fra midt i det 15de Aarhundrede. Aar 1644 kom den til
Marseille.
Om Aale=Qvabbe og dens Tillavelse.
Aale=Qvabbe er en Fisk, som tildeels ligner Aalen.
Dens Næring og Ophold er det samme som Aalens. Den
leger i December. Dens Kiød er hvidt, fiint og af en be¬
hagelig Smag. Den spises stegt og kogt, men maae først
skoldes eller afgnides med Aske, og spises med Smør og
Senep eller anden Soes. Det nydeligste er Leveren, som
efter Fiskens Størrelse er meget stor.
Have=Forretninger i October, November og Decem¬
ber Maaneder.
J October Maaned er det got at forplante Vinter¬
Kaal og Salat.
Sidst i denne Maaned at faae Sukkerrødder, Pesti¬
nakker og Petersillie.
Sidst i denne Maaned at optage Sellerie, Porrer,
Roer, og udskiere Hvidkaal.
Fra midt i denne Maaned at begynde at omgrave
Jorden til et andet Aars Brug, og strax tilligemed at ned¬
grave den fornødne Giødning, hvormed fortfares, naar
Jorden ey er frøssen og det er tørt Veyr, indtil i Februarii
Maaned; dog er det best i October og November.
Sidst i denne Maaned at rense Asparges=Landene fra
Ukrud, at afskiere Frøestænglerne over Jorden, omgrave
Bederne med en Mistgaffel, og at lade dem tildekke med
smaat Giødning.
J November Maaned, see October, om sligt hid¬
indtil er forsømt.
Ligesaa i denne Maaned at forflytte Endivien fra Ha¬
ven ned i Kielderen; men i October ifald det tegner til Frost.
I December: See Januarii Maaned.
Den gamle Jomfrue.
Om man maae bede om en Mand.
Deg var nyelig i et Selskab, meest af mit Kiøn, som
bestod af Jomfruer, gifte Koner og bedagede Enker. Sel¬
skabet faldt snart paa at tale om Mandfolk, som gemen¬
lig pleyer skee, og Jomfrue Chloes Kiereste, som var til¬
stæde, sagde af Spøg til hende, at hun bad vist nok om
en Mand. Chloe rødmedes derover, og kunde ikke finde
noget Svar. Den unge Lucinde, som var hendes Ven¬
inde, og vilde gierne hielpe hende ud af Forvirringen, sva¬
rede paa hendes Vegne: Visselig holder De det da for me¬
get overflødigt, at bede om en Mand - - O den kom¬
mer nok af sig selv, uden vor Bøn - - Hvem skulde
det og være saa meget om en Mand at giøre? Man lever
jo saa langt mere fornøyet. Doris tog Ordet: At bede
bede om en Mand, det kommer mig ligesaadant for, som
at bede om Kors og Gienvordighed. Hvo som ikke kan
fordrage de gode Dage, nu da, lad den bede om en Mand
jeg skal ikke falde Himmelen besværlig med saadanne Bøn¬
ner. Saadanne Fok vide slet ikke, hvad de beder.
En anden ung Dame, som heed Phillis, vendte sig
til den gamle Matrone, som havde levet fornøyet i to Æg¬
teskabe, og ligeledes havde giftet hendes Børn lykkelig. De,
Madame, sagde hun, kan best afgiøre dette Strids Spørs¬
maal; fortæl dog disse unge Folk noget nyttigt derom; thi
efter mine Tanker er det en Sag, der ligesaa nær angaaer
de unge Herrer, som de ledige Fruentimmer. Skal disse
bede om Mænd, saa maae hine og bede om Koner. Jeg
veed de hører det gierne altsammen, om der endog bliver
talet alvorligt om en Sag, som dog altid drager de alvor¬
ligste Følger efter sig.
Matronen. Jeg troer, at Samtalen vilde falde langt
anderledes ud, om Spørsmaalet blev anderledes indklædt.
Jeg forlanger ikke at vide, om de nærværende unge Fruen¬
timmer beder om Mænd; men jeg spørger dem, om de hol¬
der det for orerflødigt, naar de skal giftes engang, at be¬
de, at de maae give deres Haand til saadanne Mænd, med
hvilke de kunde være lykkelige. Svar hun mig, smukke
Chloe, om hun behager.
Chloe. Jeg tænker, at det ikke er overflødigt; thi man
kan jo blive lykkelig, men og meget ulykkelig ved et Gifter¬
maal. Med mindre man vil sige at Forsynet hermed
havde intet at bestille, men det synes mig at være en meget
farlig Meening.
Matronen. Deri har hun gandske ret. Dersom vort
heele Liv staaer under Forsynets regierende Haand, som
anordner al vor Skjebne efter sin Wiisdom og Godhed;
hvorledes skulde vi da udelukke den allervigtigste Forandring,
derfra?
Lucinde. Det løber derpaa ud, at Ægteskabe bliver
stiftede i Himmelen. Ja, dersom kun ikke Menneskenes
Daarlighed faldt Himmelen saa ofte ind i dens Embede.
Matronen. Det er just Sagen, hvor om vi tale, at
der ikke skal skee. Troer hun, at man ikke derfor kan ta¬
ge sig i Agt?
Lucinde. Det vil jeg just ikke sige. Men det er dog
besværligt. Kierlighed har immer en Deel Daarlighed ved
sig
Matronen. Ja naar hun taler om Kierlighed, saale¬
des som den gemeenlig yttrer sig hos unge Mennesker. Da
ere visselig meest Ungdommens Ønsker saa Daarlige, som
de Midler, de bruger til at faae dem opfyldte. Men det
er ikke noget væsentlige Stykke af Kierlighed; thi det set¬
ter man forud, at man gifter sig af Kierlighed, om end¬
skiønt denne Aarsag meget vel kommer overeens med fornuf¬
tige Bie=Aarsager; i hvilken Betragtning det ogsaa over¬
