1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 49
Nyt og Gammelt.
S¬
ælgerem. God Aften i Stuen. Vil de gode Her¬
rer kiøbe Nyt og Gammelt for 2 s.?
Den 1ste Giæst. Hør Kammerad! lad os see din Kram.
verten. Det er jo Fruentimmer= og Mandfolke¬
Tidenden?
vertinden. Ja, dem kiender jeg nok. Vor Naboes
Datter læser dem ligesaa vaade som de kommer
fra Pressen, i Steden for andre spiiser Kryder¬
Kringlen ligesaa varm som den kommer af Ovnen
Den 2den Giæst. Er der noget Kryderie paa dit Nyt!
lad see engang. Der er 2 s.
Verten. Men det er en artig Caracteer: Nyt og Gam¬
melt. Hvor kan disse to Ting passe sammen?
Min Mave er vant til at taale en Hoben; men
dersom jeg drak nyt og gammelt Øll iblant hinan¬
den, saa fik jeg den stærkeste Colik.
vertinden. Ja, det er en anden Sag, min Hierte! men
jeg kan jo gierne have en gammel Klokke under en
nye Slendrian?
3die Giest. Ha! ha! hal Madamens Lignelse er ret
artig. For dette Jndfalds Skyld skal jeg og span¬
dere en to Skilling, saa veed jeg, at jeg faaer beg¬
ge Deelene, som Madamen talte om. Jeg meener
Nyt og Gammelt.
verten. Saadanne Lignelser kunde du nok holde inde med,
Kone! De skiller kun Folk ved deres Penge. Du
kunde heller have sagt, at gammelt Øll og nyt
Brændtoiin kan dog fordrages tilhobe.
2den Giest. Det var sandt. Lad mig faae et Glas gam¬
melt Øll.
Verten. Synk got!
1ste Giest. En Sobken! af det nye Aquavit.
Verten. Synk got!
3die Giest. Et Smørebrød, Madame! af det nye Brød
med gammelt Ost paa. Den Lignelse var jo rig
tig? Hr. Vert! den skaffer ham jo Penge? Alt¬
saa kan jo Nyt og Gammelt vel passe sig sammen?
verten. Ja, den Lignelse var bedre, end min Kones.
1ste Giest. Den Ære, Deres gode Sundhed, samtlig.
4de Giest. God Aften, J gode Venner! Lischen! sluk
Lygten. Det er saa mørk og skident. Der er ikke
en Stierne paa Himmelen, eller en Lygte tændt paa
Gaderne.
Verten. Velkommen! sæt dig ned, Broer! laan mig din
Stok. Jeg skal nok giemme den. Lischen! sæt
Jeronimi Stok ind i mit Sove=Kammer.
4de Giest. Lischen! har du min Pibe? jeg har silv Tobak.
Lischen. Til Tieneste.
4de Giest. Et Glas dobbelt Øl! Skaal Samtlig!
Pertinden. Hvordan lever Moer hiemme?
4de Giest. Hun sidder nu og fornøyer sig med Fruentim¬
mer= og Maudfolke Tidenden. De maa sige,
hvad de vil, saa er den dog løyerlig nok. Jeg
skal have den til Nyeaar. Den koster kun 4 Mark.
3die Giest. See her Broer! her har jeg kiøbt den for
2 Skilling. Man kan nu herefter faae dem Styk¬
viis. De kan være artige nok at læse ved en Pibe¬
Tobak.
verten. Og jeg troer lærde Folk vilde ftikke deres Pibe¬
an ved den.
vertinden. Jeg har altid hørt, at lærde Folk har at laste
alt hvad andre skriver, og sielden vil de skrive noget
selv. Min Morbroer var saa lærd, at han ikke
kunde taale at see en Psalme=Bog.
rste Giest. Ja, de Lærde. Hvem kan giøre dem noget
til Pas. Jeg havde engang gjort et Par Skoe
til en Magister, men han havde nær qvalt mie
med Latin eller hvad det var, han sagde, saa meget
kunde jeg forstaae, at Skoene trykte ham i alle
Ender, og erindrer endnu, at han sagde: Quoas
Longitudinem, skulde de have været saa lange, og
Quoad Latitudinem, skulde de have været saa bre¬
de. Gaaer det saaledes til med Skoe, hvad maa
da Skrifter ikke undgielde?
2den Giest. Ey! lad kun de Lærde have deres for dem
selv. De gode Folk som skriver disse Blade, vil
give os noget at lee af. Det kan nok behøves un¬
dertiden at faae nogen Opmuntring. Vi kan have
nok at sørge for. Der kan være nok, som vil be¬
drøve, men kun faa, som vil giøre os glade.
Verten. Hør! Broer Jeronimus! Du tier saa stille;
hvad tænker du paa?
Jeronimus. Jeg tænker paa, Broer, at jeg har faaet
noget Ruug, som mine Folk ikke engang gider
spiist.
vertinden. Hvor kiøbte han den?
Jeronimus. Ja, hvor kiøbte jeg den. Man bilder mig
ind, det skulde være god og sund Ruug.
verten. Af hvem fik du den?
Jeronimus. Jeg fik den paa et paa et
paa et Fahrtøy. Men førend jeg fik den malet
og baget i Brød, var Skipperen borte.
3die Giest. Det er dog Synd saaledes at bedrage den
fattige Kiøbstædmand, som maa betale alting saa
dyrt.
