Nyt og Gammelt.
Kiøbenhavn. Pigerne ere nu omstunder ikke som i gam¬
le Dage. Da brugte de intet andet end en Mand, naar
de vilde giftes; men nu omstunder forlanger de saa mange
andre kostbare Smaae=Ting. Pragt og Stads er nu de¬
res Hoved Pasion, og Manden gemeenlig kuns et Ungefæhr.
Da en Kone nu omstunder er saadant et Kostbart Meubel
i et Huus, hvem kan da fortænke en Fattig Karl, om han
spørger: Hvad vil de give til Medgift? - Dog er det
baade Gammelt og Nyt, at Himmelen faaer Skyld for
alle de Ægteskaber der stiftes paa Jorden. - Jeronimus
en Enkemand paa hen ved 70 Aar havde sit Kirke=Stade,
ey langt fra den Smukke men Fattige Jomfrue Lischen.
Jeronimus da han engang havde faaet Øye paa denne
lille kiønne Pige i Kirken, forsømte aldrig nogen Prædi¬
ken, og hver Gang fandt han Lischen i Kirken. Han tog
aldrig sine Briller af saalænge denne lille Pige sad for ham
og han blev tilsidst saa forliebt, at han uden Søvn kunde
holde en heel Prædiken ud. Saasom hans Kiærligheds=Lue
var optændte i Kirken, saa troede han, at det maatte
være besluttet i Himmelen, at han skulde have Lischen.
Jeronimus friede altsaa med sine gamle grønne Specier
og Kroner, disse stak lettelig den fattige Piges Øyne ud.
Lischen blev altsaa Jeronimi Brud. Men hvad har ikke
Fanden at bestille? Neppe havde den Unge Kone levet vel
med sin gamle Mand i 4 Uger, førend hun glemte sin for¬
rige fattige Tilstand, da det randt hende i Sinde, at der
hører mere til Ægteskab end Spiise og Drikke og en 70
Aars gammel Mand. Jeronimus døde kort derefter af
Gremmelse. Men førend han døde bad han os at bekiendt¬
giøre hans begangne Daarlighed i Kirken, til advarsel for
vore unge Smaae=Herrer, der ey skammer sig ved at til¬
staae, at de gaae allene i Kirkerne for at see Skiønheder,
og udsøge sig en Kone. Thi J ronimus bekiendte paa
sit yderste, at dette hans sidste Ægteskab var ikke besluttet
i Himmelen, uagtet hans Kierlighed først var begyndt i en
Kirke.
En fattig Karl som vidste, at en Kone er en kostbar
Ting at holde, tilbød sig at elske oprigtig for 20000 Rigs¬
daler. Men indsaae de billige og favorable Tilbud. Men
Ak! hvem skulde have tænkt det? Kort derefter kom Bey¬
lere til Pengene men ey til Bruden. - Denne sidste Kiær¬
lighed var ligesaa lidet, som den første besluttet i Himme¬
Vores nye gifte Kone har faaet Skrivelse fra en
Madame paa Landet, med Begiering, at hun vilde lade
hende vide hvordan Fornemme Koner her i Staden lever,
paa det hun kunde give sig en ret fornem Air. Vi seer
ikke, at vi bedre kan fyldestgiøre denne Begiering, end raade
hende, at hun skal tlæde sig efter allernyeste Mode; legge
sig efter Presence dEsprit; mage det saa, at Tungen al¬
drig hviler i hendes deylige Mund, saa længe hun er paa¬
gen; sove til Klokken 8. for at viise sin Grandesse; gispe
halv vaagen, og rekke sig til Klokken 9. for at vise sin Tan¬
dresse; staae op og varme sig med nogle Kopper Froekost
til Klokken 10 for at vise sin Mollesse; Raisonere med sit
Speil, og knurre paa sine Piger til Klokken 12, for at
vise sin Accuratesse, pynte sig, og sette sit Ansigt og Krop
i en vis Positur til Klokken 1. for at vise sin Noblesse;
spiise, drikke og snakke i fuld Laug til Klokken 3. for at vise
sin Delicatesse, drikke Caffe til Klokken 4. for at vise sin
Allegresse. (NB. Dersom hun ikke reyser i Visiter,
hvortil, desværre! ey er saa god Leylighed paa Landet,
som i Kiøbstæderne.) Dreye sine hvide Hænder paa et Spil¬
le Bord til Klokken 9. for at vise sin Adresse og Sagesse.
Saa spiise igien, sove igien, drømme igien &c. men dog
udi alt dette ey forglemme at lade høre, at hun er bekym¬
ret for sine Huusholdnings=Sager.
Her har en Kiøbmand lidt en betydelig Skade og Tab.
Han forbød sin Søn, ey at tale et eneste Ord derom til
nogen. Sønnen lovede Faderen saadan Taugshed, men
spurgte tillige, hvorfore han vilde have saadant et Tab for¬
tiet? O! svarede Faderen: at vi ey, i Steden for een
Ulykke, skal paadrage os tvende; Den eene, at vi har
lidt dette Tab, og den anden, at vi skulde see vore
Naboer, at glæde sig derover.
Hvilke Forandringer er dog ikke et Menneske underkastet?
Vores Fætter fortæller os, at i den Gade, hvor han boer,
boede ligeledes et Fruentimmer, som sidst afvigte Sommer
kiørte en Phaeton og Parasoll over sig, samt to Cavail¬
lerer i Vognen. Forgangen Dag kiørte hun; men ey
saa aabenlyest: Hun blev smukt afhentet en Caross,
havde og to i følge med sig. Hun skal ventelig nu
giøre Regnskab for sin Huusholdning. Ved hendes stille
henfart vare dog ligesaa mange Tilskuere, som ved hendes
Brillante udfart til Dyrehaven.
Forleden gik et par Persøner paa Volden. De kom
til en Møller, som de havde lidet Kiendskab med. De gav
sig i Snak med ham, og i det de gik, stræbte de, at faae
ham midt imellem sig. En af dem, som var en lystig
Person, spurgte Mølleren; enten han var en Dosmer eller
en Skielm. Mølleren svarede: Jeg er imellem begge.
Dem til Tieneste som haver kun faae Penge, og dog
skal have Lækker=Bidskener, vilde vi bekiendtg øre en Slags
Priis=Courant, at de ey med deres Tieneste Bud skal sen¬
de fleere Penge, end høylig behøves. Jngen kan med
billighed sige, at Priserne ere for høye paa saadanne Vahre
som en Lærker=Tand endelig skal have: En feed Dyre¬
Køllert 7, 8 a 9 Mk. En Hare 6 a 7 Mk. Et Par
Ager=Høns 7 a 8 Mk. Et par Krams=Fugle 24 a 32s.
Et Pund Karper 24 s. Classen Spanske og Franske Viin¬
druer 8 a 10 a 16 s. Franske Æbler a 3s. Stk. og
Østers 100 per 1 Rdlr. de ere dog best Kiøb, af dem faaer
man dog meest for Pengene, naar man regner Skallene
med.
Nyt fra Landet. Da en Præst i et vis Sogn holdt
sin Afskeeds=Prædiken, græd alle hans Tilhørere, undta¬
gen en eneste Bonde. En anden spurgte ham, hvorfor
