ved Klokken Elleve, der staaer, at nogle komme
Udi Viingaarden ind, og der arbeydede. (*)
Da Arbeyds Tiden var ved Aftenstunden omme
Daglønnen liige dog blev for Arbeyderne.
O! Trøst for mig, endskiønt jeg kom iblandt de sidste,
Ved Aftenen jeg dog ey Naade=løn skal miste.
(*) Math. 20.
XII.
Tolv var Disciplerne, af dem var een Forræder¬
Som sin Gamaliel med Kys forraadede.
Jblandt de faa, min Gud, du efter Troeskab leder.
De flygter, Peder faldt hen til Fornægtelse.
Min Jesu! jeg hos dig vil daglig gaae i Skole:
Paa dig jeg vil og ey paa Ven og Verden stole.
Den gamle vægelsindede Jomfrue.
Om sine 25 Friere.
Det gaaer ikke mig bedre, end vores gamle Ung=Karl.
Min Pige kommer snart aldrig fra hendes Snakke=Sø¬
stre i Byen, at hun jo kan fortælle mig et og andet, an¬
gaaende min Alder, min Stand, mit Sindelang og min
Rigdom, samt min Skrive=Syge. Nogle tænker, at
jeg er saa gammel, at jeg maae bruge Briller, ja nogle
mener endog, at jeg er hundrede Aar. - Nogle ere
meget nysgierrige for at vide min Stand, og er færdig til
at troe, at jeg er bleven Pige, fordi jeg ey har kundet
faae en Mand efter min Stand. - Nogle ønskede
gierne at see mig og min Opførsel, da jeg nok maae være
en underlig een, saasom jeg ey tager i Betænkning at give
mig det Tilnavn af Vegelsindig. Jngen Under, siger de,
at hun som en gammel Jomfrue er vegelsindig; Vegel¬
sindighed følger gierne med alle Fruentimmer, og de gamle
Piger har gemeenlig den største Part deraf. - Nogle
ere bekymrede for min Udkomme. Mon Fruentimmer og
Mandfolke=Tidenden kaster saa meget af, siger de, at
den gamle Stakkel kan have sit Levebrød? Hvi mon hun
ikke hellere bruge Naalen, og om Synet slaaer feyl, da
Rokken, i steden for Pennen; men maaskee det sidste ey er
saa profitabel? Eller maaskee hun lever af sine Rente=Pen¬
ge? og skriver kun for Tidsfordriv? – Men alle i
Almindelighed gad dog helst vidst, hvorfor jeg er bleven
saa gammel Pige, da dog enhver Pige i hvordan hun endog
er, kan blive gift. Jeg maae nok aldrig være et
rigtig Fruentimmer, siger de. ja min Vertes Pige, som
nogle Gange har seet mig med Pennen i Haanden, har
spurgt min Pige, om jeg var et ret Fruentimmer; hun
troede, jeg maatte være en Hermaphrodit eller Tvetulle.
Disse vil jeg kortelig fortælle, at jeg endnu kan skrive uden
Briller; men det kan jo Folk paa 70 Aar ogsaa underti¬
den. Jeg er af Middelstanden, og kunde have havt Mænd
nok, om en Mand havde været mig beskiæret til denne Dag.
Meget Vegelfindet er jeg, og har været fra Barns Been,
og dette tænker jeg er Beviis nok paa at jeg er ingen Her¬
maphrodit, men et rigtigt Fruentimmer. Riig er jeg ik¬
ke, men fattig ey heller, og de, som tænker at jeg kan
leve af Capitalen og skriver til Tidsfordriv, tænker rigtig
nok. Jeg vil derfore overlade Naalen og Rokken til dem,
som skal tiene Brødet dermed, og ey berøve dem deres For¬
deel; vilde de Rigere og Fornemmere, som hverken kan
tænke eller skrive, benytte sig af samme Verktøyer til Tids¬
fordriv, hørte man ey saa mange at klage over at Tiden
blev dem lang. Sandt nok, at alle Piger kan blive gifte
men de bliver og ofte gift derefter. O! naar de kan kun
faae en Mand, ja, saa er de oven paa, og ey betænker,
at de da først kommer ind i Verden. Jeg kunde, uroest,
ogsaa nogle Gange have været gift, som sagt er, men jeg
har til dato ey endnu kundet resolvere, mueligt, det kan
komme af min Vegelsindighed. Og at man ey skal tænke
at jeg frem for alle andre Fruentimmer, ingen Elskere og
Friere har havt, vil jeg, ligesom vor gamle Ungkarl, gi¬
ve en Liste paa dem:
1. Leander, en Knøes paa 16 Aar var allerede saa vit¬
tig, og besad allerede den Dristighed at han torde sige
mig, at han elskede mig; og han havde Veltalenhed
nok, til at indbilde mig at jeg var den deyligste Pi¬
ge i heele Byen, om jeg ey havde været bedre under¬
rettet af mit Speyl. Jeg var da 15 Aar gammel,
og erindrede mig, at min Salig Moder ofte havde
sagt mig, at jeg nøye skulde vogte mig for disse unge
Spradebasses Forfængelighed, Forførelse og Flyve¬
Hede. Uagtet jeg var altid døv til Leanders Hyk¬
lerier; saa troer jeg dog at han for min Skyld
opsleed et par Skoe for at gaae igiennem min Gade,
og en Hat for at hilse for mine Vinduer. Leander
var ellers af det Slags, som incommoderede alle med
sine Hilsener, for Vinduer, paa Gader og Spadse¬
re-Steder.
2. Sebastian, søgte at insinuere sig hos min Tante.
Tænkte læt at skulde faae mit ja, naar han kun hav¬
de hendes. Hvorover jeg var saa egensindig, at jeg
aldrig ville høre min Tante, at tale om den skikkelige
Sebastian. Han fik en Enke, som selv friede til
ham.
3. Foenerosus, en uømskaaren Jøde, havde ellers min
Tantes og mine Penge til at omsette. Han fik engang
i Sinde at foreskrive mig Huusholdnings Regler,
ret ligesom det var en afgjort Sag, at jeg vilde og
skulde have ham. Han raabte altid paa, at den
Skilling man kan spare, er fortient, ja, lod mig end¬
og vide, at min Modens Modest ey stod ham an;
thi den kostede for meget. Jeg bad ham ey at sørge
for ham uvedkommende Sager. Han fik Jomfrue
Svink, som lærde ham op at see, og hans uretfær¬
dige Aager var nu gandske utilstrækkelig.
Silvander, ham havde jeg givet ja, og vores Ja-Ord
var bestemt. Men Aftenen før Ja=Ordet, fik jeg at
høre, at han havde slaget op med 2de Kierester, og
derfor lod ham vide, at der blev intet af vor Mariage.
