1768
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 38
Præste-Enken.
Tanker ved hvert Klokkeslet.
M¬
in Salig Mand lod sin Tænke=Kraft neppe hvi¬
le et Øyeblik. Snart pønsede og tænkte han
paa et, og snart paa et andet. Tiden blev
ham aldrig lang og kiedsommelig, undtagen i saadanne
Sælskaber, hvor han ikke kunde finde Rolighed nok for Sin¬
det. Han sneeg sig ofte fra mig, hvilket var vel noget
tungt for mig, men da jeg vidste han fandt største Behag
i sin Eenlighed, misundte jeg ham ikke den uskyldige For¬
nøyelse. Jeg kunde ofte finde ham i en Afkrog i Haven, da
han var saa henrykt at han ikke kunde mærke min Nærvæ¬
relse. Eengang fandt jeg ham siddende ved Soelskiven i
Haven, og med sin Blygnt, som han altid bar hos sig,
havde opskrevet disse Tanker ved hvert Klokkeslet. Her
ere de, om man ey vil forsmaae dem.
Et er fornødent. Men hvad er vel dette ene?
Det Spørgsmaal giør jeg mig, naar Klokken lyder Eet.
Kun Eet. Det ene er: At tiene Gud allene.
Saa talte Sandhed og den Høyestes Prophet. E*¬
Jeg med Maria vil udvælge dette ene:
Hielp Gud! at jeg dig maae i Sanhed eene tiene.
(*) Luc. 10, v. 41.
To gandske Stridige Rebeeca fordum fødte.
Den glatte Jacob og den lodne Esau.
J¬
De to hinanden alt i Moder=Livet stødte.
Hver Christen føler en indvortes Strid endnu.
Thi Aanden idelig mod Kiødet har at stride.
De to hinanden ey udi een Siel kan lide.
(*) Gen 25p. 22. 23. (*) Gal. 5.. 17.
III.
Tree Kæmper fordum Tid for David saaes at kæmpe. (¬
Og Fiendens Mod og Magt med Sverdet lagde ned.
Tree Vældige for os kan fiendtlig Anfald dæmpe.
Hvo ere disse Tree? Troe, Haab og Kiærlighed
Naar disse Tree ikkun de Øverste maae være
Skal ingen Fiende den Troende besnære.
) 1 Cor. 13. p. 13.
(*) 2Sam. 23. 6
IV.
De stire Dyr faldt need for Herrens Stoel og Throne. (*.
O! skamme mig, om jeg da ikke og faldt need.
For at ophøye ham, som vilde mig forsone.
Med en fortørnet Gud og hans Retfærdighed.
Ved hvert et Klokkeslag jeg ydmyg vil nedfalde,
Og udi Bøn og Aand min Gnd om Hielp paakalde.
Aab. 19. p. 4.
83
Fem Jomfruer man seer forsigtige og sulde. E*
Og lige mange man og finder daarlige.
De sidste Lamperne forsyne ikke vilde.
De første holdt dem tændt med Troens Olie.
Min! Gud væk mig naar jeg til Sikkerhed henfalder.
At Lampen brænde maae, naar du til Bryllup kalder.
(* Math. 25.
V1.
Sex Stæder fordum var i Jfrael Frie=Stæder,
Hvori Mandrabere undgik Blodhævneren.
Mig Loven viser, at jeg er en stor Misdæder,
Men Evangelium, hvor jeg skal flygte hen.
Naar Lov, Samvittighed og Helved mig vil true,
Til Klippen flygter jeg. Der Skiul er for en Due.
(4 Mos. B. 35.
17I.
Sys Dage Skaberen inddeelte til en Uge.
O! en mærkværdig Tid! da Tidens alt blev skabt!
Hielp Gud, at jeg ey skal den ædle Tid misbruge.
At tabe et Minut af den er evig tabt.
Ja, Tidens Herre! lær mig saa at bruge Tiden,
At Evigheden ey mig lang skal falde siden.
(*) 1 Mos. B. 1 og 2 Cap.
VIII.
Saasnart Guds egen Søn var aatte Dage gammel,
Han ved omskiærelsen sit Blod lod strømme ud.
Jeg knæler, Gud og Mand, ned for din Fode=Skammel.
Du, som Lovgiver var, selv fulgte Lovens Bud.
Dit Navn en Frelser er. Min Frelser du er vorden
Naar jeg omskiærer mig i Troens rette Orden. (**)
(*) Luc. 2. 21.
**) Collos. 2. 11.
IX.
De nie Spedalske, som blev hiulpue, Hielpen glemte,
De vendte ikke om at takke Hielperen. (*)
Du til et Reenheds Kar, min Skaber, mig bestemte;
Men jeg med Soen, tit til Søelen gaaer igien.
Min Gud! du ved dit Ord og Daabens Bad mig tvetter
O! hielp, at aldrig jeg de Naades Tegn forgietter.
E*) Luc. 17.
)Ti Bud paa Sinai med Lynlld og med Torden
Lovgiveren udgav, saa Bierget rystede (¬
Min Gud! jeg heraf seer Retfærdighedens Orden.
Du er en nidkier Gud mod Overtrædere.
Dog, naar mig Sinai med Torden=Lyd vil true,
Gaaer jeg til Golgatha, der skal jeg Frelse skue.
(* 2 Mos. B. 20.
