derpaa min Tilflugt til min Svigerfader. Han lod mig
ikke komme til at tale et Ord. Foriig eder Hr. Søn med
eders Kone; man maae ikke blande sig imellem Ægtefolk.
Der kan i Ægteskab ikke altid være Soelskin; man bliver
nok gode Venner igien. Hils min Datter, adieu!
Med denne Trøst gik jeg hiem; vi forligte os med hver¬
andre igien, som det lod; men den ømme Kierlighed, det
Venskab og den Fortrolighed, som skal herske imellem
Ægtefolk, var borte, og indfandt sig aldrig mere! Nu har
jeg næsten levet i halvandet Aars Tid i mit Ægteskab! men
jeg kan aldrig udsige, hvilken jammerlig Rolle, jeg i den¬
ne Tid har spillet! Efterat min Kone var bleven forsonet
med mig, giorde hun sig ikke videre den ringeste Tvang;
naar hun endda giorde mig den Ære at tale med mig,
saa angik det Penge, som hun uomgiængelig behøvede.
Dog, jeg maae heller ikke giøre hende Uret; engang har
hun alligevel giort mig et meget venlig Arsigt; hun kneb
mig endog i Kinderne, temmelig sterkt, det er sandt; og
den Gang forlangte hun en nye Klædning af mig.
Jeg maae dog indlade mig lidet i, at afskildre hende.
Min kiere Kone var tilforn meget smuk. Men efter
hendes Barselseng har hun faaet adskillige Pletter i Ansig¬
tet; og jeg havde dog alligevel ægtet hende, for hendes
Skiønheds Skyld. O J unge Mandspersoner, lærer
dog ikkun dette af mit Exempel, at J ey skal ansee Skiønhed,
for andet, end et Blomster, som ikkun florerer en kort Tid.
Min kiere Kone har ikke den allermindste Gnist af sund
Fornuft. Det er overhovedet en Familie=Feyl. Min
Frue Svigermoder og vor hele Fruentimmer=Slægt er an¬
fægtet af den Sygdom. - Min kiere Kone er stolt i høye¬
ste Grad. Dette er en nødvendig Følge af det forrige.
Min kiere Kone er videre (dette kommer af hendes Op¬
dragelse) fuld af affecterede Ord, saa snart hun vil give
sig Anseelse af en stor Dame; men saa snart hun ikkun li¬
det forglemmer det, saa falder hun ned til Pøbelens geme¬
neste Sprog. - Min Kone er i høyeste Grad overtroisk
og stolt. Ofte skielver hendes gandske Legeme, naar en
gammel Kone fortæller hende en fæl Hexe- og Spøgelse¬
Historie. Hun drømmer derom, og springer op i Sengen
af Forskrekkelse, da hun indbilder sig at have seet alting og
havt alle de indbildte Syner. - Min kiere Kone har fire
Katte og tre Hunde, hvilke hun elsker ret systerlig, og meer
end Mennesker. Disse Dyr giøre en saa forskrekkelig Al¬
larm, naar man kommer ind i hendes Kammer, at man
staaer i Fare for, en halv Times Tid at miste sin Hørelse,
førend man kan tale. En Hund havde hun tilforn, som
gøede gandske mordersk, og hver Nat opvakte hele Naboe¬
lavet, naar han begyndte at gøe; men den har jeg paa en
listig Maade lykkelig faaet af Veyen. - Min kiere Kone
er saa forfængelig, at hun rigtig troer, det ikkun beroer
paa hende, at giøre alle de unge Mandspersoner i vor Bye
forelskede i hende. Hun pynter sig den hele Dag igien¬
nem; ofte skifter hun tre Gange Klæder paa en Formid¬
dag. Paa et Aars Tid har hun sminket sig. Hun tager
ikkun blot imod Besøgelse af nogle Officierer, som hun slæ¬
ber om i hendes Skiønheds Lænker. Efter min Død vil
ingen faae hendes Haand, uden en Uniform. - Min kiere
Kone er saa uvidende i Huusholdningen, at hun ikke kan
koge et Æg, og neppe veed hvad Oxeriød koster; desuag¬
tet lader hun dog ofte ligesom hun har meget stør Jndsigt,
derudi, saa at snart en og snart en anden Ret er ikke ret
tillavet. Hun skielder paa Pigerne, for de forderver hende
Maden, og forstaaer sig slet intet paa Koge=Kunsten. Der¬
som man selv, siger hun, ikke saae til i Huusholdningen,
og lod de Folk selv gaae derover, saa skulde man inden fire
Uger være ruiueret! – Min kiere Kone er i høyeste Grad
egensindig. Det er en ret Skiersild, at tiene hos hende.
Hendes Tienestepiger ere levende Martyrinder; og da hun
af Naturen intet fornuftigt kan elske, saa er hun uforson¬
lig, saasnart hendes Pige giør en Ting saaledes, som an¬
dre ærlige Folk pleyer. - Min kiere Kone, er i høyeste
Grad misundelig. Hun er færdig at rase, naar det gaaer
hendes Venner lykkeligt. Hun forstaaer alle Spil, og jeg
gad see paa den, der spiller bedre Lombre end hun Hun
er en afgudisk Elskerinde af alle Adspredelser, af alle For¬
lystelser. Hun besidder en utroelig Veltalenhed i at tale
om andre. Hun veed alt hvad der passerer i Byen paa
hendes Fingre. Vort Barns Opdragelse har hun behaget
at paatage sig gandske allene; og om det bliver ved, som
det er begyndt, saa vil hun gandske vist danne en Pige af
hende, som hun har Ære af. Nær havde jeg endnu for¬
glemt dette: omtregt paa et Fierding=Aars Tid har hun
hver Aften blevet meget venlig og snaksom. Jeg kunde i
Førstningen ikke begribe Aarsagen dertil; men for nogle
Uger siden kom jeg derefter: hun drikker næsten hver Dag
halvanden Pot Viin meere end tilforn.
Her seer De min Ulykke i sin hele Omkreds; og den
hele Feyl herudi, er Mangel paa Opdragelse. Jmidler¬
tid har jeg fortiet min Ulykke; thi hvi var jeg saa daarlig
at forelske mig i en indtagende flygtig Skiønhed.
Engelland. I den sidste Krig talede man i et Huus
i London om en Landgang, som de Franske vilde giøre paa
de Engelske Kyster. Et Barn paa ni Aar hørte med stor
Opmerksomhed paa Samtalen, sprang med eet op af Sto¬
len, løb hen til sin Fader og spurgte: "Naar Franzoserne
kommer hid, bringer de da ogsaa Børn med sig?
"Jeg veed ikke, svarede Faderen: men hvorfor spørger du
derom? " Fordi jeg ret havde Lyst til at slaaes med
disse Smaadrenge, svarede Barnet. Hele Selskabet om¬
favnede Drengen, og roeste ham for hans tappre Beslut¬
ning. - En Engellænder sagde ved denne Leylighed: Da
jeg ikke er Soldat, saa tilstaaer jeg, uden at blive skam¬
rød, at jeg ikke er tapper; men som Borger er min Pung
til mit Fædernelands Tieneste. Jeg vil i Penge bidrage
alt, hvad man forlanger af mig; men der er intet, som kan
bevæge mig til, selv at fægte.
Engellænderne elsker endnu den Fegte-Kamp, som de
gamle Romere fandt saa stort Behag udi. En Baronet,
som var en stor Elsker af denne Kunst, forfattede et Skrift,
hvorudi han giorde sig Umag for at vise denne Kunstes
Nytte. Han gav endog dem, som vilde lade sig undervise
derudi, for slet intet en Underretning. En vis Herre, som
