dyb Grav. Men, førend denne hendes formeente Dødk¬
Dag kom, blev hun bekiendt med en ung Cornet, og begav
sig med ham til Kirken i en langt anden Henseende end at
begraves. Graveren var i fuld Arbeyde med hendes Grav,
da hun kom. O! sagde hun: Kast kun nu Graven til,
min gode Mand! Kast Graven gesvindt til; thi nu har jeg
Lyst til at leve, jeg har nu faaet Nye=Aars=Gave, og der
har J en halv Guince. - O! kunde alle Piger faae
saadan Nye=Aars=Gave.
Amsterdam. Her ønskes et glædeligt Nye=Aar for
det almindelige Beste.
Paris. Her ere Nye=Aars=Ønskerne meget fine og
ungefær som i Kiøbenhavn.
Madrit. Her sender man Nye=Aars=Ønskerne skrivt¬
lig ved deres Tienere, og Tienere tager imod dem.
Neapolis. Her er det og Moden, at Fruentimmer
gratulerer Nye=Aar. En vis Herre havde her paa nogen
Tid befundet sig upasselig. En anden, som var hans go¬
de Ven, kom Nye Aars Morgen for at høre til hans Hel¬
bred og tillige at gratulere Nye=Aar. J Forgemakket mød¬
te han et ungt Fruentimmer, som kom ud fra Herren.
Han gik ind til sin Ven, gratulerede Nye=Aar, og spurg¬
te, hvorledes det stod til med Helbredet. Feberen, sagde
han, har nu nyelig forladt mig. Ja, svarede den anden,
jeg mødte hende just i Forgemakket, hun var grøn.
Jkke saa!
Rom. Her agerer de Nye=Aar med alle Ceremonier.
Og Paven med Cardinalerne ønsker alle deres Troes For¬
vante den sædvanlige Troe, at de maae troe det, som Paven
troer, og at der ikke maatte komme fleere Jesuiter til Kirke¬
Staten.
Her kom to Gesandtere fra en vis Provintz, for at gra¬
tulere Paven et glædeligt Nyt=Aar, samt tillige at anholde
om en Tilladelse i en vis Begivenhed. Da de fik Andi¬
entz, holdt den, som førte Ordet, en saa lang og omstæn¬
delig Tale, at Paven ved tusinde Gebærder noksom tilkien¬
degav sin Utaalmodighed og Kiedsommelighed derover. Den
anden Gesandt mærkede dette meget vel; saasnart derfor
hans Med=Gesandt havde udtalt, traade han frem,
og sagde, at, dersom Hans Hellighed ikke accorderede og til¬
stode dem deres Forlangende, saa harde han Ordre, at
igientage selvsamme Tale nok engang. Paven, som alle¬
rede var kied af den første, bevilgede dem alt, hvad de forlangte.
Saaledes holder og en Deel af vore omgaaende Gratu¬
lantere ved at ønske og sige et glædeligt Nyt=Aar, indtil
man af Kiedsommelighed maa give dem den aftryglede Nye
Aars Gave.
Constantinopel. Her gratulerer de og Nye=Aar,
ønskende hinanden mange Jndkomster, at de kunde holde
mange Koner. J Aar har de og forøget deres Nye=Aars
Ønsker med Kejser Caligulæ Ønske: at al Christenheden
havde een eneste Hals, at de paa eengang kunde hugge Ho¬
vedet af alle Christne.
Polen. Her udsukker de arme Dissidenter et glæde¬
ligt Nye=Aar for alle deres Troes Forvante; at de i deres
Fred ikke maae falde til Sikkerhed; thi for dem tegner
Aaret ikke til at blive glædeligt.
Marocco i Asien. Her ønskes og Nye=Aar; men
paa en anden særdeles Maade: alle Stænderne forsamles
hver efter sin Stand. Uvenner tilbyder hinanden Ven¬
skab; og den ene lover den anden med Haand og Mund
ey i det nye Aar at forurettede den anden. Og hvem der
ikke holder dette, bliver foragtet, og udelukt af sit Samqvem.
Mexico i America. Her har de og en egen Maade
at gratulere Nye=Aar paa: Alle de mindre Stænder for¬
samles til det store Raad, og ønsker et glædeligt Nye=Aar,
sigende: Gid De, som skal raade vor høyeste Øvrighed,
maa betænke, at de ere Mennesker, saa bliver Aaret glæ¬
deligt for os alle.
Peking i China. Her er stoer Stads paa Nye=Aars¬
Dag. Alle Canonerne løsnes omkring paa Murene, alle
ere i deres prægtigste Stads, hvem som møder, hilser et
glædeligt Nye=Aar, og dette varer en heel Maaned. Præ¬
sterne formanek Folkene ey at ønske, uden hvad de meener.
Keyserens store Raad træder sammen, og gaaer lige til Key¬
seren, foreholdende ham alt det, saavel Ondt som Got,
som han har begaaet i det gamle Aar, og ønsker, at det
usynlige Væsen, som er alle Væseners Fader, vil bevare
sin Søn fra Hyklere, og give ham saa grandseende Øyne,
at han kunde see ind i enhvers Hierte, hvem der vilde endog
den ringeste af hans Chinesiske Undersaatter noget Ondt;
thi saa fik de vist et glædeligt Nye=Aar.
Saaledes bliver der da sagt og ønsket Nye=Aar over
hele Verden; og hvor kan man da vente andet end et glæ¬
deligt Aar; det kommer nu kun an paa, om al Verdens
Gratulantere meener noget med deres Ønsker. Ethvert
Land har sin Skik. - Det er gammelt at ønske Nye¬
Aar; men det er dog Nyt, at faae saa meget at vide om
andres Gratulations=Maader ved Nye=Aar.
Efterretninger.
Kiøbenhavn. Her har ellers været stoer Fornægtelse
paa denne Tid; og Nye=Aars=Ønskerne gaaer meget af
Moden; thi mange har nægtet sig hiemme.
Altona. Her har man havt en Dag mindre i Aaret
end vi. Hvorledes den tydske Almanak kan forsvare det,
det bliver dens Sag. Man holder ellers den tydske Alma¬
nak for rigtigere end den Danske. Dog maaskee Poeten
har sovet den ene Dag bort paa Parnasso; thi i Danne¬
mark har vi havt Skud=Aar, følgelig 366 Dage; men
Poeten slutter den Altonaisker Mercurius for afvigte Aar
saaledes:
Dreyhundert flnf und sechzig Tage.
Wie bald sind die vollbracht!
Wie bald und schnell, wenn keine Plage
Sie nus empfindlich macht!
