1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 40
Huusholdersken.
Om det Engelske Vund= og Klevplaster.
Der er ikkun faa, som vide, hvorledes man tillaver det
sorte Engelske Vundplaster (the Ladys black sticking
Plaister), saa at det uden Tvivl ey vil være Læserne ube¬
hageligt, her at see en Beskrivelse over, hvorledes man skal
omgaaes dermed. Jeg finder følgende i min Sal. Mands
efterladte Papirer.
Dette Plasters Hoveddyder ere, at det er meget tyndt;
at omendskiønt det er tørt, saa forraader det strax et Kle¬
vende imellem varme og fugtige Fingre; at det ikke er skiørt
og let brekkes, eller springer af Taftet; at det ikke alt for
bastigt bliver blødt af Vand, saa at det nedog i nogle
Dage kan hefte fast ved Haanden, naar man først har ladet
det tørre derpaa, omendskiønt man vasker sig; og endelig
at det ikke bliver klevende paa den udvendige Side, naar
man fugter det med Tungen, for dermed at bedekke smaa
Saar og Skader. At saadant Plaster har alle disse Egen¬
skaber, kan man opdage ved en gandske let Prøve; thi naar
man holder et lidet Stykke af det ægte Engelske Plaster tæt
over Gløder, med den klevende Side opad, saa løber den
Materie, hvormed Taftet er overtrakt, op i store Blærer;
og river man et Stykke deraf imellem Fingrene: saa løsner
Materien lidet eller slet intet af, og er ikke skiør. Der
som Materien ved den sidste Prøve løsner sig af Taftet som
en tynd Hud, saa er Plasteret ikke ret tillavet, og man har
ikkun overstrøget Taftet med blot Huusblas, og maaskee
blandet eller ikkun overpenslet det med en Solution af Benzoe
og Peru=Balsom.
Skal det Engelske Plaster staae alle ovenmeldte Prøver,
saa maae Materien først være ret tillavet. Man maae
nemlig blande Huusblasen med en harpixagtig Materie.
Til den Ende tager man til hver Unze Huusblas en halv
Drachma Storax, og lader begge Deele tilsammen opløses
over Jlden i en liden Retorte, som man har bundet en Blæ¬
re over, og stukket et Hul paa i Midten med en Naal, dog
uden at lade det koge. Man kommer saa meget af det aller¬
beste Brændeviin derpaa, som behøves, førend man setter
det over Jlden; og naar det er ret opløst, skal Materien,
efterat den er bleven kold, staae læderagtig og stiv som en
Skaleye. Har den saadan Beskaffenhed, da er den aller¬
best til at bruge.
Man tager da et Slags fort Taft, som er tet, men der¬
hos dog saa tyndt som mueligt, hvilket man spænder ud i
en Ramme, saa lige og jevnt, som man kan faae det. Naar
det er skeet, tager man en fiin og blød Børste eller pensel¬
agtig Qvast, som omtrent en Sæbebørste eller Skiægbør¬
ste, og dypper samme i den tillavede Skalleye, som maae
staae og holdes varm paa nogle faa Gløder, eller, som er
bedre, i en Kiedel med kogheedt Vand, at den kan være fly¬
dende. Med den dyppede Børste stryger man i mueligste
Hastighed saa tyndt og jevnt over Tastet, som skee kan. Jo
større Børsten er og jo mindre Materie man tager paa den
ad Gangen, jo bedre er det. Taftet maae og være fuld¬
kommen tørt, og Bestrygningen skee paa et koldt Sted;
thi hvis ikke, eller om man ey stryger gesvindt nok over, eller
stryger for meget af Materien paa første og anden Gang,
saa slaaer det igiennem Taftet, og Plasteret bliver klevende paa
begge Sider, som giør det ubehageligt og ureent til Brug.
Naar man første Gang har strøget det ret tyndt og lyk¬
keligt over, saa kan man være vis paa, at Plasteret siden
lykkes vel. Man lader det tørres vel, førend man stryger
paa igien, og dette igientager man saa ofte, indtil den be¬
strøgne Side af Taftet bliver glat som et Speyl. Der¬
efter lader man det endnu en Gang tørres i Luften, tager
Plasteret ud af Rammen, skierer det i Stykker efter Be¬
hag, og ruller Stykkerne sammen til bekiendt Brug.
Om Caffe=driks Oprindelse.
Man er uvis i at kunde sige til visse, hvad der har
givet Leylighed til, at Caffe er kommen i Brug, og man
overlader til andre at undersøge, om man har en Kloster¬
Pater i Arabien at takke for det første Forsøg desangaaen¬
de, som gav sine underhavende Munke Caffe, der om Nat¬
ten vare søvnige ved Gudstienestens Forretning, for at mun¬
tre dem ved denne Drik, efterat han havde hørt af en Hyr¬
de, at denne Frugt havde gjort saadan Virkning paa Ge¬
derne, som havde ædt deraf; eller om man bør regne den¬
ne Opdagelse til en Mufti (en Ypperste=Præst af den Ma¬
homedanske Religion) hans Gudfrygtighed, som for at kun¬
de holde længere Bønner, og drive Nattevaagen videre, end
de andægtigste Dervis, (Munke af den Mahomedanske Re¬
ligion) holdes for at være den første, som har betient sig af
Caffe. J hvad det end er, som først har givet Anledning
dertil, seer man, at Caffe er nu almindeligen i Brug, og
er endog gaaen hos os i Dannemark saa vidt, at endog de
fattigste skal frem for anden fornøden Drik og Føde, have
deres Caffe næsten hver Dag. Hos vore Naboer i Sverrig
og i Hessen, i hvilke Lande det nyeligen er blevet forbuden at
drikke Caffe, maae saadan Misbrug have givet Anledning
til dette Forbud.
Naar Caffebønner ere blevne brændte og malede,
laver man deraf denne sorte, beske og behagelige Drik, som
man kalder Caffe, hvis Brug er siden 80 Aar og derover
kommen til Europg fra Østen, hvor den er bleven brugt
