Pavens Tropper skulde engang holde en Trefning mod
Pavens Fiender. Da nu en Cardinal havde stillet dem
i Stagtorden, reed han iblant dem, og opmuntrede dem
til Tapperhed, at de ey maatte spare deres Liv for hans
Hellighed Paven. Han lovede og alle dem, som omkom
i Slaget, fuldkommen Synds Forladelse, og at de skulde
komme til at spiise til Middag med Englene i Paradiis.
Derpaa rykkede han sig tilbage, og vilde holde langt borte
for at see Udfaldet. En Soldat, som mærkede dette, raab¬
te: Vil deres Emiens da ikke blive hos os, og spiise med
til Middag i Paradiis? Ney min Ven, svarede Cardi¬
nalen: Jeg har nu ingen Appetit.
Kong Henric den IV. af Frankerige spurgte engang en
meget feed Munk, af hvad Aarsag han var saa feed? Den¬
ne lagde sin Haand for sin Pande, og sagde: Uden Be¬
kymring.
To Munke spadserede engang sammen over Korsgan¬
gen i deres Kirke, og talede om deres Kokke=Piger og Huus¬
holdersker. Dette hørte en blind Tigger, som just var kom¬
met der af en Hendelse. Ak! raabte denne Blinde.
Høyærværdige aandelige Herrer! giver mig en Almisse i
Guds Navn. De spurgte; hvoraf han kunde vide, at de
vare Aandelige, efterdi han ey kunde see dem? O! svare¬
de han, jeg kan høre paa eders Tale, at J maa være
saadanne Folk.
Kong Jacob den Førstes Hof=Nar i Engeland hav¬
de engang temmelig fortørnet en Cavallier. Denne truede
Hof=Naren, at han, naar han engang kunde komme ham
saa nær, vilde han, trods hans Nare=Kappe, skikke ham
ind i den anden Verden. Narren blev bange og beklage¬
de sig for Kongen, som sadte Mod i ham, og forsikkrede,
at Cavallieren, om han dræbte ham, skulde blive hængt selv
samme Dag. Ak! Deres Majestæt, sagde Narren. Jeg
ønskede heller, at han maatte blive hængt Dagen før
En Gasconier skulde engang tale med Marchall von
Willars. Han spurgte Sveitzeren: Er Willars hiem¬
me? Willars, svarede Sveitzeren: saa ret og slet Wil¬
lars? Du kunde vel give ham hans Titel? Du Nar,
sagde Gasconieren: Har du nogen Tid hørt, Marschall
Cæsar, eller Marchall Pompeyus.
Printzen af Walles ansaae engang incognito Tyrefægt¬
ningen, Tyren holdt sig brav og overvandt alle de Hunde
som anfaldt ham, hvilket forskaffede Tilskuerne en stor
Fornøyelse. Endelig kom en gammel Hund, hvis Eyere
stod ved Printzen. Denne Hund vilde ikke give tabt for Ty¬
ren. Herover blev Hundens Eyermand, som var en Slag¬
ter, saa glad, at han tilkiendegav Printzen sin Glæde,
ved at give ham et got Tryk i Ryggen, raabende: Det
er min Hund, ja (bandte han) er det saa.
J en gammel Krig imellem Tyrkerne og Russerne, hav¬
de Tyrkerne den Skik, hver Gang et Slag havde staaet,
at giøre Jlluminationer og Fyrværker i Constantinopel, en¬
ten de havde vundet eller ikke. Engang blev Tyrken slaget
totaliter, og dog alligevel anstillede de prægtige Jllumina
tioner i Constantinopel. En fornemme Herre, som ansaae
dette, sagde: Tyrkerne ere ligesom Flintesteene; jo
meere man slaaer dem, jo meere Jld de giver.
Nyt og Gammelt.
Kiøbenhavn. En meget besynderlig Spaadom kan vi
denne Gang have den Ære at fortælle. Vi er kommet
over den ved en egen Leylighed. Den begynder saaledes:
Nu bliver Verden god. Alles Omgang vil blive be¬
hagelig, og lade som lutter Ærlighed. Det vil være en
lyst at høre Folk tale; thi det vil lade, som de talede af
Hiertens Grund. De Rige vil gribe i Lommen, ligesom
de vilde give Almisse, og de Fattige vil Bukke, ligesom
de fik den. De Fornærmede vil søge Ret, og den bliver
dem lovet. De Forelskede vil forlade hverandre med Taa¬
rene i Øynene. Den Gierrige vil blive nøysom. Den
Ødsele vil blive sparsom. Drankere vil blive ædruelige. Den
Lade vil blive flittig. Den Mægtige vil blive ydmyg og
skaane sin Underdan. Mændene vil omgaaes deres Koner
som skrøbelige, og disse Skrøbelige vil nu ikke meeere føre
Herredømmet, men overlade det til Mændene, samt omgaaes
dem fortrolige. Til denne prægtige Forbedring, siger Spaa¬
manden, har jeg god Grund: Jeg sad med stor Opmærk¬
somhed udi vor Kirke=Forsamling, og med megen Ærbødig¬
hed betragtede mine Medborgeres andægtige Miiner: Den
Uretfærdige Huusfoged bøyede sine Knæ. (Under den uret¬
færdige Huusfoged forstaaes alle Utroe.) Aager Karlen
lukkede sine Øyne og sukkede. Ordgyderen, Banderen og
Sværgeren sang meget høyt. De unge Springere stode
et halvt Minut stille og Skiøgen giemte sine Øyne i Tørklæ¬
det eller under Viften ligesaavel som den Kydske. Og en¬
hver gav tilkiende ved sin Adfærd, at de herefter med For¬
nøyelse vilde øve de Dyder, som bleve dem anpriiste. Bør
man ikke tilskrive dette vore Præsters overbeviisende Præ¬
dikener, deres utrettelige Huusbesøgelser og deres ustraffeli¬
ge Levnet? Men disse beklager sig idelig over Folkets For¬
værrelse, Lasternes Formeerelse og deres Flids og Umages
Spilde.- Ak! hvor blev nu heele Spaadommen?
Den prægtige Forbedring er ventelig kun et Lasom, og
bliver kun til Deels hængende ved Forsættet.
Nu skal Skribentere ikke længere klage ooer slet og li¬
den Aftræk paa Skrivter. Kiøberne vrimler nu omstun¬
der om Bogladerne paa Børsen. Nu vil Folk læse. Ja,
dette er nok Begyndelsen til ovenmeldte Spaadoms Op¬
fyldelse: Nu bliver verden god. Briefe aus den Eng¬
lischen ubersegt, har havt dette lykkelige Aftræk. Op¬
laget er reent bortsolgt. Ja, nu bliver Verden god. Alle
vil læse. - Skrivtet smager ellers temmelig af Piller;
Og man maae tilstaae Oversetteren, at han forstaaer ga¬
lant at anotomere de Engelske Skrivter, og at han har sam¬
me fra første Haand; thi Copien er lige saa nye som Ori¬
ginalen.
J Torsdags blev paa en offentlig Auction opraabt
1 Comoedie=Kikkert og derefter Møllers Huus=Postil.
den første blev solgt, men den sidste gik ind igien.
