belt lykkelige Elvire. Faa Dage derefter kom det nye¬
gifte Par ogsaa derhen; Jacintha besøgte hendes rige Sy¬
ster, og tog sin Mand med sig. Husets Pragt satte hende
i Forbavselse og Forundring; uden for samme var en stor
Plads med to cirkelformige Fløye, som indsluttede en breed
aaben Plads, og oven til vare udziirede med et kunstigt Git¬
terverk. Efterat de havde gaaet op ad nogle Marmor
Trapper, kom de ind i den inderste Palladsets Gaard.
Herfra bleve de førte ind igiennem en stor Sal ind i det
overmaade prægtige Stadsgemak. Carlos saae med For¬
virring paa Jacintha, da han saae al denne Pragt. Han
rødmede af Skamfuldhed over, at han ikke kunde forskaffe
sin elskelige Gemahlinde ligesaa stor Lyksalighed som den
med hvilken Alonzo overvældede hendes ældste Syster;
da dog Jacinthes Stand og Fortienester ikke vare det
allermindste ringere end Elvires. Jacintha, hvis Øye¬
kast mødte hans, opdagede strax Aarsagen til denne For¬
virring, og trøstede ham med en venlig Smiil og en ufor¬
slilt Munterhed; da hun i et Gemak der nær ved hørte en
tydelig Latter, hvilket hun holdt for et Tegn, at de, der
vare inde, maatte være fuldkommen fornøyede og lykkelige.
Strax derpaa kom Elvira ind til dem, og tilkiendegav en
ubeskrivelig Fornøyelse over at see sin Syster! Efter de før¬
ste Høfligheder sagde Jacintha.Mit Hierte, min aller¬
"kiereste Syster, føler en Glæde, som det ikke kan ud¬
"trykke, over eders lykkelige Omstændigheder; jeg seer
"eder paa den høyeste Lyksaligheds Spidse; J besidder i
"Alonza en fortreffelig Gemahl; J har alting i Over¬
"flødighed; et prægtigt Pallads, et stort Tal Domestiqver,
"og ret muntre Venner." Elvira sukkede ved disse Ord
meget dybt, og brast endelig ud i Taare: "Ak, min elske¬
"ligste Syster Jacintha, driv ikke Spot med min Ulykke!
"J seer i mig den elendigste og allerulyksaligste iblant alle
"Ægte=Koner. Klogskab, som vor Moder kaldte det, har
"forenet mine og Alonzos Hænder, førend Kierlighed hav¬
"de rørt vort Hierte, men det bedrøvelige Udfald har nu
"desverre alt for tydelig lært, at det er daarligt og ufor¬
"nuftigt, blot at see paa Rigdom ved Giftermaale, og lige¬
"som at drive et Kiøbmandskab med Ægteskab. Det er
"sandt, Albonzo besidder meget Gods og har store Jnd¬
"komster; men jeg har lige saa liden Glæde af ham, som
Aaf hans Jndkomster. Hans Penge lukker han i Laas for
"mig, og jeg har deraf ligesaa megen Nytte, som om de
endnu laae skiulte i de Peruanske Guldgruber. Ødselhed
"dekker vel mit Bord; men jeg spiste med større Fornøyel¬
"se af den ringeste Ret, som i jeg forrige Tider selv tillavede;
"og nu bliver mine Ører under Maaltidet mattrede a
"Drukkenboltes ubesindige Latter og ublue Snak. Disse
"ere de muntre Venner, som J meldte om. De mange
"Domestiqver, som J seer, ere alle Forrædere og Fien¬
"der; de holder det for en Forbrydelse, at være høflige
"imod mig; og jeg kan sværge paa, at ingens Tilstand i
"hele Huset er saa slet, som min. Min Mand elsker mig
" ikke uden for et Syns Skyld i Selskaber; han udsetter
L endog hans uforskammede Tienere til at friste min Dyd.
"J kan da selv dømme, hvor lykkelig min Tilstand kan
være. Dette Palladses store Pragt giør mig baade mat
"og syg. Portner=Konen har mere Fornøyelse deraf, end
jeg, omendskiønt hun kan være saa daarlig at misunde
"mig." Jacintha var ved denne Tale bleven saa vee¬
modig og bestyrtet, at hun ikke kunde tale et Ord. Car¬
los søgte at afbryde denne sørgelige Samtale, og spurgte
om sin Svigermoder Frue Lovise, samt om Eløires lille
Søn! Deres Selskab, Madame, sagde han, er Dem dog
uden Tvivl til megen Trøst i denne Elendighed? "Ak,
"Don Carlos, sagde Elvira, denne Trøst maatte heller
"i ikke blive mig til Deel: Himmelens Hevn forfølger mig
"i mit hele Liv, fordi jeg uden beføyelse har giftet mig.
Det er meget rart, at jeg faaer min Søn at see; han
har og allerede lært, at foragte sin Moder; han træder
"allerede i sin lastefulde Faders Fodspor. Vor Moder,
Frue Lovise, som J maaskee ventede at finde her, har
"min Mands galne Opførsel for faa Dage siden fordrevet
herfra; hun har begivet sig i Eenlighed, og vil nu uden
Tvivl giøre sig meget sørgelige Tanker over, at hun ved
hendes ærgierrige Hensigter har paaført mig saa megen
"Nød og Elendighed. Den eneste Aarsag, hvorfor Alonzo
ægtede mig, var, at han med mine Midler kunde betale
den Gield, som heftede paa hans Landgodser. Denne
Hensigt har han naaet, og jeg er ham nu ikke meere nyt¬
tig. Han anseer mig som en Kone, der ligesom har solgt
sig til Ægtestanden, og holder mig næsten ikke anderledes,
end hans Slavinde." Don Carlos og Jacintha til¬
kiendegave for den ulyksalige Elvira, hvor meget hendes
elendige Tilstand gik dem til Hierte; De toge derpaa Af¬
sked med hende, da det nærmede sig til Aften, og toge Her¬
berge i et lidet Huus, som de havde leyet uden for Staden.
Lovisa qvælede sig imidlertid i hendes Eensomhed med
mange bedrøvelige Forestillinger. Hun beklagede, at hen¬
des ældste Datter ved hendes Overtalelser var ligesom ble¬
ven nødt til at haste til hendes ogen Fordervelse. Og naar
hun tænkte paa Jacintha, troede hun gandske vist, at hun
ikke havde styrtet sig i mindre Elendighed, formedelst hen¬
des daarlige Val. Der vare allerede nogle Aar forløbne,
uden at hun havde seet hende; endelig besluttede hun, at
aflegge en uformodentlig Besøgelse hos hende, paa det at
han kunde komme efter hendes sande og uforstilte Levemaa¬
de. Hun ankom om Aftenen, og lod sig føre ind i Haven
af en Tiener, uden at hun vilde mældes. Her skiulte hun
sig, og faae det fornøyede Par sidde i et Lysthuus af Jas¬
miner. Jacintha sad og broderede, og Carlos læste for
hende i en Bog; men uden Afladelse vendte han sine Øyne
fra Bogen til Jacinte. og hun ligeledes sine fra Arbeydet
til Carlos, saa deres Øyekast bestandig mødte hinanden.
Saasnart Lovisa nærmede sig, og gav sig tilkiende, blev
hun imodtagen med den største Glæde, og med alle Kiende¬
tegn paa en oprigtig og ærbødig Kierlighed. De fornøyede
sig i nogen Tid i Haven; derefter bleve de indkaldede til
Aftens=Maaltid, som bestod af sunde, og just ikke kostbare,
men vel tillavede Retter. Opvarterne havde man før skul¬
