1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 2
Vittige Jndfald.
E¬
n Kone, som løb allevegne omkring, sagde til et ungt
Menneske, som kom i Selskab tillige med hende:
Min Herre, mig tykkes, ligesom jeg skulde have seet
dem nogensteds." -"Det kan vel være, Madame, sva¬
rede det unge Menneske, det skeer undertiden, at jeg gaaer
derhen."
Et Par Fruentimmer af god Tone, som man kalder
det i Paris, gik i Tusmørket om Aftenen ind i det Kon¬
gelige Pallads, da just nogle Borger=Koner kom derud fra.
hvilken Beuf a la Mode der kommer ud fra!"- " Og
See dog, sagde det ene af Fruentimmerne til det andet,
seer dog, svarede strax en af Borgerkonerne, hvilket Vildt
der gaaer nu ind."
En Bonde, som gik forbi en Vexelkræmmere i Paris,
Han nærmede sig til en Vexel-Bænk, og spurgte med en
og saae ingen Vahre i hans Bod, blev nysgierrig at spørge.
enfoldig Mine: "Min Herre, siig mig dog, hvad har J
at sælge?"- "Eselhoveder, svarede Vexelereren ham,
som fik Lyst til at spøge med Bonden. - "J maae da have
god Aftrek, svarede denne, efterdi jeg seer ikke meer end et
eneste i eders Bod."
En anden Bønde, som første Gang kom til Paris,
spurgte en Procurator, da han saae Parlaments=Huuset,
hvad det var for en stor Bygning, "Det er en Mølle,
svarede Procuratoren ham."- Nu, det tænkte jeg nok,
sagde Bonden; thi jeg seer saa mange Eseler ved Døren,
som bærer Poser og Sekke.
Et vittigt Hoved, som holdt en anden for enfoldig,
vilde giøre ham latterlig ved adskillige selsomme Spørsmaal.
"Hvad er en Obole, en Faribole og en Parabole, sagde
han. - En Parabole (Lignelses-Tale) er det, som J ikke
og en Obole (Skierv) er det, som J er værd.
forstaaer; en Faribole (narrisk Tale) er det, som J siger,
forbi, sagde af Spotterie til ham: "Hvorhen, Hr. Heste¬
En Adelsmand fra Landet, som saae en Læge gaae
Docter?" Jeg kommer for at tiene Eders Herlighed,"
nsvarede Lægen.
Nogle Drenge mødte en gammel Kone, som drev et
Esel for ved sig: "God Dag, Eselmoder,"sagde de til
hende. - "Tak skal J have, mine Børn," svarede den
gamle Kone.
Tre Procuratorer, som reyste ud paa deres Landgods,
Hest var saa feed, og alle de andre saa mavre?" Foer¬
mødte en Foermand, og spurgte ham: "Hvorfor hans ene
manden, som kiendte de gode Herrer, gav dem strax til
Svar: "Den fede Hest er en Procurator, og de andre ere
hans Clienter.
veys Vognen holde stille uden for en Giestgivergaard, og
Nogle Studentere, som reyste over Land, lode under¬
bragte dem Øl ud, sagde en af Selskabet: "Min Datter,
forlangte noget at drikke. Da nu en artig Bonde=Pige
hvad koster et Kys hos eder? "Min Herre, svarede
hun ham, ærlige Folk faaer Kysse for intet." Dette vit¬
tige Jndfald har hiemme tet ved Leipzig.
Et ungt Menneske, der traf sin Medbeyler, der alle¬
brive meget vittigt Spot med ham, naar han spurgte ham,
rede var en bedaget Mand, hos sin Kiereste, meente at
lige frem, svarede denne, men J kan altid troe, at et Esel
hvor gammel han var. - "Jeg kan ikke sige eder det saa
paa tyve Aar er ældre, end et Menneske paa tresindstyve.
denne kaldte hiin for Skiøge. Den Unge, som ikke vilde
Et ungt Fruentimmer trættedes med et gammelt, og
blive den Gamle noget skyldig, kaldte denne en gammel
har sagt sandt."
Hex. - Du tilstaaer altsaa, svarede den Gamle, at jeg
havde en meget tør maver og heslig Haand, men en smuk
En fornemme Herre i Spanien mødte en Dame, som
Ring siddende paa en af Fingerne, og sagde gandske lydelig
saa at Damen kunde høre det: Jeg vilde heller have Rin¬
gen end Haanden."- "Og jeg, svarede Damen, som
baandet end Dyret."
saae paa den Orden, han bar, vilde heller have Hals¬
Nyt og Gammelt.
Kiøbenhavn. Rug=Caffee er kommen i Moden her
i hvad den endog koster, finder dog ingen Smag deri, for¬
saavelsom andre Steder. Almuen som drikker gierne Caffe,
di det er Rug=Caffee. Jmidlertid seer den nu derudi en
Aarsag flere til Rugens usædvanlige dyre Priis paa Torve¬
Ja nogle troer endog, at saadan Dyr=Tid paa Rug er en
ne, efter saa velsignet og frugtbart Aar, som vi har havt.
Himmelens Straf, for man ikke holder det for Synd, at
brænde den velsignede Rug. Der er mange flere, end vor
gamle Ungkarl og Huusholderske, som siger det. Man kan
nu og faae brændt Hvede til Kiøbs, Det maae slet ingen
ypperlig Sundheds Caffee, naar de dog haver det saa ma¬
Patrioter være, som ikke vil drikke Rug= og Hvede=Caffee,
geligt, at de kan faae den baade brændt og malet.
Hamborg. Herfra har den redelige Hamborger
og Dag har jeg været gift med en Person som for Bryllup¬
meddeelt Verden følgende oeconomiske Skrivelse: J Aar
pet, og sex Uger efter forekom mig overmaade elskværdig.
Jeg burde, førend jeg lod Hymen knytte vort ægtebaand,
noget nøyere have udforsket min Kones Gemyts Beskaffen¬
hed, Hierte og Forstand, men jeg var alt forhæftig ind¬
