London. Ved Lotteriets Trekning til Guildhall var en
nug Lady for kort Tid siden nærværende, for at observere
om hendes Lod kom ud, hvortil hun havde stor Tillid og
ventede meget efter. Det kom og ud, men med et Nul.
Den unge Lady faldt herover ned til Jorden i Afmagt, og
man havde Møye med at bringe hende til sig selv igien. -
Kan og et Null slaae et Fruentimmer til Jorden?
Et Et Tal, har man ofte hørt, har saadan en Kraft.
Tarpoly i Chesphire. En Mand har her for nær¬
værende Tid et feedt Svin, der næsten er saa slort som en
Elephant og veyer 1113 Pd. Moderen til dette Vidun¬
der blev forrige Vinter slagtet, der veyede ligesaa meget og
gav kun 1 Qvart. Blod af sig, hvortil man giver den utroe¬
lige Mængde Fit og Jsler Skylden. - O! See!
hvor den ene kan ligne der anden! – Saa store
ere Svinene ikke i Siælland.
Bedahle. " nogen Tid siden havde man her et ly¬
stig Optog. Herugen af Clevelands Jagt forfulgte en
Ræv og forcerede ham ind i Staden. Ræven løb over
Torvet lige ind i Posthuset, hvor en mængde skrigende og
tudende Hunde fulgte efter tilligemed en deel fornemme Her¬
rer af Jagten og deres Betientere. Den halve Bye kom
i Oprør herover, og løb til for at see denne arme Ræv at
blive ombragt. Hvor mange tobeenede monne
ikke her have været Tilskuere ved den Fiirbeenedes
Død. Kunde Hertugen havde hidset alle sine Hunde
paa de tobenede Ræve havde Optoget endnu bleven
artigere.
Paris. At det smrkke Kiøn ogsaa besidder Mod, har
Grevinden af Turpin for nyelig her givet Prøver paa
ved en Spatsere=Gang i Boulevards, hvor hun tra
2 Sveitsere, der sloges med deres Sabler: Hun raabte til
dem i det hun blev dem vaer: Jeg formaner eder i Mar¬
schallen af Sachsen min Oneles Navn, i Marschallen af
Løvendahls min Faders Ravn og ved Kongen, min og
eders Herre, at J ikke slaaes, men forliges. Grevinden
sprang derpaa meget modig imellem dem, hvorover Sab¬
lerne faldt dem begge af Hænderne. Hun nødede dem
derefter til at blive Venner og at omfavne hinanden, og
gav enhver af dem en Louisdor til at bekræfte deres Forli¬
gelse med ved et Glas Viin. - Ja, hvem tvivler
vel paa, at det smukke Kiøn fattes Mod. Penge og
Fruentimmer, veed man jo, regierer verden.
En velklædt Person har for nogen Tid siden fundet
paa at poftere sig ved den nye Broe, og bad dem som vil¬
de gaae over samme, at de vilde tillade ham at pudse deres
Skoe. Da nogle forundrede sig herover og spurgte om
Aarsagen dertil, svarede han, at Nøden havde drevet ham
dertil, da han intet andet Middel vidste til at fortiene Pen¬
ge ved. Af den Medlidenhed man havde over ham, ind¬
samlede han mange Penge, men det opmærksomme Politie
befalede ham strax at nedlegge denne Profession.
Au! Maaske han ellers kunde have kommet til stor
Ære og værdighed, om han kunde have samlet brav
Penge.
Toulon. Et Brev fra Fernay under 6 October mel¬
der følgende: Voltaire lever endnu. Denne store Mand,
har allerede for 50 Aar sagt, at han døer, men befinder,
sig desuagtet meget vel. Han klager over, at han er blind
og døv, dog læser han uden Briller og hører ret vel, men
lidt mager og krum er han. Da jeg sidst var hos ham,
havde han et par store Skoe paa, hvide Strømper, en
vidtløftig Peruqve, Manchetter, som bedækkede Hænder¬
ne og en Persisk Slaaprok. Han undskyldte sig meget,
at han ikke var paaklædt, men han er det endelig ingen
Tiid. Ved Bordet lod det som han havde god Appetit.
Han er begavet med et hurtig Begreeb, dog kan man beøt¬
breyde ham, at han er noget eftertrykkelig, og ey betiener,
sig af den Tone i Omgang med Cavallierer, som ellers i
sine Skrifter. Efter Maaltidet førte han mig og det øv¬
rige Selskab ind i et vidtløftig og talriig Bibliotheqve.
Han læste os adskillige Steder for udaf rare Bøger, som
handlede mod Religionen, hvilket for nærværende Tiid er
hans behageligste Materie. Derefter spillede han Skak,
hvorefter igien han brugte vittig Skiertz, og derpaa begyn¬
te man at fortelle Historier om Tyve. Da enhver Dame
saaledes havde fortalt sin, kom Raden til Ham. Han
begyndte saaledes: Der var engang en General=For¬
pagter: Jeg har sandfærdig forglemt det øvrige.
Livorno. Man har i October Maaned attraperet og
Fængslet en Røver der til sin desto mere Sikkerhed havde
forklædt sig i en Augustiner Munke=Habit, hvorunder
man ved Arresten sandt meget Sølv, som var stiaalet i
Kirker. - Ak! hvor meget kan ikke skiules unde¬
den hellige Maske!
Glasgau. En Bager her, som havde en særdeles
god Kat lukkede samme ind i sit Magazin, hvor der var
mange Rotter. Den første Nat giørde den Helte Gier¬
ninger. Endelig sloge alle Rotterne sig om den med sterke
angreeb, hvorpaa Bageren om Morgenen fandt mange
døde Rotter, men Katten og død og en Rotte i dens Bryst.
Mange Hunde er Harens Død, og mange Rotte et
Rattens Død,
