hielpe sine fattige Medborgere. De 15000 Rdlr. havde
her faldet i gode Hænder; men uagtet hans gode Forsæt,
fik han dem dog ikke. - Vores Hofmester vilde strax have
reyst Udenlands, for at give sig en forskrækkelig lærd Air
ved sin Tilbagekomst, dersom han ellers havde faaet de
15000 Rdlr. Vi holder for, at alting havde klædt ham
got, naar han kun havde Penge, og havde ey nødig at
reyse Udenlands for at komme den samme tilbage. Men
havde vores Søemand faaet de 15000 Rdlr., vilde han
strax have tiltaklet sit Skib, og seylet til Canton i China,
for der at oprette et Søe=Qvæst=Huus for alle Danske, som
paa disse Fahrvande lider Skibbrud. Hans Forsæt havde
været got nok, naar han ey havde havt Kone og mange
fattige Børn hiemme, som maatte savne Pengene, for hvil¬
ke han i China vilde giøre sig et udødeligt Navn. Vel var
det, at han fik dem ikke at feyle af med. - Vores Fætter
havde og ret foresat sig, hvorledes han vilde forholde sig,
om han fik de 15000 Rdlr. Han vilde strax antage Fri¬
seurer og Tienere, bære Parapluis over sit nydelig accom¬
moderede Hoved, have Silke=Strømper og Stropper i sine
Støvle, gaae fra en Viin=Stue til den anden; fra et Bil¬
lard=Huus til det andet, og fra et  Huus til andet, og
at han ikke skulde sees om Dagen, vilde han lade sig bære
i Porto=Chaise ind i Huuset. Pikkenikkerne skulde have
i ham en god Hverdags=Aftens Fordandser, og det saa læn¬
ge til han gik bag af Dandsen. Opera, Comoedier og
Masquerader skulde aldrig savne ham, indtil han selv sav¬
nede saavel Helbred som Penge. Ja, endnu meere: Han
vilde løbe enhver anden paa Armen paa Gaden og Volden.
Enhver Stoder, som bad om en halv Skilling vilde han
overfuse og true med Børnehuuset. Sine gamle Be¬
kiendtere vilde han undsee sig ved at tale med om Dagen,
men ey skamme sig ved at tale fortroelig med dem, som
gaaer i Tusmørket med Kurven paa Armen, og andre
deslige. Klammerie og Trette vilde han yppe allevegne,
og ey regardere paa at betale et par Øresigen; man skulde
høre ham at overraabe alle Sælskaber, og holde sig det for
en Ære at være Du med enhver anden Skiænkerske og an¬
dre. Men til al Lykke, fik vor Fætter ikke disse Penge;
han skammer sig nu ved saadanne Forsetter, og glæder sig
over, at hans Samvittighed ikke blev betynget med saa¬
dan en Byrde, som al Verdens Bigdom ikke kunde lette.
Vi troer ey heller at han har meent noget med alle disse
Forsetter, men allene sagt det, for at kunde give dem et
Snært, som maaskee herved kunde finde sit Portrait, om
ikke i alle Deele, saa dog i nogle Lineamenter og Træk.
Bort med Penge, naar de saaledes skal vanskabe.
Men mon vi i vort Sælskab ere de eneste, som har giort
sig Speculationer paa at anvende saadan en forventende
Capital?
Følgende Deviser har og vundet, nemlig:
Wer da! Penge!
83 Rdlr.
Til en Sørge=Dragt for Ærlighed,
20 Rdlr.
Skieppen fuld
83 Rdlr.
Peer! Et Pund Tobak
20 Rdlr.
Endnu brikker jeg 7de Gang
20 Rdlr.
Skaal, Sophie!
20 Rdlr.
Det slap forunderlig
20 Rdlr.
Her vil Plader til
20 Rdlr.
Syge=Cassen have skal naar W faaer det store
Tal
100 Rdlr.
En Nar vinder og,
33 Rdlr.
Til Contusse=Ball
100 Rdlr.
Caffee, Thee og Brændeviin, forøger stedse
Glæden min
83 Rdlr. Præmie 100 Rdlr.
Pialtede Sædler,
83 Rdlr.
Til en god Suppe
83 Rdlr.
Til et Pund Brød,
83 Rdlr.
En god Skaal Caff¬
20 Rdlr.
Til en god Punsch
83 Rdlr.
Sidse holder paa Pedet
83 Rdlr.
Det vilde ikke fænge
83 Rdlr.
Ha! Ha! Ney her er Penge
20 Rdlr.
Min lille Ven! luk op
83 Rdlr.
Pip, pip! bist du da!
83 Rdlr.
For Dormensen paa Amalienborg
20 Rdlr.
Lidt til Hielp til en Lystreyse
20 Rdlr.
Hey! lader os hoppe
83 Rdlr.
Holdt op! det er nok
83 Rdlr.
Lad nu regne saa meget det vil. Man har nu faaet
Regn=Skiærm, som nok skal kunde holde de største Regn¬
draaber ude fra det fineste Skind. Det er den største
Vellyst at see vore Hiertens Smaa=Herrer under disse Pa¬
rapluis. Deres kreppede og pudrede Haar kommer ikke i
mindste Uorden under disse Skierm, ja, de ere saa vel for¬
varede under disse, som i den peeneste Fruerstue, ja, bedre,
end under den fiineste Himmelseng. Fortreffelige Parapluis!
nu ere Hovederne vel forvarede i den Post. Men Benene.
Ak! de hvide Been paa en skiden Gade, Hvor finder man
Skierm til dem? J en Vogn kan ingen see dem. O kiere
Paris, O! J Nyeheders Opfindere! Kan J ikke, foruden
de gemeene Støvle, opfinde et andet Beenskierm, imod
Gade=Skarn. Støvlerue i hvor korte de end ere, bedæk¬
ker dog noget af de hvide Been. Kunde man ikke opfin¬
de et Slags Paracrotte eller Skierm for Gadeskarn?
Kiere Penge Puugere! Eder til beste har vi opdaget en nye
stor Hemmelighed ved Penges Udtæling. Hvad vil J vel
give os, om vi aabenbarer Eder dette Kueb? En grøn
Krone er det mindste. Ordsproget: at tinge nøye og
betale rigtig, det er saa gammelt. Ney, J skal tinge
rigtig og betale nøye. Det er nyere. Men det er ey
endnu heele Lærdommen. J skal spytte paa Fingerne,
ved hver Skilling J udgiver, saa hænger ey to sammen.
Dette Kneb har vi lært af en Lærd, der var bleven ene¬
ste Arving. Mueligt det var kun en Vane; thi naar
somme læser, bløder de en Finger, for at vende Bladet,
at ey to skal hænge sammen. Jmidlertid er det et forsig¬
tig Kneb i Penges Udtæling. Man kan dog lære, saa¬
længe man lever.
