Klygtige Jndfald.
En smuk ung Jomfrue foreholdt sin Broder hans sto¬
re Tilbøyelighed til Spil, hvorved han gandske ruinere¬
de sig og hende, sigende: Naar vil du dog engang hol¬
de op at spille? Naar du, svarede han: vil holde op
at give forliebte Øyekast. Ak! Du liderlige Fugl!
sagde hun: jeg seer da, at du vil spille din Livs Tid.
Da man engang viiste Keyser Augustus en ung Græ¬
ker, som var ham meget Liig, spurgte han det unge Men¬
neske, om hans Moder havde været i Rom? Ney min
herre, svarede han: men min Fader har ofte været
der.
Nyt og Gammelt.
Miøbenhavn. O! hvem der nu kunde fortælle alt det
Nyt, som vore gunstige Læsere gierne vilde vide! Men,
desverre! Meget vilde vi fortælle, om vi maatte, og meget
kunde vi sige, om det sømmede sig. Læserae vilde altsaa
tage til takke med det, som vi baade maa og kan. Msr.
Dagdriver, som i vort sidste Blad i det gamle Aar bekla¬
gede sig, at han saa skammelig havde tabt og forloret af¬
vigte Aar, har nu i Begyndelsen af dette stræbt at vinde
Tiden desbedre. Han har siden Nye=Aars Solen oprandt
og indtil i Dag, neppe været rolig et Qvarteer. Han har
allerede i den Tid aflagt over tusinde Nye=Aars Gratula¬
tioner. Og kunde han vel anvende Tiden bedre? Han selv
meener Ney. Thi herved, siger han, har han havt den Lykke
at kysse saa og saa mange Damer og Fruer, Frøkener og
Jomfruer paa Haanden; er paa mange Steder kommet i
Kiendskab med Frue= og Frøken=Piger; har paa somme Ste¬
der fundet Adgang til de stærkeste Spilleborde og angenem¬
ste Fruentimmer=Sælskaber; har hørt tusinde Forandrin¬
ger paa Nye=Aars=Gratulationer, seet mange nye Compli¬
menter og efterabet mange forskiellige nye Moder, Kunde
han da vel have anvendt den første Uge i Aaret bedre, si¬
ger han, og er færdig at lee af sin Fader, en gammel al¬
vorlig Mand, som i al den Tid ikke har været ude af sit
Huus for at ønske, og nægtet sig Hiemme, for ey at tage
imod Ønsker; men derimod passet sine, Bøger, sluttet de
gamle og begyndt de nye, og efter sin Formue har ladet
ombære til Fattige og Syge, hvad han har havt at give
ikke allene Penge men endog Mad. Disse vidste han ingen
eller og meget faa gratulerede Nye=Aar; og han holdt
for, at Pengene og Nye=Aars Gaver vare her meget bedre
anvendte, end paa Hyrevogn, Haarskiærer og Skræder.
Men derfor siger og hans Hr. Søn, at hans Fader for¬
staaer ikke at leve. Men Faderen er en grundærlig Mand
og siger ikke uden hvad han meener, og derfor kan han ikke
gratulere Nye=Aar, som andre. Skulde jeg ønske den Stol¬
te, den Gierrige, den Overdaadige, den Spillende, den
Løsagtige o. s. v. et glædeligt Aar, siger han, da var det
jo det samme, som jeg vilde ønske: at de maatte blive li¬
gesaa lastefulde i det nye Aar, som de vare i det gamle.
Og vilde jeg derimod ønske den Stolte Ydmyghed, den
Gierrige Nøysomhed, den Overdaadige Afholdenhed, den
Løsagtige Kydskhed, den Falske Ærlighed, den Trettekiere
Fredsommelighed og saa videre, saa maatte jeg jo paadra¬
ge mig heele Byens Ugunst i Steden for Gunst ved mine
Ønsker. Ney, bedre ugiort end ilde giort. Men naar
man vil ønske nogen noget, bør man jo ønske dem det,
som de meest trænger til?  Man har ellers i denne
Ønskerige Tid hørt mange forskiellige Lykønskninger, nogle
har været meget høytravende og veltalende, og nogle stam¬
mende, nogle leende og nogle sukkende, men alle har ladet
meget oprigtige. Det artigste var, at en Gratulant kom
bukkende ind, talede ikke et Ord, og gik bukkende ud, i det
ringeste fortalte han sig ikke, ey heller ønskede tvert imod
sit Hiertes Meening. - Vi havde ellers et ubeqvemt
Væyr for Nye=Aars=Ønskere. De gaaende Gratulante¬
re bleve overstænkede af de kiørende, og mange af disse vil
maaskee see suurt, naar Hyre-kudskens Regning kommer.
De to første Dage i Aaret ere ellers de største og alminde¬
ligste Tigge=Dage; thi da er det ligesom enhver havde
Friehed til at gaae for hver Mands Dør. Men kunde
Fattiges=Fogeder ikke og opbringe saadanne? Dog Ney,
de tigger ikke, men siger: et glædeligt Nye=Aar!
En gammel Ung=Karl var her bleven forliebt i sin
Naboes Kone, og betiente sig af hendes Pige til Mellem¬
handlingen. Pigen som var snue, og lovede ham, at si¬
ge ham fuldkommen Beskeed Nye=Aars Dag; thi saa
vidste Pigen, at han maatte give hende en god Nye=Aars
Gave. Den gamle forliebte Stakkel havde aldrig længtes
saa meget efter noget Nye=Aar tilforn, som denne Gang.
Endelig kom den forønskte Dag. Pigen kom, han havde
neppe seet hende, førend han stak hende en Ducat i Næ¬
ven. Nu! sagde han, hvad glædeligt Budskab bringer
De? Pigen gav ham et dygtig Øresigen, sigende: Min
Madame gav mig intet andet Svar til Dem, min
Herre! og løb med Ducaten. - Denne gamle Kier¬
lighed vil man haabe, forsvinder med det nye Aar.
Stokholm. Her haver Folk den Maade at gratu¬
lere paa: Foruden det almindelige Ønske, ønsker de hin¬
anden sand Kierlighed til Fædernelandet; og Forældrene
ønsker de den rette Opdragelses=Maade med deres Børn,
saasom Statens Vel beroer paa gode Borgere.
Petersborg. Her ønsker man saaledes: Et got Nye¬
Aar! Befrielse fra Svagheder efter Nye=Aars=Ønskerne,
og aldrig at trænge til Doctor og sin Ven.
London. Her ønsker man saaledes: Gid du aldrig
selv maae være Aarsag til din egen Fattigdom, Handelens
Udbredelse og Fabriquernes Fremgang! og dette meener de.
Dover. Herfra berettes en meget forunderlig Tildra¬
gelse, der noksom beviser, hvor foranderlige Menneskene ere
i deres Beslutninger, og i sær gamle Piger. En gammel
Jomfrue her, havde faaet i Hovedet, og vist og fast beslut¬
tet, at han inden nogle faa Dage skulde og vilde døe, og
derfore sendte Bud til Graveren ved den Kirke, hvortil hun
hørte, at han til en vis Dag skulde grave hende en meget
