Dag. Jeg var denne
Gang med paa Jagt, og da der blev skudt en Ræv tillige
med mange Harer, som maatte strække Been, vilde Jagt¬
Herren, som var en Elsker af Jndfald, have enhvers Be¬
tænkninger; iblant andre gav Hovmesteren disse efterfølgen¬
de. - Han viskede mig ellers saa sagte i Øret, at Herren
var og Elsker af en anden Slags Jagt.
Giæssenes Fryde=Skrig, da en Ræv blev skudt.
Kiæk, kiæk, kiæk!
Forsvunden er vor Skræk.
Fordi du knækkede vor Hals
Er nu din røde Hud til Fals.
Kiæk! kiæk, kiæk,
Forsvunden er vor Skræk.
Kiæk, kiæk, kiæk!
Nu gaaer vi frie og fræk.
Nu skal ey røde Michel meer
Afpille vore Duun og Fier.
Kiæk, kiæk, kiæk!
Nu gaaer vi fri og fræk.
Kiæk, kiæk, kiæk!
Vort feede Gaase=Spæk
Ey Michel længer spække skal;
Thi han nu over Ende fald.
Kiæk, kiæk, kiæk!
Er vores Gaase=Spæk.
Kiæk, kiæk, kiæk!
Saa blev du pudset væk.
Du, som har øvet mangt et Puds,
Blev pudset selv udi en Studs.
Kiæk, kiæk, kiæk!
Saa blev du pudset væk.
Kiæk, kiæk, kiæk!
Saa skulde pudses væk,
Hver Ræv, som gaaer paa tvende Been,
Saa blev der mangen Giæsling reen.
Kiæk, kiæk, kiæk!
De skulde pudses væk.
