faae Træer til at bære Sommer= og velsmagende=Frugter.
Denne, NB. om det er sandt, behøvede ey at kiøbe Bræn¬
de i Nye=Havn.
Porto=Mahon. En Præst her er nu kommet saavidt i
Natur Videnskaben, at han kan sætte Hoveder til Græs¬
hopper. Det er vel at denne Mand har ikke saadan en
Bibel, som Konen i London efterlod sin Søn, med
tvende Vexel=Breve udi, hver paa 3000 Rdlr. thi saa
maaskee han læste kun i den, og saa fik vi ey saadanne
Hemmeligheder i Naturen at vide.
Constantinopel. Her giør man meget af Hove¬
der; man sætter dem endog til Stads over Porten til Se¬
raillet.- 3 store Contoirer har og her giort Banguerot
og man taler meget om, at deres Hoveder skal og settes
til Stads NB. om Banguerotterne ikke ere fornuftige og
vel overlagde.
Nye Grleans. Herfra berettes en Nyehed, som over¬
gaaer alle Nyeheder: En Hav Jomfrue skal her paa Ky¬
sterne have lidt en ubodelig Skade. Men hendes Hav¬
Forældre, som, det forstaaer sig selv, kunde svømme, har
ladet Deres kiere Datter forsikkre paa 3 Stæder, nemlig:
til Mexico, Constantinopel, og til Canton i China.
O! kunde Forældrene paa Landet, ligeledes faae deres
Døttre forsikkrede, om de skulde komme til nogen Skade,
som let kan treffe ind.
Boston. Her er Huusleyen faldet 15 pro Cento, i hen¬
seende til Handelens Aftagelse og den her værende Mangel
paa Penge. Da Trojaneren i Comedien Ulysses von
Jthaca, sagde Chilian, hvorledes Tilstanden var, svare¬
rede Chilian: Accurat, ligesaa hos os.
Holland. En Kiøbmand her skulde for nogen Tid siden
skrive en Døbe=Sæddel for sit Barn, som skulde i Kirken,
og da samme Kiøbmand havde en Compagnon med sig i
Handelen, fulgte han sin sædvanlige Maade i at under¬
skrive Vexler og andet, og skrev saaledes under Døbe=Sæ¬
delen: Robert & Compagnie.
Man klager i Almindelighed over, at Piger giør stor
Allarm i et Huus, naar de har for meget at forrette, men
her har man et Exempel paa en meget stille og taus Pige:
En Frue mærkede paa sin Pige, at hun var frugtsomme¬
lig, og spurgte, hvem hendes Barne=Fader var? Pigen
svarede: Herren. Hvor, spurgte Fruen, er det skeet?
I Deres Sove=Kammer, efter at Fruen var gaaet til
Sengs og sov, sagde Pigen. Ey! du Bestia! raabte
Fruen: Kunde du da ikke have gjort Anskrig? Ak, min
naadige Frue, svarede Pigen, jeg vilde ey giøre Allarm,
for ey at vaagne Fruen.
Her blev en Bonde=Pige besvangret af en Fransk
Soldat. Ak! sagde Pigen til hendes Moder, imod Svan¬
gerskabets Ende: Det, som jeg nu meest sørger over,
er, at mit Barn ikke vil kunde forstaae et eneste
Hollandsk Ord.
Berlin. En nydelig lille fød Herre vilde engang føre
nogle Damer op paa Observervations=Taarnet her, for at
see en Formørtelse i Solen, under Anviisning af den be¬
rømte Hr. Euler. Men Nat=Bordet og den lille Herres
Hvis Hvas forsinkede Fruentimmerne. Da de kom til
Observatorium, var Døren lukt, og man sagde dem, at
Formørkelsen var allerede forbi. De kom altsaa for sil¬
dig. O! stiger kun op, mine smukke Damer! raab¬
te den lille Herre: Hr. Euler er min meget gode Ven,
og han tiener mig nok i at lade Formørkelsen begyn¬
de nok engang. De gik op; men saae ingen anden For¬
mørkelse, end den der var i den lille søde Herres Forstand.
Spanien. Da Kongen engang skiænkede den berømte
Jtalienske Sanger og Castrat, Farinelli en Ridder=Or¬
den, og iblant andre Ceremonier ogsaa satte ham Sporene
paa Støvlene, sagde den Engelske Gesandt: Et hvert
Land har dog sin Skik; i Engelland setter man Spo¬
rer paa Hanerne, og i Spanien paa Capunerne.
Jtalien. En rig Mand her havde havt en Maitresse,
som han gierne vilde have en Mand paasmurt. Han fore¬
slog dette Giftermaal for et ungt Menneske, og sagde tillige;
Hun har vel tilforn levet noget uordentlig, men jeg troer
dog, at en god Mand kan vende hende om. Got nok,
Min Herre, svarede den unge: Jeg frygter kun for, at
hun allerede er brugt saa meget, at hun ey er værd
at vende.
En eenfoldig Bonde=Kone beklagede sig for hendes Na¬
boe, at hun havde en Høne, som altid løb af Eggene og
ikke vilde udrue dem. Denne, som var en Skalk, raade¬
de hende, at hun skulde see, at faae en Hanreder=Hue fra
en Hanreder, og i samme legge Eggene, da hendes Høne
gandske vist skulde nok blive liggende paa Eggene. Konen
gik altsaa til en af hendes Bekiendtere, bad om hans Hue,
og fortalte ham Aarsagen, og hvortil hun vilde bruge den.
Han blev vreed, og pryglede hende bort. Hun gik der¬
paa til en anden, og det bekom hende lige saa slet. Her¬
over blev den arme Kone saa forbittret, at hun i fuld For¬
bittrelse løb hiem og svoer paa, at hun endnu inden Af¬
tenen selv vilde være Eyere af en Hanreder=Hue,
paa det hun ey skulde i dette Tilfælde trænge til
fremmede Folk.
En Munk, som engang skulde prædike, havde i For¬
veyen hos Cantoren eller Degnen indtaget en saa god Froe¬
kost, at han faldt i Søvn i Kirken. Dette mærkede Deg¬
nen, og sang Psalmen 2 Gange; men da han ey endnu
vognede, gik han til Munken, og skreeg ham i Øret;
Det er ude. Munken raabte i Søvne: Saa skiænk i
nok engang.
