vertinden. En Dreng paa en 12 a 14Mar, havde om
Aftenen fneget sig ind i en Mands Sove-Kammer
og lagt sig under Sengen. Da Manden og Ko¬
nen var kommet i Seng, lister den lille Tyv sig ud
og randsager Mandens Beenklæder. Over dette
Pysserie kunde ingen af dem sove den heele Nat.
Dagningen kommer det lille Spøgelse frem og
vilde ud. Men nu var man ikke længer i Frygt
for dette Spøgelse. Cartousche selv skulde neppe
have havt saadan Dristighed.
2den Giest. Det gielder nu at see sig for. Mine Piger
ere meget skiødesløse. De kan aldrig huske at luk¬
ke Dørrene. Forleden blev endog min ene Piges
Rok stiaalet fra hende imedens hun sad ved den,
men Pigen sov og Døren stod aaben. Min Kone
kom ud i Kiøkkenet, Pigen begyndte at ville spin¬
de, men da var Rokken borte. Det var et artigt
Syn.
3die Giest: Jeg har mærket, at Tyvene gaaer nu om¬
stunder meest imod Høytiderne, ligesom Spøgerier
ne i gamle Dage gik meest paa samme Tider.
Man skulde snart tænke at det ene Slags Spø¬
gelse fordriver det andet.
4de Giest: Men vi taler saa meget om Huus=Sager.
Burde vi ikke heller tale noget om Stats-Sager.
Det var dog til meere almindelig Nytte.
verten. Jeg tænker paa, at heele Christenheden skul¬
de holde sammen, og drive Tyrken ud af En¬
ropa.
1ste Giest. Det var artig nok; men Eenighed iblandt
de Christne er vel ligesaa rar, som Enighed
imellem et Amts Mesiere.
aden Giest: Mig tykkes, at hver Europæisk Potentat,
som havde Flode i Søen skulde udruste nogle Krigs¬
Skibe og Brandere og ødelegge alle Søe=Røve¬
res Skibe; ved de store Røver=Næs: Algier,
Tunis, og Tripolis. Naar de havde ingen
Skibe saa kunde de jo heller ikke røve i Søen, og
saa sparede man jo de aarlige Foræringer, for at
holde Fred med disse Søe=Røvere. Var det ik¬
ke bedre, end at forære dem Krud og Kugler, og
sende dem Vaabnene, til at bestride os selv med.
Vilde disse Barbarer forhandle deres Vahre til
Europæerne, saa beqvemmede de sig nok til mere
Menneskelighed.
3die Giest. Ak! Broer! Du har ikke læst meget i den
Politiske Stok=Fisk. Meener du ikke, at der
for længe siden har været tænkt paa det samme.
4de Giest. Mig skal forlange at vide, hvorlænge General
Paole paa Corsica kan staae sig. Der stod i sidste
Avis, at hans Secretair har vildet forgive ham.
Jeg blev saa ærgerlig paa denne Secretair, at jeg
kunde have dømt ham til selv at æde Forgiften.
Verten. Men er denne Paoli ikke en Rebeller?
1ste Giest. Jeg gad vidst, om ingen vil hielpe ham.
2den Giest. O! hvem vilde vel hielpe en Rebeller? En
ulydig Undersaat.
3die Giest. Det skal du ikke sige, Broer! Min Pige sætte
sig op imod mig og min Kone, men hun fik en til
at dreye Sagen saaledes, at hun fik Ret og vi Uret.
Det gaaer saa underlig til, Broer! Vi kan ikke
indsee alting saa nøye.
vertinden. Jeg har en Pige, som kan spaae; hun spaaede
en Jomfrue forleden, hvem hun skulde have til
Mand. Hun skal og spaae Paoli for mig. Jeg
vil ansee Corsica som en Brud, og jeg gad ret vidst,
hvem der skal løbe af med denne Brud.
verten. Nu raaber Vægteren 10, gode Venner! De
veed, jeg lukker mine Dørre, det er ikke min Ley¬
lighed at betale Bøder.
rste Giest. En Sobken over Hovedet.
2den Giest. Lischen! mine Handsker!
3die Giest. Lischen, min Stok!
4de Giest. Lischen! min Lygte! 5 ka min Pibe! God
Nat allesammen.
verten. God Nat, J gode Venner! Gaaer nu smukt
hiem, og løber ikke til Wiborg.
Hamborg. Hos den Kongelig Preusiske Hr. Ober¬
Post=Comissionair Schmid i Hamborg ere atter de Ber¬
linersker Genealog. Skriver= og Post=Calender indbunden
i Pergament, Atlask og Fløyel, saavel paa Fransk som
paa Tydsk, for tilkommende Aar 1769. -. Disse skal
være meget behændige og begierlige, Cavallerer giør endog
Present med dem. En Efterretning for vore Smaae¬
Herrer til Nye=Aar.
Ret nyttige Lamper, som ikke allene viser Timerne acen¬
rat, men endog lyser meget klart, brænder sparsommelig,
giver ingen Damp fra sig, man er i Sikkerhed for Jldsvaa¬
de fra dem; man kan see ved dem at studere, læse, skrive
og forrette al Slags Arbeyde; de behøver ey at pudses, og
kan oplyse et heelt Værelse, ja, samme kan endog bruges
til Skatten=Spil, kan faaes hos Mich. Morell fra Jtalien
som logerer hos Ballheimer paa det store Nyetorv i den
forgyldte Ørn. Mesteren er ansvarlig for sit Arbeyde.
Stykket af disse Lamper koster 5 a 6 Mark Dansk. Men
han har behaget at bekiendtgiøre, at han har kun faa,
hvorfore Liebhaberne maae kiøbe jo før jo heller. Ja,
der er altid mindst til af det gode. Lamperne ere ellers ef¬
ter hans egne Ord meget gode. Og hvem vil tvivle derom,
efterdi han har kun faa af dem.
Da den største Klokke i det her værende Set. Jacobi
Kirke=Taarn, vægtig 7770 Pd., formedelst en bekommen
Skade, efterat den har gjort Tieneste i 283 Aar, er bleven
omstøbt af den her værende berømte Klokke=Støber Hr.
Biber, er samme lykkelig den 27 October blever bragt
i Taarnet igien paa sit gamle Sted, og er dens Vægt nu
8342 Pd. - Her bliver de brystfældige Klokker
omstøbte.
