det ansee for ærbødige Venner, end for Tienere. Ærbø¬
dighed og Fornøyelse viiste sig i deres Ansigter. To Søn¬
ner og en liden Datter giorde dette Kierligheds=Huses Lyk¬
salighed fuldkommen. Kort sagt, der herskede overalt For¬
nøyelse og Sinds Rolighed; og Gemytternes nøye Over¬
eensstemmelse, samlet med en maadelig Formue og en be¬
qvem og lystig Boepæl: forskaffede dette Par meer sand
Lyksalighed, end Alonzo kunde kiøbe for al sin Rigdom.
Kongens Naade ophøyede derefter Don Carlos til
en høyere og meere indrentende Betiening; og formedelst
hans kloge Opførsel og Himmelens Velsignelse blev han Eye¬
re af en større Formue, end hand holdt for at være fornø¬
den at samle for hans Børn. Han troede, at han havde
giort meere, end han var dem skyldig, naar han havde la¬
det dem vel opdrage, og sette i den Stand, at de kunde
forsørge sig selv; dersom de da ikke forlode Dydens Bane,
og anvendte deres Flid, saa skulde de paa den Maade al¬
lerede have meer, end de behøvede; men dersom de skulde
blive lastefulde og ligge paa den lade Side, saa havde han
allerede bekostet mere paa dem end de vare værdige. Jkke
længe derefter fandt han og en bedrøvelig Leylighed, til at
anvende Overskuddet. Alonzos Ødselhed styrtede ham| i
Mangel og Trang. Han søgte paa nye at berige sig, men
greb til saadanne Midler, at hans Liv blev et Slagt Of¬
fer for Lovene, og alt hans Gods hiemfaldt til Kronen.
Elvira blev en forladt og elendig Enke. Men Himmel-n
forbarmede sig endelig over hendes Jammer, og tog hende
til sig. Hendes Søn var allerede død, og hun efterlod
sig kun en eneste Datter, hvilken Carlos tog til sig i sit
Huus, og gav hende lige Opdragelse med hans egen Dat¬
ter og bestemte dem begge to lige stor Medgift. Lovisa,
som nu var helbredet for hendes forblindede Ærgierrighed,
tilbragte ligeledes resten af hendes Lives Dage i al Rolig¬
hed og Fornøyelse hos Don Carlos. Hun Døde i en
høy Alder, og hendes Gods som hun endnu besad, arve¬
de hendes endnu levende Datter. Carlos fulgte hende snart
og efterlod sig i Jacintha den rigeste Enke i det hele Naboe¬
lav. Hun vilde slet ikke høre tale om noget nyt Giftermaal
men opofrede sin øvrige Levetid til sin allerkiereste Carlos
Jhukommelse, hvis Forlis nogenledes blev hende erstattet
ved hendes Børns Kierlighed, Lydighed og Lyksalighed.
Nyt og Gammelt.
Kiøbenhavn. Med besynderlig authenticite
paa Moralens Vegne kan vi her berette, som noget særde¬
deles og rart Nyt fra denne Hoved=Stad: at alt gammelt
og indgroed Had, som den ene hidindtil har baaret til den
anden, er nu forvandlet til Kierlighed; Misundelse over
andres Velgaaende er nu gandske og aldeles uddøet; den
tene vil nu ikke meere glæde sig over den andens Jldegaaen¬
de; den Mægtige vil nu ikke meere undertrykke den Ringe;
den Rige vil nu ikke meeere foragte den Fattige; den som
staaer, vil nu ikke glæde sig over den andens Fald; og den
Kloge vil nu med Taalmodighed overbære den Eenfoldiges
Feyl.
- Er dette ikke en rar Nyehed, Ja derfor har
vi og sat den paa saadant et Sted i vort Blad, hvor den
kunde falde best i Øynene. - O! hvem kan da nu kla¬
ge over onde Tider? nu er det først en Lyst at leve?
Som noget Nyt maae vi og fortælle, at her til Sta¬
den er kommet et Slags nye Engelske Regn= og Over=Kio¬
ler. Holdt! det burde vi ikke have sagt: Dog, vore be¬
rømmelige Patrioter har strax ladet samme giøre efter hos
vore egne Fabriqueurer, hvilke ere ligesaa gode som de En¬
gelske, og ligesaa billige i Prisen. Sandt nok! der tienes,
desværre ikke saa meget paa de hiemgiorte, som paa de
Fremmede. Jmidlertid er det dog Gevinst nok for Patri¬
oter, naar de kan fremme det Indenlaudske. - Det kom¬
mer nu an paa, om det Indenlandske smager saa got
som det Udenlandske.
End videre kan vi melde et nyt Capitel i Rang=For¬
ordningen. Forleden var en Caffe=Handlers Kone og en
Ost=Handlers Kone tilsammen hos deres Veninde i Besøgel¬
se. Da de nu begge toge Afskeed paa engang, vilde Ost¬
Handlerens Kone gaae først ud. Ney, holdt, Madame!
sagde Caffe=Handlerens Kone, holdende hende i Kaaben:
Osten kommer altid sidst.
Rabner taler kun om 3 Ophøyelses Steder, men
kunde man ikke legge det fierde til? Som for Exempel: En
der holder Talen, naar Krandsen paa en nye Bygning op¬
settes, kan jo og siges at blive ophøyet. Her gielder det
og, ikke at gaae fra sin Tale. Men ey enhver Taler faaer
et Glas Viin at recolligere sig paa, naar han gaaer fra Ta¬
len. Kan en Lædske=Drik nogen Tid behøves, da er det
vel i saadant et Tilfælde. Fra Skaalerne gik Taleren dog
ikke, hvoraf sluttes, det er lættere at drikke, en at holde
Tale. - Ja, derpaa har man mange Exempler.
J et Vertshuus var forleden en stor Ordkrig over et
Ord, som havde staaet i Avisen. Her var over 70 For¬
tolkere. En Matroes svor paa, at det Ord: Authenticite,
var det samme, som at give en anden et Øresigen; og at
J skal see, sagde han, at jeg forstaaer Ordet rettelig, slog
han den paa Øret, som vilde have det forstaaet anderledes.
Hvad begaaes dog ikke i Fuldskab? Nogle vil dog
meene, at Matrosen var kiøbt dertil, og brugte kun dette
Ord, for at faae leylighed til at skaffe en anden Hævn
over denne uskyldige Mand.
Sielland. J vores No. 45 fortalte vi, hvorledes en
Munk i Jtalien hilsede sine Tilhørere fra Lucas den Læ¬
ge. Nu kan vi berettte, hvorledes denne blev hilset igien
paa en Vey her i Sielland. Hilsenen var just ikke med
de høfligste; men hvad kan man vente andet af saadanne?
Tretten kom over at vige Veyen: den ene vilde ikke vige
Veyen for den anden. Ak! hvilken Paastand! Det kom
til et blodigt Optrin, og vi troer tusinde Kramp=Ringe og
Mirakel=Plastere og al Verdens Tand=Pulvere ikke vil væ¬
re tilstrækkelige til at læge alle disse Saar. - Havde
denne kiendt den Siellandske Bondes Natur og læst Dyssels
Fabel om Officieren og Kulsvieren, havde han kiørt for¬
bie. Hvad giorde da Officieren? Han raabte: Aus
