han ikke græd? Jeg, svarede han, hører ikke til dette
Sogn.
To Bønder, som i lang Tid ey havde seet hinanden,
traf hinanden paa et Market. Ey! hvordan lever, du
Broder, jeg har ey seet dig siden sidste Market? Ey! saa
pel, svarede den anden; thi jeg har giftet mig siden vi taltes
ved sidst. - Nu, det er jo got? - Ey saa got, som du
tænker; thi jeg har faaed en ond Kone. - Det var
slemt. Dog ey saa slemt, som du tænker; thi jeg fil
900 Slette=Daler til Medgift. - Nu det kan dog trø¬
ste dig. - Jkke ret meget; thi jeg kiøbte Faar for alle
Pengene, og de ere døde. Det var et slemt Tilfælde!
Dog ey saa slemt; thi jeg fik ligesaa mange Penge for
Skindene, som Faarene havde kostet. Paa den Maade
er din Skade oprettet. Jkke som du tænker; thi mit Huus
hvori jeg havde alle mine Penge, afbrændte. - O! det
var en stor Ulykke. - O! Ney. Ulykken var dog
ikke saa stor; thi min Kone døde af Forskrækkelse,
og jeg er ved mit Tiggerie bleven dobbelt saa riig,
som jeg var forhen.
En Bbndemand laae paa sit yderste, og da han mær¬
kede den visse Død, vilde han trøste sin bedrøvede Kone,
som græd bitterlig. Hør, min kiere Kone! sagde han: Naa
jeg er død, saa giør du best, at du ægter vor Karl Jacob,
thi han er en god Landmand, og et troe Slid. Ak! min
kiere Mand, svarede Konen med Taarerne i Øynene:
Det har jeg og allerede betænkt.
En Farver skulde i et vist Ting=Huus sværge med op¬
rakte Fingre. Men da Dommeren saae den sorte=blage
Haand, tænkte han, at han havde af disse nyemodens blaa
Handsker paa, og raabte: Min Ven! tag Eders Hand¬
ske af. Hr. Dommer, svarede Farveren; Set Deres
Briller paa.
Vi talte før om Kiøbstæd=Partier, der ofte skeer for
Penge. Paa Landet gaaer de ligeledes tilværks, skiønt
meere aabenhiertet. Her er et Exempel paa saadant et
Bonde=Frierie:
Peer Hansen friede til Rasmus Nielsens Datter,
Mette, saaledes:
Peer Haan. God Dan Rasmus Kiel! Har du
Mette heme?
Rasmus Niel. Tak, Peer Haan. Du er svar
pyntelig. Ho vil du Mette?
Peer Haan. Jeg vil frie til Mette. Det kommer
nu an paa, hvad du vil give i Medgivt.
Rasmus. Du ska ha Tak, for Æres=Beviisningen.
Vi kommer val til reite om Leikøvet. Ho forlanger du,
Peer Haan!
Peer Haan. Med eet Ord: Du ska gi mæj Fiire
Sneese Daler, en beslagen Vogn, en Seng, den skimlet
Mær, en nybær Koe, og denne Kiste, og den graae Soe.
Rasmus. Ney, du er alt for stræng. Faaer jeg
ey bedre Kiøb, blir Mette aldrig gift. Ney, Peer Haan.
du maa slaae noget an, og jeg legge nouet til, saa kommer
vi val til reite. To Sneese Daler, en Seng, den Kiste.
Ho tykkes dæj derom?
Peer Haan. Ney, Rasmus Niel, det er marre
mænd for lidt. 3 Sneese Daler, en Vogn, den skimlet
Mær og den graa Soe.
Rasmus. Ney du er mæj alt for nær. Top! jeg
legger en Snees Daler til. Ho tykkes da i derom?
Peer Haan (kløer sig i Hovedet) Vogn, Mær og
Soe maae jeg have med, om der skal blive nouet an Køvet.
Rasmus Niel. Nu! du er en grumme Mand. Jeg
gier dæj da Vognen med. Meer kan jæg min Salletrune
ikke gie.
Peer Haan. Ja, ja, Rasmus Niel! vi er jo lie
go Venner. Jæg maa da see mæy om paa andre Stæ¬
der. Far val!
Rasmus Niel. Hum, Hum! (han vrier paa Ar¬
men og kløer i Hovedet) Hør, Peer Haan! med eet Ord:
Jeg gier dæy Mæren med.
Peer Haan (var nu kommet ud i Gaarden) Mey,
vi du gie den graa Soe med, saa drikker vi Leikøv.
Rasmus Niel. Ney, som jeg har sagt: saa slaaer
vi til.
Peer Haan. Far val! jæg mærker nok, at det ey
er Himmelens Villie at jeg ska ha Mette. Far val! (han
gik. Faren vilde ev legge den graa Soe til, endskiønt
Mette hviskede ham i Øret: O! Faer! gie ham Soen
med.)
Hamborg. Her har en Mechaniens opfundet en me¬
chanisk Hest, som trækker en Phaeton, hvori der sidder et
smukt Fruentimmer, for hvilket staaer et Bord, og paa
det et Claveer med Klokke=Spil, hvorpaa hun spiller adskil¬
lige Stykker, saavel simpel som Piano og Ducement, med
hvilken Finger man forlanger. Hesten flytter Fødderne
ordentlig. Den æder og drikker, og "Dette
Kunst=Stykke drives hverken ved Uhrværk eller menneskelig
Hielp, og gaaer dog uophørlig fort. Opfinderen overla¬
der til den lærde Verden at give denne Machine Navn. -
Nævner Barnet! – Vare vi Lemmer af den lærde
Verden, vilde vi kalde den et Perpetuum Mobile. Der
sidder jo et Fruentimmer i Machinen?
London. Skiæbnen faaer Skyld for alting. J
Aaret 1740, begyndte en Kiøbmand at drive Handel med
5000 Pd. Sterl. og 5 Aar derefter giorde han Bangue¬
rout. Det var kun 5000 Rdlr. for hvert Aar. Strax
derpaa vandt han 5000 Pd. Sterl. i Lotteriet, og 5 Aar
derefter giorde han atter Banqverout. Strax derpaa aab¬
nede sig et nyt Skat=Kammer for ham, og han arvede 13000
Po. Sterl. nu skulde man tænke, at han vidste, hvortil
Penge duede, ja, det vidste han og: Avisen fortæller, at
han 1763 døde i et Vertzhuus. Han havde altsaa i en
Tid af 23 Aar tilsadt 23000 Pd. det er i Danske Penge
