5. Hieronimus, en velhavende Enkemand, var noget til
Aars. Ham havde jeg nær faaet, havde ikke een af
hans Piger fortalt mig, at hans Kone tog sin Død
over en Huusholderske, som han meere troede, end
sin egen Kone.
6. Libertin havde faaet Snu om mine Skillinger. Han
førte en galant Person. Holdt sin egen Ride=Hest;
reed hver Gang forbi mine Vinduer, baade Hest og
Karl giorde Caprioler. Men jeg var gandske ubøye¬
lig. Libertin var sin Papaes Hr. Søn. Han blev
dog snart gift med et rigt Fruentimmer, som maatte
gierne lide Heste. Papa føder nu sin Hr. Søn og Svi¬
ger=Datter.
7. Avarus vilde have havt mig, dersom jeg ikkun havde
haft 10000 Rdlr. Han fik og denne Medgift paa
et andet Sted, og dog gik Banqverot i det 10de Aar.
Jeg vilde ey have havt ham, om han end virkelig
havde besiddet sin foregivne Riigdom.
8. Hr. Galant var en Hiertens lille sød Herre. Jeg
kunde altid lugte ham, saa snart han kun kom i For¬
stuen. Han talte alle Tider om sine Erobringer i
Staden. Han fik Kielder=Pigen i det store Giest¬
giver=Huus.
9. Sempron var en meget jevn og lige frem Karl. Men
meget tankefuld, og tillige meget adspredt i Tankerne.
Han havde gemeenlig Tankerne henvendte til Himme¬
lens Løb. Han var Stiernekiger; hvorfore jeg be¬
frygtede, at han vilde have mig til en Almanak.
10. Marvortius var et artigt Menneske, men bandede
forskrekkelig paa tydsk. Vi havde gemeenlig hans
Besøgelser hveranden Dag, sidst paa Maaneden.
Han fik Marsch=Ordre, dermed var Kierligheden
ophævet.
11. Nautus var en Søemand. Han gik længe om Bord
med min Tante, som skulde overtale mig: Men da
jeg altid var imod Strømmen, seylede han for bedre
Vind ned til den rige Kieldermands Datter.
12. Philautus. Var en net og peen gammel Ung=Karl;
han passede altid at kunde komme til at sidde lige for
Speylet. Blev engang vreed, fordi jeg fulgte Hr.
Mavortius til Døren. Jeg var den Gang 26 Aar
gammel.
13. Candidatus, ventede at blive Præst. Han maatte
gierne lide mig fordi jeg læste saa flittig; men han,
til al Ulykke faldt paa at adressere sig til min Pige;
ellers maaskee
14. Petitmaitre. Han indjog mig saadan en Skræk en¬
gang, at jeg neppe har forvundet den endnu. Han
kom engang ind til mig, da jeg var allene, havde et
forskrækkeligt Side=Gevæhr, som hængde i Karbiner,
og som var ham i Veyen alle Steder, saa lang var
den. Ja, han undsaae sig ey engang at vise mig, at
der var en trekantet Klinge i hans Skede. Jeg skiel¬
ver endnu, naar jeg tænker derpaa. Han sagde: at
dette Slags Kaarder anstod de Smukke meget vel.
Men jeg bad ham, ey oftere at incomtmodere mig.
Vinosus. Havde et meget hidsigt Blod, var plaget
af en stedsevarende Tørst, og havde mangfoldige af
de saa kaldede Rubiner i Ansigtet. Han var ellers
meget venlig, helst naar han kom fra Hiørne=Kielderen.
Men til min Lykke faldt han engang i Rende=Stee¬
nen, og oberstænkede min Tante, ellers havde hun
rigtig vildet tvinge mig til at ægte ham.
16. Affectant havde sine virkelige Dyder; men var noget
Qvindagtig. Han kunde altid sige mig de nyeste
Moder, og hvem der var den beste Friserer; Han
vidste rigtig, hvad Slags Baand der hørte til ethvert
Garnitur af alle Slags Fruentimmer=Smykker;
Han lod een og den samme Klædning omgiøre efter
enhver Mode. Ja, han havde paa en Tid af 3 Maa¬
neder fiire Slags Knappe i een og samme Kiortel;
Snart vare de glatte, snart krusede, snart toppede,
fnart flade, snart blanke og snart couleurte. Han
solgte 2 a 3 Klædninger for halv Værd, for at faae
een af Modens Couleur. Da jeg mærkede saadan
Foranderlighed hos ham, befrygtede jeg, at han og
kunde faae i Sinde at forandre sin Kierlighed efter
Moden, om jeg engang blev hans Kone. NB.
Hans Skoe=Spænder lod han og forandre over 10
Gange; og jeg kan endnu huske, at hans Hat havde
aatte Forandringer paa en Tid af 3 Aar.
17. Silens var meget taus, og syntes at være meget spe¬
culativ. Han kunde sidde heele Timer uden at tale
et eneste Ord. Omsider lavede han sig til at tale.
Vi ventede alle noget forskrækkeligt høyt. Han sagde
da: Hvilken forskrekkelig Regn har vi dog ikke! -
Ham vilde jeg ikke have, at man ey skulde sige, at jeg
havde faaet en Mand af et vist Slags Fruentimmer.
18. Superb. En anseelig Karl. Ham kunde jeg nok lide,
indtil han engang fortalte mig, at han ey kunde gaae
igiennem en Gade, førend alle Fruentimmerne saae
efter ham. Jeg forsikkrede ham, at han efter denne
Dag ey skulde umage sig med at komme for mit Aa¬
syn. - Han faldt i en Svaghed, og mistede sin
smukke Anseelse. - Hvad giør vi os dog stolt af?
19. Loquax. En ung Jurist, sendte mig sin Kierligheds
Erklæring i Form af et Jndlæg; men jeg begierede
Opsettelse i Sagen. NB. Det var i den Tiid, da
det Slags Folk distingverede sig med en Kokarde paa
Hatten, og en Stok 3 Alen lang.
20. Literat. Ham maatte jeg gierne lide, indtil han af
Desperation slog sig fra Bøgen, som man siger; thi
jeg havde stoer Lyst til den Geistlige Stand. Han
blev Procurator, og har, for gammelt Kiendskabs
Skyld, skaffet mig Ret over min Vert, som vilde
forurette mig.
21. Supplex. Havde det beste Gemyt; men hvad skulde
han fange an. Han havde ingen Patroner. Om¬
sider paagnede dog hans Lykke. Der blev en Va¬
