ikkun forsigtigt. Næst Dyden kan vi ikke blive lyksaligere
ved noget, end ved en fornuftig og ædel Kierlighed, og et
Fruentimmer skulde være meget at beklage, dersom det slet
ikke kunde giøre sig noget Haab dertil. Jeg har den dyde¬
fulde Kierlighed at takke for Nydelsen af saa mange Lyk¬
saligheder, at jeg skulde ikke holde mig for nogen Moder,
om jeg ikke ogsaa ønskede dig denne Lykke. Jeg har ikkun
en kort Tid nydt din Faders ømme Kierlighed; men jeg
vilde ikke bortbyttet Erindringen derom for alle Rigdom¬
mes Besiddelse. Jeg troer, at de Mødre, som advarer
deres Døttre, at vogte sig saa meget for Kierlighed, hand¬
ler meget uforstandigt; dog ere maaskee de fleeste at und¬
skylde, efterdi de har været ulykkelige i deres Kiærlighed.
Men, min Datter, saa stor den Lykke er, at blive elsket
paa en ædel og øm kierlig Maade, og at være forenet med
en tro og ædelmodig Ven og Ægtemage i dette Liv, som
elsker dig, fordi han agter dig høyt, som giver dig sit Hier¬
te, ikke saa meget derfor, fordi du besidder nogle indta¬
gende Skiønheder, som meget mere fordi du er dydig og
uskyldig: saa sielden er ogsaa denne Lykke. Det kommer
deraf fordi Redelighed og Ædelmodighed ere saa sieldene
Dyder iblant det menneskelige Kiøn. Man elsker og gif¬
ter sig i Verden, ikke for at faae den Glæde, som flyder
af et fælleds Venskab, Godhiertighed, Tienstfærdighed,
Ædelmodighed og Ømhed; man slutter Ægteskabe, for
at blive rigere og fornemmere, end man er. Men det er
ikke det Gode, som du skal søge i et lykkeligt Ægteskab. Den
sande Lyksalighed elsker Stilhed og hader Allarm. Dyden
har alt, hvad den ønsker sig, naar den kan meddele sig til
en anden Dyd. Der skal findes Personer, som ville giøre
sig Umag for dit Hierte. Da, mit Barn, er du i den
største Fare. Lad dit Hierte ikke blive forført af det udvor¬
tes Skin, og siig det immer til digselv, at du ikke kan være
lykkelig, dersom du ikke bliver meer, end en riig og velklædt
Slavinde. Dersom du i saadanne Omstændigheder for¬
langer et Raad, saa forlang det aldrig af dine Øyne, men
af din Fornuft og Dyd. Dit Val kan da ikke blive dig
vanskeligt. Skienk dit Hierte til den, som du skatterer
høyest, formedelst de Fuldkommenheder, han eyer frem for
andre, og det vil altid blive den, som giver dig de sikkerste
og tilforladeligste Prøver paa, at han meest agter dig høyt
og elsker dig for de Fortienester, som du eyer og besidder.
Dyden, som har vundet dig et Hierte, vil og gandske vist
vide at beholde og bevare det, og en sand Ømhed og Kier¬
lighed er saa undtømmelig af Glæde, at dens Mængde,
Forandringer og Mangfoldighed skal gandske vist fordri¬
ve den Kiedsommelighed, der ledsager saa mange ulykkeli¬
ge Ægteskabe.
Skulde Himmelen have gjort den Lykke for dig, at du
skulde blive et ømt elskende og kierlig Ægtefælle for en ret¬
skaffen Mand, saa har du maaskee og den Glæde at vente
at blive en saa lykkelig Moder, som jeg er. Men du kan
ikke blive det uden at udøve de Pilgter, som jeg altid har
søgt at opfylde, saa vidt det har været mig mueligt. Naar
man vil see Glæde paa sine Børn, saa maae man være
deres Moder og ikke deres Tyraninde. Det er ikke nok,
at de vide, at du har baaret dem under dit Hierte; de maae
endnu ligge dig mere paa Hierte, og du maae overtyde
dem om, at du elsker dem, uden at smiggre eller kiele for
dem. Ved denne Overtydelse vil du vinde deres Hierte.
Den Anseelse, som du haandthæver over dem, ville de ik¬
ke ansee, som en forhadt Rettighed af Naturen eller Alde¬
ren, men som en Virkning af Kierlighed til deres Beste.
Naar du tillige giør deres unge Hierte erkiendtligt og ømt
i det du underviser dem, saa vil den Fornøyelse, som din
kierlige Underviisnings Maade opvekker hos dem, snart giø¬
re Lærdommene selv behagelige for dem. Du vil straffe
dem uden Utaalmodighed og Harme, som blander sig ind
i saa mange Forældres Jrettesettelser og Bestraffelser, og
derved giøre dem saa skadelige, at de i Stedet for at udryd¬
de en Feyl, tilveyebringer ti andre endnu større Feyl hos
Børnene ved det onde Exempel, som de giver ved det onde
Exempel. Den Tillid og Fortroelighed, som Børn
har til deres Forældre, giør, at deres naturlige Feyl vo¬
ver sig frem, som derimod, hvor der ikkun er Frygt uden
Kierlighed, holder sig saa længe forborgen i det inderste af
deres Hierter, som deres Tyranner ere nærværende. Naar
de vide og fornemmer, at de bliver elskede, saa har de Af¬
skye for at begaae Feyl, fordi de frygter derved at bedrøve
deres elskelige og kiere Forældre. De skal ikke lade deres
Kierlighed gaae sig af Sigte, og det skal holde deres eget
Hierte i Ærbødighed. De skal aldrig være tilfreds med
sig selv, naar man siger dem det, at deres elskelige Moder
og kiere Fader ey kan være tilfreds med dem. Det er ikke
de almindeligste Grundsetninger i en god Opdragelse. En
Fader, ligesaadan som din ogsaa var, har opdraget mig
efter samme, og han gav mig førend han døde den Berøm¬
melse, som tilhørte ham mere end mig, at han ihenseende
til mig døde ubekymret. Hvor glæder jeg mig, min elske
ligste Datter, at Nytten af disse Forskrifter er hid indtil
bleven stadfæstet af Erfarenhed paa dig! Jeg kan ikke næg¬
te mit Hierte den Glæde, at give din Lydighed og din Kier¬
lighed til mig denne sidste Berømmelse. Denne glædelige
Tanke giør mit Endeligt, om ikke end gandske let, saa dog
i det mindste ey saa tungt og forskrekkeligt, som det ellers
skulde have været.
Du vil fælde tusinde Taare, min ømt elskende Dat¬
ter, og ak, med hvor megen Magt har jeg ikke maattet
overvinde mit Hierte, for at skrive alt dette! Mit Liv har
siden min kierlige Mands Død ikke været andet, end en
langsom Død. Den hemmelige Sygdom, som uden
Hielp har efterhaanden hentæret mit Legeme, har ikke en¬
gang tilladt mig Nydelsen af dette Livs uskyldige Forlystel¬
ser. Jeg har ingen anden Fornøyelse havt, end den Glæde
at opdrage dig, og siden du kom i vor ædelmodige Venin¬
des Huus, at faae Brev fra hende eller dig. Dit Foraar
vil forgaae, din Sommer vil komme og forgaae, du vil
blive gammel, og da skal Dyd og Religion selv i Verdens
Øyne erstatte dine tabte indtagende Skiønheder, naar du
har bragt disse to Fuldkommenheder med dig fra Ungdom
ind i Alderdommen. De fleste af dit Kiøn tilbringer deres
Aar med Smagting, som smigrer for deres Egenkierlighed.
