1768
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 48
Om den navnkundige Torden=Legion i Marcii An¬
thonii Philosophi Tider, i det andet Aarhundre¬
de efter Christi Fødsel.
L¬
i har en særdeles Dissertation om Torden=Legionen,
hvorudi Forfatteren beviser, at alt, hvad der er skre¬
vet om denne Legion, er en Fabel. Man har igiendrevet
Forfatteren, og endogsaa Woolston, som ellers ingen Jer¬
tegn troer, forsvarer den. Den Romerske og Engelske Kir¬
ke strider for den, og for nogle og sytten Aar siden har en
Pavelig Theologus og Præst, ved Navn Orsin forsvaret
den med megen Nidkierhed. Jblant Protestanterne erklæ¬
rer de fleeste Historien om Torden=Legionen for falsk og op¬
digtet. J Marci Antonii Tiid begyndte nogle Tydske Qua¬
ter og Marcomanner Krig imod Romerne, og Romerne
kunde ikke faae overvundet Tydskerne. Antonius giorde
dem vel Modstand; men som han var en større Philosopl
end General, saa lod Keyseren, sig indslutte paa snevre Ste
der af de Tydske, der forstoed Krigshaandværket bedre end
han. Romerne giorde vel heftige Udfald, men bleve altid
drevne tilbage med Tapperhed af Quaterne. Endelig ind¬
faldt der en stor Tyrke, som varede i sex Uger. De Tyd¬
ske førte sig denne Omstændighed til Nytte, besatte alle
Passerne, og afskaare Romerne gandske al Tilførsel af Vand
I denne Nød giorde Keyseren et fortvivlet Udfald med sine
Folk, og midt under Fægtningen faldt en sterk Regn, som
styrkede Romerne. Quaterne troede at Guderne selv vare
med i Spillet; de tabte Modet, og Romerne tilfægtede
sig en stor Seyer. Dette er Factum, saaledes som Clau
dinus Apollinarius fortæller det. Hos Romerne var en
Legion af Christne, og kaldtes Melitina Legio; denne
hedder det, traade frem i Nøden, faldt paa sine Knæe
og det regnede. Men de fleeste nægter, at der har været
en heel Legion af Christne iblant Romerne. Videre finder
man slet ingen Legion iblant Romerne, som heed Legio Me¬
litina. De, som holder Historien for sandfærdig, føyer
endnu til, at Antonin havde beæret dette Bederegiment
med Tilnavn af Torden Legionen. Men Legiofulminatrix
var oprettet længe førend Antonins Tid. De, som udgi¬
ver det her Fortalte for et Jertegn, beraaber sig paa de
gamles, Tertullians og andre fleeres Vidnesbyrd. Men
man svarer dem, at her gielder ingen Vidnesbyrd, efter¬
di det er intet factum historicum, men miraculosum. Sa¬
gen maae afgiøres ved Naturens Undersøgelse. Hernæst
siger denne Histories Forsvarere: Gud giør ingen Mirak¬
ler efter de Vantroendes Bønner, derfor maae det nød¬
vendig have regnet efter de Christnes Bøn. Men det bli¬
ver endnu immer Spørsmaal: om den faldene Regn har
været et Jertegn? Man begaar petionem principii, naar
man saa slutter. Endogsaa Antonin Brev, som skal fore¬
findes om denne Sag, er falskt. Paa Columna Antoni¬
niana, som endnu er til Rom, bliver Jupiter tilskrevet
dette Jertegn. Man seer den Romerske Krigshær i den
yderste Fortvivlelse, oven til seer man Jupiter, af hvis
Skieg og Fingre udflyder Regnstrømme. Viidere efter
denne formeente Mirakel=Regn tillod Antonin, at de Christ¬
ne endnu immer bleve forfulgte i Lion og Guienne; hvorledes
havde denne Vise, denne retfærdige Herre saaledes kundet
belønne sine Hielpere, der findes atter andre, som paastaaer:
Romerne havde ikke tilskrevet de Christne dette Jertegn.
Dio Cassius siger at der var en Troldkarl hos Romerne,
som havde tvunget Guderne dertil. Der findes endda for¬
skiellige Foregivender og lige saa mange Jndvendinger, som
man andbringer i henseende til denne Torden=Legion og dens
formeente Jertegn. Men det er ligesaa forunderligt at
man strider hidsigt vek, uden at vide hvorover? Factum
er sandt; men man sammenblander aabenbare Factum og
Causas. Gandske vidst har baade Christne og Hedninger
holdt denne Historie for et Jertegn; men dermed er det end¬
nu ikke afgjort, at det ogsaa virkelig har været et. Saa
meget er vist, at i Antonins Tider har Christne tient under
den Romerske Armee. Tertullians Apologeticum beviser
det. Jmidlertid holdte dog de Christne den Gang Krigen
for at være utilladelig. De Lærde plager sig meget for at
hæve denne Modsigelse. Men de betænker ikke, at man
den Gang hvervede lige saa sterkt og voldsomt som nu om¬
stunder. Det er og kan ogsaa være sandt, at Antonins
Christne Soldater den gang har paakaldet Gud i Nøden.
Det er de Christnes Pligt. Nu kommer det an paa det
store Spørsmaal: Om den faldne Regn virkelig var et Jer¬
tegn? Man veed, at der gemeenlig følger ondt Veyr og
Pladskregn paa en foregaaende Tørke. J sex Uger havde
der været saadan en Tørke og denne Omstændighed giør al
Vanskeligheden, og hindrer, at man intet vist kan afgiøre
i den Sag. Vi maatte med Vished vide, om Luften den
Gang var saaledes beskaffen, at det slet ikke har kundet reg¬
ne; men Herom har vi ikke den ringeste Efterretning; og
af denne Aarsag holder man sikkerst for, at alle Tvistighe¬
der om Torden=Legionen og dens Virkning ere unyttige og
forgieves.
Nyt og Gammelt.
Kiøbenhavn. Vi har nogle Gange faaet Skrivelse fra
de i Riget længst beliggende Provintzer, som forlanger,
at vi skulle give dem Underretning om Opdragelsens Maa¬
de med Unge Pige=Børn i Hopedstaden. Vi har længe
