dem Wege Canaille! Han trak Raarden, gav Hesten
af Sporene og foer Kulspieren forbie.
Jylland. Her spurgte en Præst en Bonde=Pige, om
hun kunde læse det Siette Bud. Pigen blev rød i Hove¬
det, og taugde stille. Præsten læste da Ordene for hende.
O! Falill! sagde Pigen: Det har ingen Nød, Falill
Aa er saa grim, der er ingen, som skiøtter om mæy,
Falill!
Hamborg. Her har man bekiendtgjort, at man vil
give dem, som med nogen Formue kommer herhid fra frem¬
mede Steder, Borgerskab. Conditionerne ere gandske
billige. Det er og et Stats=Kneb. Ret ligesom de vid¬
ste at man ikke kunde behøve Penge andre Steder. Jo,
hvem der kun nu havde dem!
London. Et Fransk Fruentimmer her har paa nogen
Tid gjort Modens Stads og Galanterier for 75000 Rdlr.
hun lever nu høyt i Paris, og efter hendes egne Ord: giøre
hun sig nu til gode paa andres Daarlighed.- Man siger
at hun vil og komme til Kiøbenhavn. O! her skulde hun
være hiertelig velkommen.
Her optegner man berømmelige og store Mænds Ta¬
ler. Locke blev engang af Lord Harley forestillet for den be¬
rømmelige Greve af Schaftesbury, som længe havde ønsket,
at kiende denne Verdsslig Viise personlig. Dertil kom
endnu en anden Lord, og efter nogen Samtale blev et
Parthie Lombre foreslaget. Loce udskyldte sig, og
sagde, at han nok ellers skulde kunde forslaae Tiden. Han
sad nogen Tid stille, endelig begyndte han imellem stunde
at skrive noget i sin Tegnebog. Hans Ven Harley spurg¬
te, hvad han skrev? Efter nogen Vegring sagde han:
Mylord! jeg har længe ønsket at komme i Sælskab
med de tree største Mænd i Riget, og da jeg nu har
den Lykke, saa skriver jeg deres heele Tale op. Har¬
ley nap derpaa Tegnebogen udaf hans Haand og fandt føl¬
gende skreven: De giver, Mylord - Jeg kiøber
fem - Hierter er Trumpf - Codille og saa videre.
Saadanne Discourser kan man og høre mange af
hos os.
Engeland. Her blev en Geistlig, formedelst sine be¬
syngerlige Sætninger i hans Lærdom, sat fra sit Embede.
a han engang var i Sælskab, lod han sig forlyde med,
at hans Afsættelse skulde koste mange Mennesker Livet. Da
han var et uroligt Hoved, og man sluttede af denne Tale,
at han vilde stifte et Oprør: saa blev han for Dommeren
anklaget, som spurgte: Hvad han forstod under denne Ta¬
le? Min Her Dommer, svarede den Affattes. Jeg vil
herefter agere Læge.
Holland. En Mand her var indviklet i en Proces,
og da han vidste med sig selv at han havde en uretfærdig
Sag, sagde han: Jeg er ret ulykkelig. Jeg veed ikke paa
hvad Maade jeg skal faae Dommeren paa min Side;
thi han har hverken Skrifte=Fader eller Maitresse.
En lærd Mand her sad gemenlig paa sit Studere¬
Kammer og læste. Hans Kone, som ønskede sig noget
meere af sin Mands Omgang, gik engang op til ham og
sagde: Min Hierte! Jeg vilde ønske, at jeg var en
Bog. Ja, svarede Manden; En Calender eller Alma¬
nak.
En Skolemester her sagde ved en Liigbegiængelse til
sine Disciple: J Skurke! gaaer Par og Par. Den
niende som havde ingen at gaae med, sagde: Skolemester!
Jeg vil da gaae med Dem.
Paris. Her vil man mod Vintertiden forsyne Sta¬
den med fleere Lygter, for at hemme de mange Spitzbu¬
berier paa Gaderne om Vinter=Aftener, saa og, at man
desbedre kan see at komme forbie de mange Hyre=Vogne,
som staaer heele Gader igiennem der ligesom andre Steder,
Frankerig. Her har Fruentimmerne, formedelst den
dyre Tid paa sine Steder, tvunget Politie=Betienterne til
at nedsette Priiserne paa Korn=Vahrene. Disse Ama¬
goner vare forskrækkelige forbittrede. Om man vilde øn¬
ske sin største Fiende noget ondt, kunde man allene ønske
ham, at falde i disse Fruentimmers Hænder. Kors! naar
de kuns først bliver opbragte!
Frankfurt. Her har en Tydsk Regnemester tilbudet
sig ved Regnckunsten at ville opløse Circulens Qvadratur
uden ringeste Feyltagelse, og tillige bevise de Feyl, som
Leibnitz og andre har begaaet. For saadan Opløsning for¬
langer han kun 50000 fuldvægtige Ducater. Denne
Karl forstaaer at tage Munden fuld. Han kan got Mul¬
tiplicere. Men hvem vil Addere? Det var Skade om
ingen for saadan Opløsning, vil løse for Ducat=Pungen.
Vilde denne gode Regnemester endda dividere og siden sub¬
trahere. - Men hvad giør ikke Tydsken for Penge? sag¬
de Kiellingen, da hun saae en Abekat.
Parma. Her reyser en Munk omkring, for at frem¬
vise en Kalv med 2 Hoveder. - Nogle vil meene, at det
er en Feedekalv, og at den har Hoveder for dem begge.
Sechingen. Her er begaaet et skammeligt Tyverie.
Tænk engang! Tyvene har borttaget Liiget af den hellige
Fridolini. Havde de endda ladet Kostbarhederne tilba¬
ge, som vare begravne tillige med denne Helgen, kunde
man have troet at disse Tyve og vare Helgene.
Brunsvig. Det mærkværdigste paa Messen her, var
en stor Ædere. Ved et fornem Taffel spiiste han 2 stegte
Kalkuner, 4 Fafaner, et Fad Kartufler og ligesaa meget
Brød. Uagtet hans Fuldkommenhed, vilde dog ingen kiøbe
ham til denne Messe, saasom det er kostbare Tider.
Constantinopel. Med authenticite berettes efter
Avisens Ord: at der er hertil bragt, som et Seyervindings
Tegn over Rebellerne, en heel Sæk fuld af Ører.
Mange bruger jo Hane=Kamme til Fricasee?
