Verten. Synd. Ja, hvem vil tale derom? Raar de har
faaet Skudden fuld, saa seyler de hiem, og tænker
ikke paa, at der er kun een Planke imellem Livet
og Døden.
1ste Giest. Naar det kommer an paa at bedrage, saa tæn¬
kes der hverken paa Himmerig eller Helvede.
vertinden. Da kiøber jeg min Ruug paa Loftene, er den
da ikke god, saa har jeg mig Mand for mig, som
skal være ansvarlig for sine Vahre.
2den Giest. Nu maae jeg lee. Ansvarlig for sine Vahre.
Der er nok ingen Sælger saa enfoldig. Min Na¬
boe fik og noget Korn paa Loftet forleden; hans
Folk vilde neppe spiise det. Men hvad Revance
fik han? Ney, lad os aldrig tænke derpaa.
3die Giest: O! det er fortredelige Ting at tale om. Hvad
got Nyt i Aviserne?
verten. Tyrken har rystet sig stærk til Krig. Han har
allerede faaet en heel Sæk fuld af Ører, som et
Seyervindings-Tegn. Men de sidste Efterretnin¬
ger fortæller, at den Tyrkiske Anfører havde lidt
et stort Nederlag, og for at indbilde den Tyrkiske
Keyser, sin Herre, at han havde vundet Seyer,
trængde han sig ind i et Græsk Kloster, og skar
Ører og Næser af alle Munkene.
1ste Giest. Det kan man kalde at tage sin Herre ved Næ¬
sen. Men de arme Munke var dog ikke tient med
det Puds.
2den Giest. Det var en Tyrkisk Stræg; men hvor mange
Tienere af de Christne tager ikke deres Herrer ved
Næsen. Men blev kun Næser og Ører skaaren
af disse Bedragere, saa fik man mange Næseløse at see.
3die Giest. Storviziren, som har raadet Tyrken til Krig,
skal være afsat, og nogle vil meene, han er allere¬
de qvalt.
4de Giest. O! gid alle onde Raadgivere faae den Lykke!
Jeg vil just ikke ønske Ondt over nogen. Men
var det ikke bedre, at en ond Raadgiver fik denne
Lykke end han paa en langsom Maade skulde
qvæle mange.
Verten. Ja, det saae og Tyrken, og derfor ryddede han
og denne Storvizier af Veyen. Al Christenheden
maa glæde sig. Det er ey for intet, at der staaer:
Og styr Pavens og Tyrkens Mord.
Vertinden. Er da Paven saa slem?
rste Giest. De arme Dissidenter i Polen. Dem tænker
jeg paa. Hvem mon vel være Aasag i disses For¬
følgelser og Ulykker? De Roman=Catholske hu¬
serer jo erbarmelig med dem, og det med Mord
og Brand.
2den Giest. Ja, hvo vil tale derom? Folk endog af een
Religion, ere jo ofte ligesaa fiendske imod hinan¬
den, om ey saa aabenbar, dog paa en hemmelig og
uformerkt Maade. Mange ønsker sig ikkun Ev¬
nen, som de har Villie til at skade, udsuge og
forarme deres Næste.
3die Giest. Ja, hvad skal vi sige om vore forsætlige Ban¬
kerotterer, hvor mangen ærlig Mand bliver ey
bedraget af dem, ja, mange kommer gandske ud
af deres Næring for deres Skyld. Hvad kan man
kalde det at giøre Gield, og derpaa giøre sig usyn¬
lig, og lade de arme Creditorer nappes om Resten.
4de Giest. Saadan en Bankerotteer har endog laant 10
Rdlr. af min Gaards-Karl i denne Tid. Er det
ikke at være nedrig i høy Grad?
Verten. Men er saadant ikke et Tyverie?
1ste Giest. Det lader dog ey, som man kalder det saale¬
des; thi der bliver jo ingen hængt af dem, men
naar de har været usynlige en kort Tid, saa seer
man dem at komme frem og samle til Rede, lige¬
om Svalerne, naar de nogen Tid har lagt i Dvale.
2den Giest. Saadanne forderver al Credit. Jeg vilde
have laant 20 Rdlr. i Slagtertiden; men den
christelige Jøde vilde have min Revers for 30 Rdlr.
og desuden dobbelt Pant.
3die Giest. Naar man har Pant, saa er her jo Assistens¬
Huus. Der veed man Renterne.
4de Giest. Man læser dog tit i Aviserne, at forsettelige
Bankerotterer og ugudelige Aager=Karle bliver
straffede med Fængsel, Slaverie og aabenbare Tort
og Skam.
verten. Men derved kommer dog Creditorerne ikke til de¬
res Penge.
4de Giest. Det kan dog afskrække andre.
vertinden. Nu er Caffe=Bønnerne i høy Priis. Nu er
det best at slaae Caffe=Tanden ud.
1ste Giest. Min Kone har faaet nogle Pund; men de har
saadan en forunderlig Lugt. Hun siger de lugter
som ankomne Citroner. Jeg drikker aldrig Caffe,
derfor kan det være mig ligemeget; men min Kone
skal have den to Gange om Dagen. Lischen!
Et Glas dobbelt Øll. Det holder jeg med.
2den Giest. Det er noget forunderligt. Min Kone har
og faaet en Deel Caffe=Bønner; men de smager
som de kunde være Botfeldske Roer. Jeg skal for¬
søge engang at brænde Botfeldske Roer. Hvem
veed? Maaskee de kunde blive til Caffe. Man
har jo nu omstunder mange Slags Caffe?
3die Giest. Ney Broer! det gaaer aldrig an. En Sob¬
ken, Lischen! Saa sparer jeg min Caffe=Brænder.
4de Giest. Men, a propos! er Toldsvig ingen Tyverie?
verten. J min Catechismus regnes det iblandt Tyverier.
Endskiønt jeg troer ikke at den Post staaer i alle;
thi hvorfor skulde man da høre næsten hver Dag,
at snart et snart et andet blev paagrebet og con¬
fisqueret.
vertinden. Jeg troer, at man nu omstunder læser meere
i Cartouches Historie, end i Catechismus. Har
de gode Venner hørt et Tyverie, som i disse Dage
er skeet?
rste Giest, Ney! Madame! hvad er det?
