dem tiltalede ham derfor saaledes: Min Herre! Sachsen,
er dog virkelig et meget frugtbart Land. De har Ret,
svarede den Lænde, undtagen paa nogle Aar, da det
har baaret meget Ukrud.
Prøsessor Taubmann spurgte engang Cardinal Clesel;
om han vidste et Sted, hvor Gud ikke var? Cardinalen
svarede: I Helvede. Ney, sagde Taubmann: i Rom;
thi der haver han en Statholder,
Parlaments=Præsident Harley spurgte engang en
Advocat, hvad han vilde giøre af hans Søn? Min Herre!
svarede Advocaten: Vil Drengen skikke sig vel, vil jeg
giøre en Advocat af ham; men vik han ikke lære no¬
get, skal han være en Parlaments=Raad.
Nyt og Gammelt.
Kiøbenhavn, J hvormeget man end her væmmes ved
Alderdommen, saa er dog det gamle Ordsprog: Det er
Juuk i hvad man giør, endnu i frisk Minde. Hellig¬
Dagene ere tilendebragte baade saa og saa. Nogle ere gaaet
i Froeprædiken og Aftensang, for at see de mange Lys i
Kirkerne, og meget lader smukkere ved Lys, end ved Dagen:
endeel ere gaaet i Kirke for at høre Præsterne takke for
Offer, og mange ere gaaet i Kirke for at lade sig see.
Pikkenikker og Juule=Stuer ere holdte de hellige Aftener
ligesom forhen, og mange har stræbt, ikke at have en Skil¬
ling tilovers til paafølgende Søgne=Dage, men sagde:
Det er Juul, i hvad man giør. - Tyven, som Jule¬
Aften stial de sorterede Penge uden Vester=Port, tænkte vel
og det samme; og Tyven, som i Runde=Kirke stial Co¬
moedie Kikkerten af den andens Lomme, vilde ved sin Kirko¬
Gang forhindre den andens Comoedie=Gang.
Vi har og i Juule Helligedage havt et stærk Storm¬
Væyr. Paa Nørre=Gade borttog Vinden adskillige Top¬
Seyl, og man havde nær kuldseylet paa Land=Jorden;
dog fik man igien sine Sætter og Dormeuser.
Forleden kom en ridende ind af Porten, Hesten blev
bange og kastede Rytteren af; En Pige, som saae dette, loe
hiertelig. Dette fortrød ham, og sagde: Lee ikke, mit
Barn! thi min Hest bliver skye, hver Gang den seer en
Skiøge. O! min Herre! sagde Pigen, da vil jeg
raade Dem, at De ikke rider i visse Gader; thi der
maatte De brekke Deres Hals i tu.
J Terminens Tid kom en meget tyk og fyldig Ren¬
teneer jagende af Frygt ey at komme ind af Porten, førend
den luktes. Underveys mødte han en Bonde, som kom
fra Staden, hvilken han spurgte, om han meente, at han
kunde komme ind af Porten? Jo, det gaaer nok an,
svarede Bonden; thi jeg kom ind af den i Dag med et
Læs Høe.
Paris. Her skulde en Maler forfærdige Hymens
Portrait for en ung Liebhaber: "Det maae have alle mue
lige Yndigheder og Tekkeligheder, sagde den unge Elsker;
i sær maae J erindre eder, at denne Ægteskabs Gud, maae end¬
nu være smukkere, end Adonis. J maae give ham en
mere skinnende Fakkel i Haanden, end den, som Amor har.
Kort sagt, J maae anspænde eders hele Jndbildnings=Kraft,
og jeg vil betale eder Maleriet, eftersom jeg finder det smukt
til. Maleren, som kiendte hans Rundhed, forsømte ingen
Ting, for at vinde hans bifald, og bragte dette Malerie
til ham, Dagen førend han skulde have Bryllup. Vor
Elsker var dermed slet ikke tilfreds. "Denne Figur, sagde
han, mangler et vist muntert Væsen, visse Tekkeligheder,
og noget vist indtagende Yndigt; kort sagt, jeg finder ikke
den J dee i enudi som jeg har om Hymen. J har ikkun givet
ham en middelmaadig Skiønhed, jeg kan heller altsaa ikkun
give eder en middelmnaadig Betaling." Maleren, der
var lige saavel et vittigt Hoved, som en god Maler, fatte¬
de strax sin Beslutning. "J har ret derudi, sagde han til
ham, at Jkke er tilfreds med mit Maleries Skiønhed; det
er heller ikke tørt endnu; dette Ansigt er friskt overtrakt;
og for at sige eder det kort, saa stryger jeg Farver saaledes
paa, at mine Malerier i de første Dage har ingen god An¬
seelse. Jeg vil bringe dette Malerie til eder igien om et
par Maaneder, og da skal J betale mig efter dets Skiøn¬
hed: jeg vil være Mand for, at J da skal befinde det
gandske anderledes. Lev imidlertid vel, min Herre, jeg
behøver just ikke Penge i Dag." Maleren tog sit billede
med sig igien, og Dagen efter havde den henrykte Elsker
Bryllup. Der gik nogle Maaneder forbi, førend Maleren
kom igien. Endelig bragte han Maleriet; vor unge Ægte¬
mand forundrede sig, da han saae det. "J har sagt mig
Sandhed, sagde han, at Tiden vilde giøre eders Malerie
smukkere; hvilken Forskiel: jeg kiender det ikke meere! Jeg
beundrer Tidens Jndflydelse paa Farverne; men endnu
mere beundrer jeg eders Duelighed og Færdighed. Jmid¬
lertid maae jeg dog sige, at dette Ansigt er lidet for mun¬
tert, og disse Øyne ere lidet for fyrrige: thi Fyrigheden
maae være mindre glindsende hos Hymen, end hos Amor;
Hymens Fyrighed er altid en alvorlig Fyrighed. Des¬
uden er og Stillingen i eders Figur lidet for næsvis og frek;
J har givet den en vis leende Mine, som slet ikke characte¬
riserer Hymen, med et Ord: det er ikke Hymen?
Gandske rigtig, min Herre, sagde Maleren; det er truffet
ind, som jeg saae forud: hymen er nu mindre smuk i
eders Øyne, end mit Malerie; For tre Maaneder siden var
det lige tvertimod; Det er ikke mit Malerie, som har for¬
andret sig, men eders Jndbildning; J var den Gang
Brudgom, nu er J Ægtemand, og der er stor For¬
skiel imellem ihenseende til Synet.
En Musefænger solgte her Pulver for Lopper; og
da han havde solgt meget deraf, spurgte nogle Fruentim¬
mer ham, hvorledes man skulde bruge dette Pulver? J
maae, sagde han, spærre Munden op paa Lopperne, og
komme lidet af Pulveret i dem, saa brister de.
Holland. En Kone havde omgaaedes saa slet med
sin Mand, at han i sin Jvrighed tog en Stok og gav hen¬
de et Slag i Hovedet, hvorover hun af Skalkhed lod sig
falde omkuld, rørte hverken Hænder eller Fødder, og lod¬
