Af de overblevne 4354 Rdlr. vil jeg allene tage pro la¬
bore o: for min Møye og Umage 2177 Rdlr. Thi da
man øiensynlig seer, at der virkelig ere fleere, som høyligen
trænger til en Rigsort Ugentlig, end der findes Folk, som
godvillig vil give en Rigsort til de Fattige om Aaret; saa
vil jeg af ovenmeldte Jndkomster som er endnu tilbage, aar¬
lig give de 2000 Rdlr. til de Fattige; men NB. jeg vil
selv uddeele dem, paa det at jeg kan vide, at de bliver rig¬
tig uddeelte og til rette Trængende, og det saaledes, at
150 Fattige deraf ugentlig kan faae 1 Mark og 8 Skill.
Resten af de indkomne Penge skal være til en Fuldmæg¬
tig. Nu forstaaer det sig selv, at der i Fremtiden ville
blive langt meere til Deeling imellem mig og de Fattige,
naar Klæderne, som sagt er, engang ere forskaffede. Jeg
troer ikke, at nogen Projectmager tilforn har været meere
uinteresseret, og under sit Project har tænkt paa saa mange
Nødlidende og Fattige. Jeg forlanger ey heller nogen
Forskud; men naar jeg faaer det Privilegium, saa venter
jeg nok at faae Assistence; thi her er endnu, Himmelen skee
Tak, dog saadanne Velsindede iblant os, som giør sig en
Fornøyelse af at understøtte alle nyttige Indretninger. Min
heele Udgivt og Jndtægt skal jeg og saa tydelig legge for
Dagen, at ingen skal beskylde mig for Underslæb. - Hvad
finder man ikke paa, for at redde sig fra en total Undergang?
Fætteren.
Samtale imellem Stine og Thrine.
Stine med Torve=Spanden paa Armen: Jh! god Dag
min kiere Søster Thrine.
Thrine med en nye Støve=Kost i Haanden: Ey god Dag
min kiere Søster Stine!
Stine; Hvor lever Søster i sin nye Tieneste?
Thrine: Nu ret er det ey værdt at tiene længer; men
hvorledes lever hun Søster i sin nye Tieneste?
Stine: Saa og saa! Jeg kan gaae 3 a 4re Gange i Slag¬
terbodene og lige saa tit paa Fisker=Huusene, førend
jeg kan faae noget, som er til pas for min nye
Madame. Min forrige Madame var slem; men
denne er 10 Gange værre.
Thrine: Ak, min hierte Stine! Jeg er ikke et Haar be¬
dre faren i min nye Tieneste. Jeg har nu været
Hos alle Børstenbinderne her i Byen, for at kiøbe
en Støve=Kost til min Frue. Nu maae jeg see,
om denne kan være tilpas til Fruens Hoved, det
er den 5te jeg har rendt efter.
Stine: Min Madame er forskrekkelig vantroe. Hun
veyer alting efter, og hvor let kan der ikke fattes
et halvt eller et heelt Pund: Søster veed jo, at
alle Vægter ere ikke lige.
Thrine: Ja, til visse. Naar jeg kiøber Kniplinger, Lær¬
reder, Kammerduger, Merliner, Blondiner,
Baand, Silke=Tøyer, og alt saadant, som maa¬
les med Alen, saa fattes jeg altid i Maalet. Jeg
troer min Frue har en lang Alen, for at knappe
af for mig. Men deraf bliver hun ikke riig, det
gaaer dog Pokker i Vold paa en anden Maade.
Stine: Hvordan da? Søster!
Thrine: Forgangen Aftes tabte Fruen 10 Rdlr. i Qva¬
drille, og i Gaar tabte hun en Guldring, da hun
kiørte i Visite.
Stine: Ja, saaledes. Min Madame slaaer alting, end¬
og det kiere Brød i Laas for os; men hvad nyt¬
ter det hende. Naar vi kan see vort Snit, mi¬
ster hun dog dobbelt saa meget. Men spiller oeres
Frue saa høyt?
Thrine: O! ja. Jo høyere jo kierere. Men det er ey
got at komme hende for nær om Morgenen, naar
hun har tabt Aftenen tilforn. Hun kan dreye og
vende sin Dormeuse vel 10 Gange, og forgangen
slog hun sit Natbord=Speyl i tu af lutter Harme,
og hun havde nær forsoret at spille meere.
Stine. Men hvad siger da hendes Mand?
Thrine. Ja, hvad skal han sige? Han passer sine Dag¬
Forretninger, og gaaer til Sengs i rette Tid.
Fruen indbilder ham og, at hun vinder altid.
Stine. Hvor faaer hun da Pengene fra, som hun taber?
Thrine. O! der ere jo tusinde Maader, paa hvilken en
en Kone kan faae Penge. Og om alting slaaer
feyl, saa staaer dog Assistence=Huuset ved Magt,
og foruden det privilegerede Assistence=Huus, er
her nok af saadanne Barmhiertige, som laaner
a Pant.
Stine. Og det veed Herren intet af?
Thrine. Du Tosse! hvem har sagt, at en Mand skal vide
alting. Det er jo nok, naar han faaer at vide,
at der er ingen fleere Penge i Cassen, og at han
skal skaffe fleere, samt indløse det udsatte.
Stine. Er da Manden tilfreds dermed?
Thrine. Han faaer vel saa at være. En Mand, som har
Forretninger, har andet i Hovedet end Huushold¬
nings=Sagerne. Og heri kan jo en Kone snyde sin
Mand, saa meget hun vil.
Stine. Mig tykkes dog, hun bedrager sig selv.
Thrine. Ja, men det betænker hun ikke. Naar hun kun
kan sette Mandens Øyne i Blaar, saa tænker hun,
at hun har vundet meget. Men hvordan lever
din Madame?
Stine. Ongefær som din Frue. De Mindre vil nu efter¬
abe de Større i alting.
Thrine. Hvordan da?
Stine. Min Madame holder og sine ordentlige Spil¬
le=Aftener, saavel i som uden Huuset. Dog
