Det glemmer jeg aldrig. Kirken var ey endnu lukt op.
Her saae jeg om i en Krog, og der stod noget høyt Hvidt langs
op ved Muuren, mig syntes det havde ingen Hoved. Jeg
tog Mod til mig og hilsede en god Morgen, hvortil dette
Gespenst, eller hvad det var, svarede Tak. Man holder
nok for, at Gespenster taler ikke, men her hørte jeg det
selv. Jeg gik aldrig saa tilig i Froe=Prædiken oftere. -
Jmedens jeg var ung, (jeg husker det saa grant endnu,
som det var passeret i Gaar) kiørte jeg engang igiennem
Wordingborg=Skov. Her hørte Bonden og jeg gandske
livagtig, ligesom en heel antrædende Jagt med Valthorne
og Jagt=Hunde, Huyen og Skrigen; kort derefter kom
en ridende i fuld Galop med sin Jagt=Flindt over Sadlen
og befoel Bonden som kiørede for mig, at holde Hesten.
Han torde ikke sige Ney. Noget efter kom samme tilbage,
og tog sin Hest, og befoel Bonden at holde Hatten op, for¬
at tage Drikke=Penge, Bonden giorde saa, og syntes at
han fik en heel Hat fuld af Penge, han sad længe paa
Vognen og kiørte med Hatten i Haanden; men da han
saae sig til, havde han ikke en Skilling i Hatten. Hvad
skulde vel saadant være? Bonden var og født om en Fre¬
dag ligesom jeg, derfor kunde vi see det begge to.
Jeg skal aldrig flytte ind i et Huus meere, førend jeg faaer
at vide, hvem der har bygt det, om det er gammelt eller
Nyt, de gamle troer jeg ikke, eller om der ikke er nogen
slaaet ihiel, eller nogen hængt sig selv og s. v. Det bul¬
drer hver Nat over mig paa Loftet, og man siger at der
skinbarlig gaaer en Nisse, som har en rød Pikke=Hue paa.
Vores Præste=Enke kan aldrig fordrage, at jeg taler om
saadant noget, og siger, at det er gammel Overtroe og
gammel Kierling=Sladder, som kunde have Sted og lade
sig høre i de u-oplyste Tider, men ey i de oplyste. Hun
forsikkrer mig og, at det er kun Blodet og Jndbildningen,
som giør saadanne falske Forestillinger for vore Øyne;
samt at der ere ey mere Pysserie ved sorte en ved hvide Katte
Ja at hun selv havde hørt Held=Hesten, men da man saae
sig nøyere for, var det en udpidsket Leje Hest, som gik paa
3 Been. Men vor gode Præste=Enke maae sige hvad
hun vil, saa veed jeg dog, at de fleeste gamle Folk paa
min Alder skal sande alt saadant med mig. Hvad kan
jeg giøre til at jeg er født paa en Fredag? Vi gamle Pi¬
ger har virkelig mange Syner, saa vel vaagende som so¬
vende; og see kun til, om mine Drømme ikke nok slaaer
rigtig ind, just fordie jeg talte Bielkerne. Drikke=Penge¬
ne i Vordingborg=Skov kan staae ved sit Værd.
Borgeren i Hovedstaden.
Forslag til et Laane=Contoir af Brude=Klæder,
Christen=Tøyer og Sørge=Kapper.
Vigesom der er ingen Ære ved at være rig, naar man er
ubarmhiertig imod den Fattige, saa er det ey nogen Skam
ved at være fattig, naar man ey selv har været Aarsag til
sin Fattigdom. Den rige Arving kan takke sine Forfædre
for sin Rigdom, og den, som vinder de 15000 Rdlr. i
Lotteriet, Lykken. Men enten man kommer vaagende eller
sovende til sin Rigdom, er Verden dog altid tilbøyelig nok
til at ære den Riige, men derimod tilbøyelig nok til at for¬
agte dem, som, uagtet al hans Flid, Sveed og Arbeyde
er eller geraader i Fattigdom. Jeg er af rig bleven fattig,
og det ey ved min egen Huusholdning og Oeconomie, men
ved udvortes uundgaaelige Tilfælde, altsaa behøver jeg ey
at slaae Hovedet ned for min Fattigdoms Skyld. Jeg har
kun nu i Hovedet, hvorledes jeg skal soutinere mig paa en
ærlig Maade. Jeg har seet mange for mig, som er kom¬
met sig vel, og befundet sig vel holden ved at projectere;
men Projecter er man i vore Tider ey saa villige til at troe
og belønne som i forrige Tider. Det gamle Ordsprog er
sandt: Af Skade bliver man klog, men sielden riig. Jkke
des mindre har jeg dog et Project i Hovedet, og jeg troer
sikkert at kunde blive vel holden, om jeg kunde faae det til
et Privilegium. Langt fra, at jeg allene vilde beholde Pro¬
fiten, ney, de Allerfattigste og Usle skulde faae noget at leve
af tillige med mig. Her er da mit Forslag.
Fra den 1ste Januarii til den 31 December 1767, bleve
her i Kiøbenhavn copulerede 909 Par. Fødde 2957. og
døde 3361. Til disses Brudefærd, Christentøyer og Liig¬
færd, er sikkert laant og leyet Klæder. Jeg vil allene regne,
at en tredie Deel nemlig 303 af de Copulerede haver leyet
Brude=Klæder, saaledes:
50 Par har leyet Brude=Klæder,
200 Rdlr.
a 4 Rdlr., er - -
53 dito- dito - a 3 Rdlr. er
159
200 -
dito - a 2 Rdlr. er
100 dito
dito  4 13 Rdlr. er. 150
100 dito
--- -- ialt 709 Rdlr!
Er- 303 Par. -
Til de 2000 af de Fødte, vil jeg allene regne, at der har
været leyet Christen=Tøyer saaledes:
Til 500 er leyet Christentøyer a 2 Rdlr. er 1000 Rdlr.
500 dito - - - a 1 Rdlr. er 500
1000 dito - - - a 3 Rdlr. er 500
Er 2000
i alt 2000 Rdlr.
Til Liigfærd ved de 3000 Døde, vil jeg regne at have
været leyet Sørge=Kapper og Handsker, ja, jeg vil endog
kun regne 6 Kapper og lige saa mange Par Handsker ved
hvert Liig, er
18000 Kapper og Handsker, a 2 Mark, er 6000 Rdlr.
Lad os nu engang see, hvad dett, tilsammenlagt kan
ikke udbringe.
Til Brude=Klæder
709 Rdlr.
Til Christen=Tøyer
2000 i
Til Sørge=Kapper og Handsker,
6000
Er i alt 8709 Rdlr.
Heraf vil jeg allene for det første Aar tage Halvparten
til Klædernes Anskaffelse, som er 4354 Rdlr.
