Abelone. Ja, ja. Det er ingen Skiemt, saaledes at lade
de kiere Børn komme fra sig. Min lille Mogens
reyste engang til Slangerup for at besøge sin Beste¬
Mama, men jeg havde ikke en Time Roe, førend
min Mand maatte hente lille Mogens fra Slan¬
gerup.
Sibille. Min Mand har viist mig paa Land=Kartet, hvor¬
ledes Tyrken kan seyle til Jylland. (Hun pegede
og viiste Seyladsen paa sit Skiød.) Det eneste
som trøster mig, er det, at saa mange strander paa
Anholt, Schagens=Rift og andre Stæder, og maat¬
te kun Tyrken lide Skibbrud der, da skulde han
finde Folk for sig; saa han skulde føle at han hav¬
de lidt Skibbrud paa de Fahrvande. (Her leed
hun Skibbrud med sin Caffe=Kop, som hun i Jvrig¬
hed lod falde.) Gandske vist vil dette betyde,
raabte hun, at Tyrkerne vil lide Skibbrud, deres
Skibe sønderslaaes, som denne Thee=Kop, og at
de vil faae ligesaa lidet af deres bergede Vahre,
som jeg fik af denne Skaal Caffe.
Jeg. De er meget lykkelig i Deres Udtydninger, Mada¬
me! (Jeg maatte lee saa smaat.)
Sibille. (ivrig) Ja, min kiere Madame! De skal ikke lee
ad mine Udtydninger. Gud trøste Dem, mit Barn!
jeg kan see paa Dem, at deres første Barselseng
vil blive meget haard.
Jeg. Skee Himmelens Villie.
Sibille. (ivrig) Jeg kan see paa Dem, De ønsker sig helst
en Søn.
Jeg. Jeg er fornøyet med Forsynets beskikkede Deel.
Magdelone. Nu, nu! lad os nu tale om noget andet.
Hvor har Søster kiøbt de Caffe=Bønner?
Abelone. Paa Hiørnet hos den skikkelige Mand, som ikke
blander de slette iblant de gode. Men lader sig
betale efter Værdien. Han er en meget redelig
Handlere. Han har endnu aldrig ført et Pund
Caffebønner ind iblandt Handsker.
Sibille. Jeg seer forud, at Caffebønnerne vil blive meget
dyre; thi man bliver jo længere jo klogere. Man
opdager et Puds efter et andet, saa neppe nogen
begaaer sig. Der ere jo og mange Plantager af¬
brændte i Vestindien. Best herefter at drikke
Rug=Caffe.
Magdelone. Tænker Søster da, at man derunder ingen
Kneeb har? Man giver den hiemmegiorte Caffe
saa mange Navne, endog til Sundheds=Caffe.
Jeg kiøbte engang en Portion af den Caffe, men
den smagede som forbrændte og sveedne Brød¬
Skorper.
Abelone. Caffe maae jeg have to Gange om Dagen, ellers
bliver jeg syg.
Magdelone. Jeg ligesaa.
Sibille. Jeg ligesaa.
Abelone. End De Madame! De tier. Er de ingen El¬
skere af Caffe?
Jeg. Jo; men de kostbare Tider kan nok slaae Caffe=Tan¬
den ud. Min Mand er desuden ingen Elskere af
Caffe.
Magdelone. Og deri vil De føye deres Mand. Han maae
være en Nittengryn, naar han ikke vil unde sin
Kone Caffe.
Sibille. Ja, kunde jeg ikke nok see paa den Stakkel, at
hun havde faaet Herskab. Jeg beklager Dem,
mit Barn!
Jeg. Deres Medlidenhed takker jeg Dem for; men den
er ilde anvendt mod mig i det Fald; thi min Mand
nægter mig intet, som kan være mig til Fornøyel¬
se. Men det er ey formeget at unge Folk sparer
Abelone. Ho! Ho! Det er af Karrighed. Ja, jeg har
og kiendt andre nyegifte Koner, som aldrig nænte
at give en Skaal Caffe. Men det varede ikke læn¬
gere end efter den første Barselseng. Jeg har kiendt
een, som efter første Barselseng ikke alene lærte at
drikke Caffe, men endog Brændeviin. Jeg vil
just ikke nævne nogen;
Magdelone. Jeg veed nok hvem Søster meener, ha! ha! ha!
Sibille. Jeg kiender hende meget got. Det første Bogstav
af hendes Navn er Madame Trip. (De loe.)
Magdalone. Ja, hun er den rette.
Abelone. Hun veed aldrig, hvad hun skal sige om Folk.
Jngen er hende tilpas.
Sibille. Hun fører en Stads, som en Grevinde, og giør
sig til, naar hun kommer i Kirken eller andre Sel¬
skaber, som hun var mere end alle andre. Men jeg
seer forud at det vil ikke vare længe. (hun sukket)
Abelone. Kiender De hende ikke?
Jeg. Jeg har ey den Ære. Jeg tænkte: her er jeg kom¬
met iblandt de rette Sladdre=Søstre.)
Magdelone. Det er en skiøn Thee.
Sibille. Ja, en ypperlig fiin Thee. Hvor har De kiøbt den?
Abelone. Jeg har faaet den sendt som en Præsent fra Hol¬
stein. Der har de Theerne meget lette, men den
falder noget ureen, der er saa megen Steen og Gruus
i den; men derfor kan de og give bedre kiøb.
Sibille. Da kan jeg see forud, at de kan ikke længere hol¬
de det ud, naar de ey handler med reene Vahre.
Magdelone. Det er ikke en ringe Skilling imellem Aar og
Dag, som udgives til Caffe og Thee. Jkke alene
Pigerne, men endog Vasker=Konerne paastaaer nu
deres ordentlige Caffe og Thee. Jeg har og tient
for mit Brød, men saadant fik jeg aldrig uden paa
min Madames Geburtz=Dag -
(her pikkede det paa Døren. Madame Abelone
saae ud af Vinduet. Saa! sagde hun: Man
kan aldrig sidde i Roe. Nu kommer Madame Sip.)
(Complimenterne vil jeg her udelade, de faldt no¬
get gammeldags. Magdelone saae til Sibille og
traade hende paa Foden,
Abelone. Maa jeg lave Dem en Skaal Caffe? Vi har
nu nylig drukket. De skulde læres til, at komme før.
