1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 1
Nye=Aars=Ønsker.
Præste=Enken.
Dred vorde Kirken i det Aar vi nu begynder!
Fred vorde alle Dem, som Kirkens Gode ynder!
Gid Kirkens Fiender altid beskjemmet staae!
Gid hver sin egen Præst særdeles være maae!
Borgeren i Hovedstaden.
Gid denne Hoved=Stad florere maa i Handel!
Gid Troe og Ærlighed maa drive al dens Vandel!
Ja, gid at Kiøbenhavn maa svare til sit Navn
Saa har ey noget Land en bedre Kiøbmands=Havn.
Hovmesterinden.
Gid Stadens Døtre maa opvore udi Dyder!
(Thi Dyden, og ey Stads, de peene Piger pryder.)
Hver Moder viise sig at være Dydens Speyl,
Saa følger Døttrene ey deres Mødres Feyl.
Hovmesteren.
Did Sædelæren maa paa vore Unge frugte!
Gid ey Forældrene forglemme Børn at tugte!
At de maa voxe op til Statens Tieneste;
Thi Staten er ey tient med unge Springere.
Den nyegifte Kone.
Gid enig Kierlighed blant Ægtefolk regiere!
At Tamperretten fri for dem maae stedse være.
Gid Skiønhed, Penge, Stand ey stifte Ægteskab;
Men Dyden ene; thi alt andet er et Tab.
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet.
Gid Landet bære Frugt, og af sig give Grøde,
At hver udi sin Stand maa faae nødtørftig Føde!
Gid Landprang holde op! Ja, gid Kiøbstæderne,
Som nu alt staaer paa Fald, igien opreyst sig see!
Huusholdersken.
Nu, da det gielder først Huusholdning ret at holde,
(Thi der saa meget er, hvortil man nu maa tolde)
Saa vil jeg ønske, at Oeconomien maae
Saaledes føres, at ey een skal undergaae!
Søemanden.
Naar Havet reyser sig, og Bølgerne de bruuser,
Naar Storme=Vindene i Seyl og Touge suuser,
Da gid hver Søemand maa Land=Jorden faae i Favn!
Og aldrig bande, naar han kommet er i Havn!
Den gamle vægelsindede Jomfrue.
Deg ikke med mig selv i Dag kan enig blive;
Jeg skriver, sletter ud. Veed ey, hvad jeg vil skrive.
Jeg vegelsindet er. Det jeg bekiende maa:
Gid ingen maa, som jeg, saa længe Pige gaae!
Den gamle egensindige Ungkarl.
Mit Ønske nok maaske lidt egensindig falder;
Thi egensindig man jo overalt mig kalder:
Gid hver en Peber=Svend maa blive sat i Brand!
Mit Hierte, jeg da veed, og bliver stukket an.
Fætteren.
De unge Herrer, som paa Stadens Gader vrimler,
Og omkring Dør og Port ved Nye=Aars Tider stimler;
Dem ønsker jeg, at de maa vinde al den Gunst,
Som de sig ønsker selv, og Hiernen reen for Dunst.
Samleren.
Overs Ønske jeg nu vil, som Samler, sammensamle,
Og vore Læsere vil takke for det Gamle.
Vi stræbe vil, naar vi ikkun en Daler faaer,
At skrive lystigt. Nok. Et glædeligt Nye=Aar!
