mistede ey allene det de toge, men endog det, som han ved Rygtet af
Visiteurernes Ankomst betroede andre i og uden Byen til Forvaring;
som aldeles nægtede de modtagne Vahre. O! forarmede Smaa¬
Kiøbstæder, naar skal dog Planen til Eders Opkomst komme i
Gang. J Handels=Speylet kan den staae længe. Gid der og maatte
tænkes noget paa de arme Kiøbstæder, da der nu tænkes saa ypperligt
paa Landvæsenet. J denne Bye allene, staaer 5 store Kiøbmænds¬
gaarde ledige; Vindues=Skuddene ere lukte, og man skulde snart
tænke, der har været Pest i Byen. Saadanne store forfaldne Gaar¬
de seer meget skumle ud.
Dennes Jammer=Sang maae jeg afbryde, thi den kunde ey rum¬
mes alt paa et heelt Ark. Nu kommer jeg til vores
Hovmester.
Det gik ham ey bedre, end vores Hofmesterinde. Han fik
og sin Afskeed til sidste Fahre=Dag. Thi foruden Studeringer og de
skiønne Videnskaber, var der meget endnu for den Naadige Jun¬
ker at lære, som en kunde læres af en Hovmester. Han er og
kommet saavidt, at han kan læse temmelig reedt inden i en Bog
og skrive sit Navn læseligt, men i et Træk gandske Uforstaaeligt;
derforuden kan han og snakke endeel Fransk, hvortil mere Øvel¬
se gives paa de Franske Comedier. Men da det nu var den Tid
for Junkeren, at han skulde Lære andre galantere Videnskaber
saasom at Dandse, Tegne, Musik, Fægte og Ride, til hvilket sid
ste Junkeren havde største Tilbøyelighed, saa holdt man for at
det var ikke Junkeren tienligt, at drive længere Tiiden bort paa
Kammeret hos en Hovmester, som lod det være sin Hoved=Sag,
at indprænte Junkeren Religionens Grunde, et Menneskes Plig¬
ter imod det Høyeste=Væsen, sig selv og sine Med=Mennesker; at
danne Junkerens Forstand til at fatte sunde Begreber om sin Stand,
og om sit Forhold imod den høyere og ringere, og andet saadant
meere, som man gemeenlig meener at komme af sig selv tillige
med Aarene, og derfor unødvendigt at kiøbe saa dyrt ved en Hov¬
mesters Underholdning. Der blev altsaa kiøbt tvende Ride=He¬
ste til Junkeren. Den naadige Junker skulde ride, og derfor skul¬
de Hofmesteren gaae. - Skulde nogen behøve en Hovmester,
tilbyder han sin Tieneste; men Ride=Kunsten forstaaer han ikke.
Nu vil jeg gaae om Bord hos vores
Søemand.
Han er mindst forsagt af os alle. Han er altid munter
og glad. Thi endskiønt han nu i nogle Aar har kuns havt smaa
og maadelig Fragter, og mange Gange har maattet gaae uden
Fragt og allene Baglastet fra et Sted til et andet, saa har han
dog havt sit Daglig Brød. Jeg har det store Element for mig, siger
han, og naar jeg ikke kan faae Fragt det ene Sted, saa kan jeg
seile til det andet. Jeg vil holde det ud, saalænge jeg kan. Og,
naar jeg har sat det til, som jeg i de gode Tider har tient, saa
kan jeg tids nok lade mig hyre af Fremmede. Tyrken begynder
nu at Fragte fremmede Skibe; den Middellandske Søe og de
Tyrkiske Fahrvande ere mig meget vel bekiendte. Det er jo in¬
gen Skam for en Søemand at lade sig hyre af Tyrken. De tyr¬
kiske Penge klinger jo gandske got. Men naar jeg ikke kan faae
Hyre længer, og alting slaaer Feyl, saa vil jeg lade mit Skib
forhudde med den Norske Blyant, og naar det saaledes er ret til
gavns kalfattret, vil jeg seyle omkring, hvorhen Vinden fører
mig. Jeg vil opdage nye Lande og ubekiendte Øer. Og, naar
jeg da har fundet saadant et nyt Land, som til fulde staaer mig
an, vil jeg komme og afhente det heele Sælskab af Fruentim¬
mer og Mandfolk, som skriver Fruentimmer og Mandfolke-Ti¬
denden. J dette nye Land kan man faae Materie nok at skri¬
ve om. Det kunde blive en artig Republiqve, bestaaende af
lutter Skribentere. J saadan Republik kan man vel ikke formo¬
de Misundelse, Misfornøyelse og Efterstræbelse &c. Det vilde bli¬
ve en Mageslos Republik. Vi vare alle fornøyede med dette
Forslag, undtagen den gamle Ungkarl, som havde noget andet
bag Øret, og den gamle Jomfrue skreeg, og raabte, at hun
vilde ey til Søes. Nu kommer jeg til vores
Gamle egensindige Ungkarl.
Han har og til sidste Fahre=Dag skiftet Tiener. Hans forrige
Tiener maatte han for et og andet give Afskeed. Han begyndte at
studere Jura, og var kommet saa vidt, at han vilde formere sin Herre
Proees, hver Gang Herren ey vilde lade ham raade sig selv. Han
synes at Staden fattes Jurister, og studerer jura, for at afhielpe
denne Mangel. Men hans Herre giorde kort Proces. Han for¬
merede ham en Regning, ungefær som den gamle Jomfrue sin Pi¬
ge, som Rummet ey tillader at indføre. Men foruden bortkomne
og i tu slagne Sager, førte han og Extra=Skattens Rigsdaler an,
som han smukt for hans Trodsigheds Skyld afkortede ham i Lønnen.
Tieneste-Budene tænker ellers, at det er deres Herskabs Skyldighed,
at betale Skat for dem; men dette forstod den gamle Ungkarl uret,
endskiønt han ey havde studeret Jura, og han haaber, at denne
hans Dom skal ey blive underkiendt. Den gamle Ungkarl maatte
og til denne Flyttetid forandre Logement. Han blev dog ikke udsagt,
og Verten vilde gierne have beholdt ham og slaget af i Leyen; men
fordi en anden logerede over ham, som gik haardt paa Gulvet, vilde
han heller betale dyrere Leye et andet Sted. Den gamle Ungkarl
lod sig og forlyde med, at han maaskee til næste Flyttetid fik i Sin¬
de at kiøbe een af de store Kiøbmænds Gaarde, som staaer ledige,
og hvorom før blev talt af Borgeren i Kiøbstæden paa Landet. Men
NB. det skulde være den Allerskumleste; thi maaskee man endnu
kunde finde nogle Penge fra Svenskens Tid der nedgravne; i det
mindste haabede han at finde i de gamle forborgne Kiøbmænds
Giemmer endnu en Rulle Tobak af det sorte feede Hollandske Tobak,
som han meget gierne røger; og i Haabet der at finde en Skat, vil
han ikke reyse til det nye Land, som vores Søemand agter at opdage.
Jo ældre Folk bliver, jo gierrigere de og gemeenligen bliver.
Nu maa jeg og tale et par Ord om Fætteren. Jeg vil anføre
ham selv talende.
Fætteren.
Jeg har paa denne Tid havt mange latterlige og bedrøvelige
Anmærkninger. Ved sidste Fahre=Dag da Piger gik i Plads, hav
de jeg disse latterlige Anmærkninger. Jeg saae ikke en eneste Pige¬
at gaae allene i sin Plade, enhver af dem blev ret smukt under Armen
ledsaget af deres Kierester, der fulgte dem enten til Porten, Døren
eller til det næste Hiørne. Her skeede mange bedrøvelige Skilsmis¬
ser, som bleve ledsagede med ligesaa mange Lykønskninger til den
antrædende nye Tieneste. Her skeede Foræringer af Sølv=Daaser,
Sølv=Hovedvands=Eg, Sølv=Spænder og Guldringe. Pigerne
til Vederlag gave mundtlige Forbindtligheder, som og til deels vare
geleydede med Foræringer af den om Dagen bekomne Løn. Nogle
gave meere og nogle mindre, hver efter Evne og Formue, men alle
af et got og velmeenende Hierte. Ja, der vare de Piger, som hav¬
de en Kiereste under hver Arm, og de kaldede dem deres Sødskende¬
Børn. Min Søsters Pige gav sin Kiereste sin halve Løn. En eene
ste Pige saae jeg at gaae eene i Plads. Hun græd bitterlig. Jeg
nærmede mig til hende, og spurgte om Aarsagen til hendes Graad,
Ak! sagde hun: Min Madmoder forholdt min Løn. Hun beskyldte
mig for saadanne bortkomne Sager, som jeg aldrig har seet, og
mindre forkommet. Er det ikke en himmelraabende Synd, saale
des at berøve et fattigt Tieneste-Bud sin Løn. Jeg trøstede hende
med et par Rigsdaler. - Jeg har seet mange bedrøvede Ansigte
paa mange forarmede Huusleyere, som ey har kundet betale deres
Leye, og har maattet lade deres beste Sager tilbage til Leyens Be¬
taling. Ja, mange fik reppe Tilladelse til at tage deres Seng med
Mange Steder var Slagsmaal, ja, bitttre Skieldsord ved Skils
missen. Manges beste Sager bleve ved Flytningen deels bedervede
og deels bortstiaale. En bedrøvelig Tid for mange. Ja, Flytte
tiderne ere ligesaa bedrøvelige for de Fattige, som Termnerne er
for mange anseelige. Jeg flyttede og; men al min Eiendon
kan jeg pakke i min Koffert, som to Karle kan bære.
Samleren.
Nu maae jeg til Slutning tale et par Ord om mig selv: Uag
tet at jeg hedder Samleren, har jeg dog ikke samlet saa meget ve
mit Skriverie, at jeg dermed har kundet betale min Huusleye. Je¬
har dog faaet den betalt; thi jeg har ey, for at ansees fornem, som
mange giøre, leyet store Værelser, men som og undertiden flytter
Tusmørket, for at liste sig ud fra Verten, og undertiden efterlade
ham nogle tomme Cofferter til Betaling.- Jeg vil nu haabe, a
jeg bar samlet nok til dette Blad.
