tance, og en Frue=Pige fandt Naade for ham.
Jeg vilde ey forhindre hans Lykke.
22. Licenciat. Med ham var det næsten saa nær, som
det kunde blive; alting var færdig til Brylluppet;
men Aftenen før Bryllups=Dagen fik jeg et andet
Sind.
23. Rustian. Var simpel og lige frem; men havde dog
temmelig høye Tanker om sin egen Fuldkommenhed.
Dagen efter at vi havde havt Ja=Ord, viiste han sig
meget ubarmhiertig imod sin Hund med sin Jagt¬
Pidsk. Jeg forandrede da mit Forsæt; thi jeg be¬
frygtede, at maatte leve i Angest og Banghed som
en Hare.
24. Jaloux. Kom engang til mig, og var saa ophidset
som en ung Løve. Han havde seet en Mandsperson
at hilse mig. Vores Bryllup var berammet; men
jeg tænkte, er han saaledes i Frierdagene, hvorledes
vil han da ikke blive siden. jeg gav ham Kurven,
hvorpaa han kunde ærgre sig længe nok.
25. Slendrianus. Havde opofret sig til Synge=Kunsten,
gik altid med en Hob forliebte Arier og Sange i
Lommen, dem han og udhylede græsselig yndig. Han
var og saa spendabel, at han bød dem, som vilde
dandse efter hans Pibe, ikke mindre end en Krone.
Jeg fik saadant at vide under Haanden, og da han
vilde giøre sin Opvartning hos mig, og havde faaet
en af disse Modens saa kaldede Rottengotter paa,
gav jeg ham Afskeed under Forevending, at jeg ey
kunde lide voxne Folk, som gik i Sloyekiole.
Jeg har endnu haft mange fleere Kierester, som ey Ti¬
den og Rummet tillader mig at opregne, hvoraf man nok¬
som seer, at Skylden er ey paa min Side, at jeg er ble¬
ven Gammel-Jomfrue. Ja, det er endnu ey længe siden,
at jeg havde en smuk gammel Enke=Mand, til Frier. Han
er saa net som en Dukke, i hvor gammel han end er. Han
har en smuk høyskygget Hat, den han ofte bærer i Haan¬
den eller under Armen. Gaaer altid med en smuk hvid
Peryk, og sorte Klæder, og med den ene Handske i Haan¬
den; hvide reene Manskiettet, og høye Træhælede Skoe.
Har været gift i 36 Aar, dog uden Arvinger; thi, som
han selv siger: vare de begge lovlig undskyldte; men jeg vil
endnu see Tiden an. - Jeg er dog ikke den eneste Pige,
som har havt mange Kierester.
Fætteren.
Jndfald.
Den rige Pige.
Sex tnsind Daler har, som Ordet gaaer, Klorette.
Hun Stadens Beylere kan udi Flamme sette.
Ja, ja, hvo vil det tro? Enhver hun som forhexer.
Hun har vel Mullerne; men ikke mange Sexer.
Til den pralende Frier, som fik Kurven.
Din Klædning, tænker du, skal alle Piger fange,
Og dit forpuddret Haar hver Piges Gunst erlange.
Ney, hør Lisettes Ord: til mig du ey maa komme,
Som Guld paa Kiølen har, men intet i din Lomme.
Gravskrift over en Gierrig.
For Dagen kom min Skat; men jeg i Mørket kom.
Min Grav blev fuld; men ak, min Penge=Kiste tom.
Min Gierrighed mig Søvn og Roe betog i Livet;
Men begge Deele den mig har i Graven givet.
Den storpralende Forreyste.
Madrit og Lissabon har Obolus beseet.
Han veed, hvad i Paris og Petersborg er skeet.
Han veed, paa Fingrene hvad Rom og London har.
Og sværger, Amsterdam den største Fæstning var.
Er ingen Fæstning.
Doris til Hykleren.
Af Uld, af Snee og Jld bestaaer de smukke Hænder.
Mig undrer, at de ey bortsmelter og forbrænder.
Ney, sagde Doris: Ney, de er af Flint og Staal,
Og knuser alle dem, som taler Hykle=Maal.
Stierne=Kigeren.
Ud fra dit Øye gaaer jo Soelskin, Lynild, Regn.
Altsaa min Cloris er for mig en Himmel-Egn.
Hun sagde: Ak! min Ven! Jer Syn jeg maae beklage.
Som Stierne=Kiger maa J bedre Kikkert tage.
Den afpryglede Galen.
Naar man vil giøre Jld, saa bruger man jo Brænde?
Men det med Hr. Galan gik anderledes til.
Man usædvanlig Kraft hos Træet her skal kiende
Med det hans Jld man her paa Ryggen slukke vil.
Den gyldne Recommendation.
En Nar sik Levebrød. Hvad skal vel det betyde?
Spørg ey; thi Penge giør jo Folk foruden Lyde.
Dog, den Tid haver man forlængst tilbage lagt
Da Plutus? meere var, end Plato * udi Agt.
Plutus Gud for Riigdom. ** Plato en Viis
Gravskrift over en Snyltegiest.
Her ligger jeg, som tit har lagt i Suus og Duus.
Mit Bord jeg næsten holdt udi hvert andet Huus.
Hvor man trakterede, jeg altid gierne gik.
Min Død jeg ogsaa nu tilsidst før intet fik.
Til den nyegifte Mand.
Hvem har dig gjort til Mand? Den beste af de Slemmeste.
Har hun da god Forstand, Hun vittigst er blant Dummeste.
Er hun da noget smuk? Ja, som et A, B, C.
Riig? her han drog et Suk - Et Cornu Copiæ.
