naadige Diævel! spar mig for Kone og Børn. Jmidlertid
var alle Nødderne borte, og da Bonden kom hiem, gik
han til Sengs. Det blev i ey hast udspreedet, at Fan¬
den havde taget Bondens Nødder. - Formedelst man¬
ge saadanne Aarsager seer og troer den gemeene Mand al¬
lehaande Pysserier.
En reysende Franskmand kom her ind i et Vertzhuus
for at logere om Natte.. Jmod Sengetid skulde Pigen
drage hans Støvler af Da samme sad noget hart og tæt,
trak Pigen sin Aande baglænds temmelig høyt. Konen
skiændte paa Pigen og spurgte, om hun ikke skammede sig
for den fremmede Monsiør? O! sagde Pigen; Han er
jo Fransk og forstaaer intet Jydsk.
Engellan En Toldskriver i London skrev en meget
ulæselig Haand Eengang skulde, han forklare nogle Tal,
som ingen kund "forstaae. Men da han ikke kunde læse sin
egen Skrivt, sagde han: Det maae en anden læse og
ikke jeg. Det gaaer ikke mig an. Jeg er Toldskri¬
ver, men ikke Told=Læser.
En Matros, som nyelig var kommet fra Ostindien,
havde engang Lyst til at ville giøre sig et ret got Maaltid,
og gik hen for Spiise Tiden til en rig Guldsmed. Han
forlangte at tale med Guldsmeden, og efterdi der vare
mange Folk, saa vidskede Matrosen ham i Øret: Hvor¬
meget en Klump Guld saa stort som hans Hoved kunde vel væ¬
te værdt? Vel min Herre, svarede Guldsmeden, vær saa god
og bliv hos mig til Middag, jeg har nu just nogle at tale
med. Matrosen takkede og modtag Jndbydelsen. Da
Maaltidet var endt, og de andre vare bortgaaede, sagde
Guldsmeden til Matrosen: nu Apropos! Guld=Klumpen
de talede om. Ja, svarede Matrosen, jeg vilde gierne
vide, hvad saadan en Klump kunde være værd. Har de
saa stort et Stykke, spurgte Guldsmeden. Ney, svare¬
de Matrosen, Jeg har det endnu ikke, men jeg vilde
giærne vide, om det var Umagen værdt, saa vilde
jeg giøre mig Umage for at faae det.
Frankerig. Allernyeste Forordning, hvorledes
Ægtestanden nu omstunder skal føres i Frankerig. Et
Skrift under denne Titel har man seet paa Tydsk. Det
er tilskrevet det hele menneskelige Kiøn; men han tænker
slet ikke sindrigt og artigt. Lovene, som han forordner, ere
103 i Tallet, hvilke for den største Deel ere forbundne med
smaa spøgefulde saa og beskiemmede Truffeler og Straffe.
Jeg vil anføre nogle deraf til en Prøve: 1) Paa det at
der bestandig kan vedligeholdes en god Orden og Forstaaelse
imellem begge Kiøn: saa tilstædes ikke allene, men befales
endog Lemmerne af det smukke Kiøn, at de hvert Nye=Aar
skal gaae omkring til alle og enhver af de dem bekiendte
Mandspersoner, som de har Høyagtelse for og udbede sig et
Kys af hver af dem. De, som ikke igiennemlæser denne
Forordning, skal tilbørlig straffes med at blive ugiftede
20 Aar efter hinanden. Denne Lov vil være meget beha¬
gelig for alle unge Springere, og hvor ville de glæde sig
imod Nye=Aar, at de unge smukke Fruentimmer da skulle
komme til dem og bede dem om et Kys. Med det fore¬
staaende 1769 Aar skal denne Lovs Efterlevelse begyndes.
2) Enhver Jomfrue, som, efterat hun har fyldt sit 16de
Aar, uden at være gift, eller i det mindste forlovet, skal til
Straf ægte en Enkemand eller 90 Aar gammel halt og lam
Ungkarl. Endogsaa denne Lov torde maaskee finde bifald,
dersom kun den Vanskelighed ikke var forbunden dermed,
at Jomfruerne maatte selv frembyde sig til Mandsperso¬
nerne, for ikke at forfalde i den medtruede Straf. Thi
hvorledes vil deres Undseelse og Blufærdighed tilstæde dem
det. - Den 15de Lov byder, at Fruentimmerne skal lade
sig see, uden al overdreven Pragt, og ingenlunde hænge al
deres Brudeskat i Ørerne. Fra denne Forordning vil gand¬
ske vist alle Fruentimmer appellere til en høyere Jnstantz.
Maaskee de skulde før lade sig alle de foregaaende Love be¬
falde end denne, som nægter dem det Allerkiereste. Den
20de og 21de vil ligeledes være ufordragelig for dem.
Konen maae aldrig understaae sig, at tale i en myndig eller
Underviisnings=Tone til deres Mænd. Naar de holder
deres Sammenkomster, skal det altid skee i en gift Mands¬
persons Overværelse, paa det at han kan nøye give Agt
paa alle forefaldende Samtaler og Foretagender, paa det
at Mændenes Ære overhovedet paa ingen Maade skal bli¬
ve krænket. Den 89 Lov lyder: Det forbydes alle Ægte¬
mænd udtrykkelig, at have deres Senge eller Sovekammer
for sig selv, under hvad Forevending det endog maatte væ¬
Man kan af dette anførte let slutte sig til Resten.
re.
Her sad en gammel Tante og Moraliserede for sin
unge Søster=Datter, sigende blandt andet, at hun skul¬
de lade hendes flygtige Væsen fare, og tage sig i agt for
de forføriske Mandfolk, og sagde derhos: Jeg erindrer mig
vel endnu, at da jeg var Jomfru Kan
kiere Tante huske det endnu, faldt Pigen hende ind i
Talen.
Bourvalais og Thevenin, som under Ludvig den
Fiortende havde samlet sig store Midler, kom i Klammerie
med hinanden. Thevenin sagde i Hidsighed til Bourva¬
lais: Betænk, at du har været min Tiener –Jeg
tilstaaer det, svarede den anden; men dersom du havde væ¬
ret min, skulde du endnu have været det
Andely. Her er en Cantor, som giør Vind=Møl¬
ler
Holland. En Lærd Mand havde af en Hændelse
faaet en stoer Hollandsk Ost ind i sit Bibliothek. Et ly¬
stigt Hoved, som var Mandens gode Ven, blev denne Ost
vaer, og bad ham laane sig den Bog. Ney, svarede den
Lærde: Denne er den eeneste og reeneste Original,
(een undtagen) som jeg har paa mit Bibliothek, og
De veed selv at man ikke gierne udlaaner Originaler.
Lyon. En Gartnerske her i Staden som var nær
ved at giøre Barsel meget fattig, men smuk af Skabning,
mødte for nogle Dage siden paa Steenbroen en anden Ko¬
ne, som hun var noget skyldig, og som fordrede sine Pen¬
ge: Hun bad hende, betragte hendes Tilstand, og hendes
Uformuenhed; det hialp ikke; den anden blev vel ved at
presse, at skiænde og at skielde; hun sukkede, græd -
