i en Remse, og andre holder op paa urette Steder, hvor¬
ved Meeningen bliver gandske uforstaaelig. Som for Ex
empel. Jomfrue Sophia fik forleden et Brev fra en Ven¬
inde paa Landet. Hun læste saaledes: Allerkiereste Sø¬
ster Jeg kommer, snart til Kiøbenhavn
for at see - -- Opera her - -- er saa
skident  paa Landet min Tante - -
beder at hilse - - Deres Jomfrue Søster hun
takker   for Sættet paa Mandag venter
Mp vi os ind. &c. Da hun burde have læst saa¬
leedes: Allerkiereste Søster! Jeg kommer snart til
Kiøbenhavn for at see Opera. - Her er nu saa
skident paa Landet. - Min Tante beder at hilse
Deres Jomfrue Søster. - Hun takker for Sæt¬
tet.  Paa Mandag venter vi os ind.
Hveen, den lille Øe imellem Siælland og Skaane.
Herfra har en stor Landmand bekiendtgjort, at han pløyer
og saaer uden Hexerie, samt er alle og enhver tienstlig om¬
bedende, at de ikke vil tage det fortrydelig op, at han sy¬
nes best om sit eget. Vi ville dog ikke troe, at Manden
vil have det saaledes forstaaet, at alle de som ikke pløyer
og faaer, som han, ere Hexemestere. Man veed, at Ty¬
cho Brahe, som de eenfoldige troede at være en Hexeme¬
ster, boede paa denne Øe. Og derfor vil nok denne Mand
retfærdiggiøre sin Sag, at man ikke og skal tænke det sam¬
me om ham, som om Tycho Brahe, der var en klog Mand
paa Himmelens Lob, men paa Jorden en stor - - -
Chymist.
Engelland. Opera=Sangeren Guarducci fra Jtalien
har her i Engelland givet Sang for 4700 Pf. Sterling,
det er i Danske Penge 23,500 Rdlr. Neppe tiente en
Chor=Degn saa meget med sin Sang, om han end blev saa
gammel som Methusalem. Ja, men der er og stor For¬
skiel paa at synge paa et Theater og i en Kirke. Han
var og saa fornuftig at reyse til Jtalien med Fortienesten.
Men hvem giør ikke det, naar de har tient noget i frem¬
mede Lande?
To Vævere i London ere gifte med to Søstre, den ene
har 20 og den anden 25 Børn. Disse kan sagte faae spo¬
let, og det, som rimer sig dermed. Her har og et
ungt Menneske 19 Aar gammel allerede havt tree Koner,
og efter hver arvet noget anseeligt. Denne kan med rette
sige, at alle gode Ting ere tree.- En Kone til Nutton
har faaet 5 Børn. Avisen fortæller, at hendes Mand er
Arbeydsmand.
Her til Lands er lykkelig og vel ankommen 4 Skibe det
ene baglastet med Franske Kokke, det andet med en Lad¬
ning Galanterie=Handlere, og de to øvrige hver med en
Ladning Friseurs, alle fra Frankerige. Hvilken Overflø¬
dighed i et Land! Det Land, som kan debitere saadanne
Vahre, maae have god Forraad af det Slags. Men En¬
gelland derimod har Aarsag til at tage Jndførselen som
overgaaer Udførselen, til nærmere Eftertanke. - De
Engelske Hattemagere ere derimod ikke saa lykkelige i Por¬
tugal; thi der gaaer man endnu med store Hatte; hvor¬
ved de ikke finder deres Regning.
Her er man ellers meget lykkelig i at hoppe paa et Been¬
Dog er her to Slags Hoppen. Den ene skeer om Dagen,
fordi alle skal see Færdigheden, og den anden skeer om Nat¬
ten, fordi ingen skal see saadan Fuldkommenhed. Den
første skeer af Glæde, og den anden af Frygt. Den, som
hopvede fra Hyde=Park igiennem adskillige Gader hoppe¬
de for Lyst. Men Misdæderen, som Arrest=Forvareren
havde entlediget fra sit Træ=Been, hoppede af Frygt om
Natten. Stakkels Arrest=Forvarer saae altsaa for sildig,
at et Menneske kunde gaae paa Eet Been. En Lykke for
den som hoppede for Lyst, at denne Arrest=Forvarer ey
saae ham hoppe, han havde ellers nok anholdt ham i Tan¬
ke, at det havde været hans borthoppede Arrestant. Man
seer altsaa, at man lige saa vel kan hoppe af Frygt som af
Glæde.
En adelig Dame paa Landet i Engelland havde engang
et stort Sælskab af andre Land=Adelsmænd, samt endeel
Hof=Folk paa hendes Land=Gods til Giest. Omendskiønt
hun nu elskede Pragt og gode Sælskaber, saa var hun
dog derhos en god Huusholderske og var hver Morgen tilig
oppe. En Lord havde faaet sit Værelse næst hendes So¬
ve=Kammer, og hørte at hun en Morgen spurgte Pigen;
om Sviinene havde faaet deres Foer og Forpfleigning. Da
man nu kom til Taffels og Damen lod sig see i sin fulde
Puds, vilde Lorden skiemte og spurgte: Om Sviinene
vare foerede? Mylord! svarede hun: De maae selv
best vide, om De har faaet Froekost.
Dublin. Her blev en Misdæder udbragt til Galgen.
Hans Moder kom ham uformodentlig i Møde paa et Hiør¬
ne. Ak! min Søn! sagde hun: Jeg vil haabe, at dette
vil tiene dig til Advarsel. En ret moderlig Formaning!
Ja, bør Forældre ikke formane deres Børn? Denne hav¬
de et ret moderligt Hierte; thi saadanne sees som oftest i
utide.
Hamborg. Herfra berettes, at Voltaire skal nu tiene
til Søes. Han har giort stor Opsigt paa Landet, og,
hvorfore skulde han ikke og giøre det samme paa Vandet?
En Kiøbmand her i Hamborg har opnævnt sit Skib efter
Voltaire. Ak! skulde han kun nu ikke kuldseile! paa Land¬
Jorden har han gaaet for fuld Vind.
En her har bemøyet sig med at sige os, hvorfra Qvæg¬
Sygen er kommen ind, nemlig med Polske Stude. Ak!
kunde han nu sige os, hvorledes vi skulde faae den ud igien.
Sandelig! da var hans Udgang lykkeligere end hans Jnd¬
gang.
Frankerige. Herfra meldes om en mærkelig og vist nok
mageløs Fyrbøder. Een her har foregivet at han ikke al¬
lene kan giemme Solens Varme fra Sommeren til Vinte¬
teren i smaae Cabinetter, men endog i Frie Luft, for at
