Her har vi da fyldestgiort Correspondentindens For¬
langende. Nu ville vi kun forlange igien, at hun vilde føye
os i vores Begiering, som er: at hun legger sig lidt meere
efter Orthographien, og er sin Mama hørig og lydig. Hun
har dog ey saa stoer Uret, som hun tænker. Jmidlertid
seer man dog her af, at de Forældre tænker urettelig, som
siger at Pigebørn behøver ey at lære at skrive rettelig.
Mange tør ey engang lade deres Pigebørn lære at skrive,
for ey at misbruge deres Videnskab, og skrive deres Kiere¬
ster til; men her seer de, at enten de kan skrive slet eller
ret, saa maa de dog bruge Pennen, saadan som de kan.
Hvad mon denne lille Pige ikke skrive i smu, da hun tør
skrive saa meget aabenbare. - Af Liniernes Skiævhed
skulde man snart tænke at denne lille Pige var en Tillepu¬
tianer. Thi blandt andre af denne Nations Videnskaber
melder Capitain Lemuel Gulliver i sin Reyse=Skrivelse
til Lilleput, at deres Skrivemaade i det Land er meget
besynderlig: da de hverken skriver fra venstre Haand til
høyre som Europæerne, ikke heller fra høyere til venstre
som Araberne, ey heller oven fra og ned ad som Chine¬
serne, men paa skraa fra det ene Hiørne af Papiret til
det andet, ligesom Damerne i Engelland. (hertil kan leg¬
ges) og ligesom denne lille Pige i Kiøbenhavn.
Nyt og Gammelt.
Kiøbenhavn. J Anledning af den Efterretning om
de nye opfundne Svømme=Machiner, der fyldes med Vind,
hvorom er talt i vores No. 44, er os følgende indsendt:
Vindmagere! nu kan J aldrig mangle Vind.
En Vind=Maschine er til Eder kommet ind.
Ja, den kan holde Vind. Blæs den kun engang fuld;
Saa har J altid Vind, og seyler ey omkuld.
Ak! Hvor bliver min Elskeligste? Alting er færdig.
Hvad monne kunde opholde ham? Han, som altid har
været saa accurat og saa paapassende at komme til de be¬
stemte Tider. Mon nogen har overfaldet ham? Mon han
er geraadet i nogen Ulykke? Ak! mit Blod bliver koldt.
Det er ingen Forstillelse. Han var aabenbiertet, og jeg
lukte aldrig mit. - Allerbeste Ven! løb, opsøg min el¬
skeligste Rosander. - Rosander er borte. Hvad
borte? Ja. - Ak, bedragne Haab! raabte Belin¬
de! Ak! bedragne Haab! her daanede Hun. - (ja
dette vor en virkelig Tragoedie.
Forleden fik en Bonde lyst til Matros-Kost. Frem¬
med Mad, pleyer man at sige, smager best. Dog stak¬
kels Bonde fik den dog ikke at smage; thi da han havde
kiøbt Kosten af en Matros, kom to andre og tog den fra
ham. Ak! sagde Bonden: Saadant Kost er mig ube¬
vant.
Vores gamle Ungkarl har paa denne Tid havt to Fa¬
taliteter: ved Kirke=Døren fik han Registeret for intet, og
derfor tog han det; men da han vilde efterlæse Prædikenen,
fandt han ingen, han spyttede paa Fingeren og bladede
Men Prædikenen,
i Registeret, indtil Prædiken var ude.
som skulde koste 2 Skilling fik han ey. Han tog kun det
han kunde faae for intet; og bladede Prædikenen bort, som
han ligeledes kunde have faaet for intet. Den anden
Maleur havde han paa et Spiise=Qvarteer over det Ord
Coquette, og ærgrede han sig saaledes, at han maatte lade
sig bære i Porto=Chaise.
Adskillige Tyverier begaaes hist og her saavel store som
maae. Man seer altid meere at være bortkommet og stiaa¬
let end fundet og opdaget. Forleden tog en aatte Aars
Dreng en Banco Seddel paa 10 Rdlr. to Timer derefter
blev han grebet; men havde alt sat 3 Rdlr. til af dem.
Han har og vidst at bruge Penge. - En Mand mi¬
stede alle fine Giæs uden Porten, og en Pige sin Seng.
Havde Pigen lagt i Sengen, saa havde de maaeskee taget
hende med. Dog, der bliver saa mange af dem tagne.
Ellevte December er nu forbie og meget tilligemed.
J Tirsdags og Onsdags havde vi Masquerade. Ak! hvem
der kunde masquere sig for de 2de Terminer; men, des¬
værre, de demasquerer saa mange.
Siælland. Her kom en ung Bonde=Kone i Barsel¬
seng den første Maaned efter Bryllupet. Manden, som
tænkte, at hans Kone vilde saaledes bringe ham et Barn
hver Maaned, kiørte strax til Staden, og kiøbte 12 Vng¬
ger. Paa Hiemveyen mødte hans Herskab ham, og spurg¬
te, hvad han der havde. 12 Vugger, svarede Bonden.
Hvorfor har du kiøbt saa mange, spurgte Herskabet? Jo,
svarede Bonden. Jeg har ikke altid Leylighed at kunde kom
me ind til Byen for at kiøbe Vugger, og som jeg mær¬
ker, kan min Kone behøve en Vugge hver Maaned, thi
jeg har kun havt hende i een Maaned og nu er hun allere¬
de kommet i Barselseng. Du Tosse, sagde Herren: Naar
du ey har havt din Kone længer, saa er Barnet ikke dit.
Herover blev Bonden vreed og sagde: Hvad? om Herren
i Dag kiøbte en Koe, og samme om 4 Ugger fik en Kalv,
og jeg vilde sige, at denne Kalv ikke var Herrens, hvad
vilde Herren sige hertil?
Fyen. Her løb en ung Pige af Brude=Sengen.
Dette fortrød Brudgommen paa og lod hende løbe. Det
var koldt, og den peene Brud stod længe i Kiøkkenet og
frøs. Da hun saaledes havde staaet en Tid lang og fros¬
set, og ventet, at hendes Brudgom skulde have gaaet efter
hende men merkede at han ikke vilde, raabte hun til Ham:
Hvad gielder, at du ikke kan finde mig? og hvad gielder,
svarede han: at jeg ikke leder efter dig? Da hun hørte det,
smut hun smukt i Sengen.
Jylland. En Bonde her besøgte en anden Bonde og
da han vilde gaae hiem, gav han ham en Pose med Nødder.
Da han nu gik hiem, og skulde gaae forbi en Kirkegaard,
syntes ham, at han saae et Gespenst; thi det var sildig.
Han gik derover sterk til, og blev bange. Til ald Ulykke
var et lidet Hul paa Poesen, saa at Nødderne raslede ned
paa hans Hæle. Bonden løb endnu stærkere, og immer
tænkte at det var Gespænstet, som slog ham paa Beenene.
Omsider da han nu ikke kunde løbe meere, raabte han: Ak!
