115000 Rdlr. Og endda faaer den arme Skiebne Skyl¬
den. Sandt nok, han baade vandt i Lotteriet og arvede;
og saadanne Penge kaldes gemeenlig den blinde Lykkes Ga¬
ver. Men han kunde jo dog see at finde Vey til Verts¬
huuset, hvor han betalte sin sidste Skyld.
Contrabande Vahre gaaer i Svang her, ligesom an¬
dre Steder, og det skaffer Visiteurerne nok at bestille. En
Kiøbmand fik Hiemsøgelse af saadan en Visiteur. Efterat
han havde aabned alle Kiøbmandens forborgene og under¬
jordiske Kieldere og Gevølbter, kom han til en hemmelig
Dør, den Kiøbmanden ey vilde lukke op, foregivende, at
den, som havde leyet denne Kielder, var reyst bort. Vi¬
siteuren gik derpaa vreed bort, og hentede en af Rettens
Betientere, for med Gevalt at brække Døren op. Jmid¬
lertid gik en Skorsteensfeyer=Dreng forbi, den Kiøbman¬
den indkaldte og lukte ind i samme Kielder, og slog Døren
i Laas. Derpaa kom Visiteuren med Rettens Betient,
brækkede Døren op - Bau, der saae de den sorte Dreng,
meenende det var Dievelen, og fulde af Forskrekkelse slog
Døren i Laas. O! raabte Rettens Betient; Saadan¬
ne Vahre ere ikke contrabande, dem handler man
med overalt.
Frankerig. Et Fruentimmer her, som besad meere
Munterhed end Klogskab, var i Sælskab med en meget
liden Mandsperson. Hun fandt ingen Leylighed til at kun¬
de drive Skiemt med denne lille Person, som hun dog gierne
ønskede, efterdi det var hendes Lyst at raillere. Hun fandt
derfore paa at raillere med en af hendes Veninder, som
havde faaet en meget lille Mand, og sagde: Jeg veed ikke,
hvor den Jomfrue, som dog altid har passeret for en for¬
nuftig Pige, har kundet tage saadant et lille Dyr til Mand:
Jeg kunde giemme 50 saadanne under min Kiartel. Det
troer jeg gandske vist min Smukke, svarede den lille
Mandsperson, De har vel havt 100 derunder.
En Mand her blev meget fortørnet paa sin Naboe,
og raabte i fuld Vrede og Forbittrelse: Gid Pokker tage
alle Hanreder og kaste dem her ud i Vandet. Ak! min
hierte Mand, sagde hans Kone: hvilket forvoven Øn¬
ske, da du veed, at du ey kan svømme.
Man klager i Almindelighed over usund Luft i Kir¬
ker, Klostere og Hospitaler. Men her er et Nonne=Klo¬
ster, hvor Luften er saa sund, at der er endnu aldrig død
en Jomfrue.
Et lærdt og meget galant Fruentimmer her, vilde
udgive sin Levnets-Beskrivelse, og aabenbarede dette sit Fo¬
rehavende for een af sine Veninder; denne spurgte, hvor¬
ledes hun da vil bære sig ad, naar hun kommer til hendes
Kierligheds Handeler, O! svarede hun: Jeg viiser mig
ikkun for Læserne i Brystbilledet.
Her havde nogle Comoediantere lovet at opføre et
Stykke, hvori Dyden personlig skulle have sin Rolle. Tilsku¬
erne har aldrig været saa begierlige efter at see Dyden, som
denne Gang, men det varede temmelig længe inden dette
Stykke blev opført. Hvorfore en fornem Dame spurgte
en af Comedianterne, hvorfor det belovede Stykke ikke blev
opført? Endnu i 14 Dage, svarede han; kan vi ikke
opføre det; thi den Pige, som skal forestille Dyden,
er just faldet i Barsel=Seng.
Den Tyrkiske Gesandt ved det Franske Hof ansaae
Turneer=Kampen. Da en spurgte ham, hvorledes det an¬
stod ham, svarede han: For Spøg er det for meget,
og for Alvor er det for lidet.
Holland. Her sad en Mand paa sit Contoir og skrev:
hans Vexel var just protesteret. Een af hans Naboer
kom løbende ind til ham, sigende: Der er Jld i Deres
Baghuus. O! svarede han: vær saa god min Ven,
og siig det til min Kone; thi jeg befatter mig ikke
med Huus=Sager. - Mangen en Kone ønskede sig nok
saadan en Hollænder til Mand, i Steden for deres Jens
Nittergryn.
En meget god Adelsmand befandt sig i Holland uden
Penge, uden Venner og uden alt. Han gik til en Borge¬
mester i en stor Stad, for ved ham at søge en Betiening.
Hvortil er De skikket, Hvad har de lært, spurgte Bor¬
gemesteren. Jeg er, svarede han, en Adelsmand, det er
min heele Titel. Ey! Nu vel an! svarede Borgemeste¬
ren: Bærer kun deres Titul til Banken.
Her faldt en Matros ned fra Spidsen af Stor=Ma¬
sten og brækkede det ene Been. Hans Kammerader kom
tilløbende og beklagede ham. Pu! sagde han: Det Spring
kunde have kostet en Hals.
Jtalien. En Munk her skulde prædike paa St. Lucæ
Dag han traade op med en forskrækkelig stoer opmærksom
og lærd Mine. Bau! her gik han fra alle hans Concep¬
ter, og kunde ikke erindre andet at frembringe end disse
Ord: Lucas den Læge lader Eder hilse ,- het
standsede han, atter begyndte han: Lucas den Læge la¬
der Eder hilse ,-- her standsed han, og atter be¬
gyndte: Lucas den Læge lader Eder hilse ,
og atter taugde. En lystig Person, som mærkede den
arme Munk var i Knibe, sagde gandske høyt: Hr. Munch
vær saa god og hils Lucas igien. Jeg takker, svarede
Munken, det skal skee, og dermed gik han need. Jngen
kan klage over at denne Prædiken var for lang.
En Poet her overleverede en stor Fyrste et Vers, som
han havde giort til Fyrstens Berømmelse. Fyrsten gav
ham igien et Vers, som han selv havde giort. Poeten
roste det, og bød Fyrsten derfor en ringe Guldpenge, sigen¬
de: Jeg vilde gierne have givet Deres Durchlauch¬
tighed meere; men jeg formaaer det ikke. Fyrsten
forstod strax dette Vink, og giorde ham en anseelig For¬
æring. Poeter forlanger anden Belønning end Vers.
En Advocat her var lykkelig i at vinde andres Sa¬
ger, men tabte engang sin egen Sag. Man raillerede ham
herover, at han kunde vinde andres Sager; men tabte sin
egen. O! svarede han, min Sag var retfærdig.
