tenen Klokken 4z indtil Klokken 9 a 10, og saa er det
snart Politie Tid. Derimod finder andre deres Regning
bedre, som driver deres Nærings=Vey i Smu. Naar
der pikkes paa Vindues=Skudene, forstaaer de rigtig nok
Signalet. Ja, hvem kan ikke være baade hungrig og tør¬
stig, samt have Appetit, naar man kommer fra en Opera
eller Comoedie.
Som noget besynderligt Nyt, kan vi og berette, at
Konerne i denne Hovedstad har besluttet, gandske at ned¬
legge Brabantske Kniplinger, Entolager og Gros
Botee &c. som hidtildags har ødelagt mangen en Mand.
Dog vil nogle meene, at denne Tidende behøver Bekræf¬
telse. Derimod siges for vist, at en Kone har sprukket en
af sine Dyner op, for at faae Fier til en Muffe. NB.
Nu er Fier=Muffer meget i Brug.
Stadens Smaa=Herrer, som i Alt og Alt giør sig en
Ære af at være Qvindagtige, og som hidtil ligeledes har
baaret Brabantske Kniplinger, Antolager &c. har nu
begyndt at nedlegge samme; og derimod begyndt at binde
Skoene med Baand, ligesom deres Gudinder, for at ligne
dem fra Top til Taae. Hvem finder ey Fornøyelse i sin
Ligemand?
At her maae være stor Trang paa Penge, sees deraf,
at nogle har begyndt at giøre 10 og 15 Skillinger; men
derved bleve de dog ikke rige, saasom det blev dem for¬
budet.
En Guldmager her har omsider befundet, at der er et
stort Tab ved at ville giøre Guld, og har derfore, som
en fornuftig Mand holdt op. Men at ikke hans Digler
skal staae tomme, smelter han nu Blye, thi det kan dog
bruges til Vinduer. Deri er han dog at rose frem for
andre Guldmagere, at han forandrede sit Forsæt, førend
Forsættet forandrede ham til en Stoder.
Man kappes nu om, hvem der kan svømme best. Man
har nu og giort Prøver med Korke; men havde Vamsen
ey været tilstæde, havde Korkene druknet. Men det er jo
ingen Under; thi Vamsen er fuld af Vind.
Amager. Her skal være besluttet, ey at blande Melken
med Brak=Vand, saasom der ey er andet Vand paa Lan¬
det; men at de vil bie med denne Tilsatz, indtil de kommer
ind i Byen, hvor Vandet er bedre. Det er dog Christe¬
ligt.
Dyre=Haven. Her er Skoven bleven meget tynd paa
sine Stæder. Det kommer ventelig deraf, at det nu er i
Løvfald. Smaae=Buskene ved Fortunen staaer dog end¬
nu; Men kunde disse kuns tale!
Siælland. Her gaaer Heste=Tyveriet meget i Svang.
Vi lever altsaa ikke i Kong Frodes Tid, da Folk kunde
legge Guld paa alfare Veye, uden at det blev taget. En¬
ten maae der ikke have været Tyve den Gang, eller og Folk
paa de Tider vare ey saa vel oplyste, som nu.
Fyen. Af Aviserne seer man at her skal være en Mage¬
løs Commissionair. Hvad man seer paa Prænt, maae
man troe, og i sær en Aviis. Vores Fætter har Lyst
at være Proprietair. Han seer altsaa ikke, at han kan
adressere sig til nogen bedre, og haaber, han efter Aviser¬
nes Ord skal vorde fornøyet. Sandt nok, at vores Fæt¬
ter har ey saa meget, som han kunde reyse for til sin Her¬
regaard; men derfor haaber han nok ved saadan en ufor¬
lignelig Commissionairs Hielp, at kunde blive Herre-
mand.
Sproe. Ved sidste Jldebrand paa denne Øe, som lig¬
ger midt i det store Belt imellem Corsøer og Nyborg,
bleve alle Nisserne indebrændte, som have opholdt sig der
fra de ældgamle Tider af, og som saa mangen Gang var
i Slagsmaal med Matroserne.
Jylland. Her binder nogle og Skoene med Baand.
Men Efterretningen melder ikke om det er de Store eller
de Smaae, som har denne Mode. Ventelig bliver det
nok de Smaae. Herfra er ellers i dette Aar kommet 2de
Skuder fulde af Jydske Piger hertil Staden. De agter
nu at giøre deres Lykke her i Byen.
Bergen. Hertil er nu ankommen Madame Schagliag,
som er utrættelig i at bære tunge Byrder. Hun lader sig
nu og her probere i at bære, ja, hun giver og fyr, ime¬
dens hun ligger under Byrden, alt for at vise sin Styrke.
Hun har og Hesten med, som kan giøre Kunster, saa at
det lader som, disse to har slaget sig i Compagnie sammen
Men kunde det ikke lade naturligere, om Hesten viste sin
Styrke og Madamen giorde Kunster. Man veed dog, at
Qvinde=List er uden Ende.  Derforuden er og her
til ankommen nogle Linie=Dandsere og Abe=Katte. Man
siger at disse vil trække en Linie fra Dovre= til Lange=Field
men hvem af Abekattene der skal dandse derpaa, er endnu
ubevidst.
Altona. Her er opstaaet en Skoelemester, som nok er
den største i sit Slags i heele Verden. Han lader det ikke
blive ved nogle Tal og Udreigninger i Algebra, som andre
Skolemestere undertiden ere færdige at udbyde hinanden for
Ney, denne gaaer noget videre. Han vil have Skolevæ¬
senets og Studeringers heele Forfatning, med samt sin he¬
le vidtløftige Sammenhæng med Kirken og Staten, om¬
støbt i en anden Form. En af vore Lærde siger ret artig
om samme Reformator; Han kommer os for som En,
der, i det han beseer Huuse og Bygninger i en Stad, og
finder hist og her nogle brøstfældige Stæder, som behøvede
Reparation, løber saa strax om i alle Gader, og giør Anskrig,
at heele Staden staar paa Fald, og at man strax skal ned¬
rive den heele Bye, for at bygge den heel op igien."
Er det ikke betydeligt Nyt. Ja, ja! naar ikkun Skole¬
mesterne begynder, saa kan vi snart regne os til det visse
Facit. - O! gid han kunde lære endeel af vore Jom¬
fruer at læse en Meening tilbørlig. Nogle læ er det alt ud
