En viis Mands Overregning med sig selv.
Det afvigte Aar havde 366 Dage, eller, naar jeg
regner 12 Timer for hver Dag, fire Tusinde tre Hundrede
og to og halvfemsindstyve Timer. "De øvrige 12 Ti¬
mer, som ellers pleyer at regnes til hver Dag, regner jeg
med Flid ikke, efterdi ikkun de Forretninger, som henhører
til Menneskets dyriske Natur, har mestendeels borttaget
samme. Har jeg, om ikke efter Timernes Antal, saa
dog ikkun efter Dagenes Antal, forrettet saa mange gode
Handlinger? – Hvad skulde jeg giøre? - Hvad havde
jeg kundet giøre? – Hvad giorde jeg? -
Med disse Tanker, som har udpresset mig mange al¬
vorlige og beskiemmende Sukke, sov jeg ind Nyt=Aars
Aften. Jeg drømte, og syntes, at der laae et sammen¬
rullet Papier for mig. Nysgierrigheden drev mig til, at
vikle det op, og jeg fandt i Begyndelsen de Ord: Time¬
Seddel og Dag=Bog. - Det lod ligesom nogen vilde
komme min Hukommelse til Hielp, og erindre mig om Ting,
som jeg havde forglemt. Jeg fandt følgende Tarif;
Tanker -- der, ligesom en Lyn=Jld fore igiennem
Sielen, og efterlode sig Sæd til mange unyttige og aand¬
løse Samtaler og Ord-
Opvakte Lidenskaber, som man hader, uden at dempe
og undertrykke dem, efterdi man alt for sildig begyndte at
sette sig imod dem.
En Siele=Søvn i levende Live, midt i sine Dage og
mide om Dagen, da man ikke tænker, - ikke vaager -
ikke drømmer - og dog bliver skyldig.
Hemmelige Klager, over Ting, som ikke stode til at
ændre, og hvoraf fremlyste en stor Daarlighed; - End¬
nu andre Klager over Mangel paa visse gode Ting, uden
hvilke man gierne kunde behielpe sig; - Endnu andre Kla¬
ger over Forsynet, at det ikke gav got Veyr til en Reyse,
da dog Regnen var just nødvendig for en heel Armee i den
Time, den var mig hinderlig; - Endnu andre Klager, som
fløde af en hemmelig Avind og Misundelse over at see mine
Medmennesker lykkeligere end mig.
Muntre og glade Timer, som jeg nøed, uden at spør¬
ge, hvorfra de kom, og hvortil de vare givne?
Nogle gode Forsetter, som komme ikkun Halvparten
til Udøvelse.
Et Barns Gestalt, som med en smilende Mine sprang
i en Brønd, og blev tilbageholdt af en usynlig Haand.
Visse af det afrigte Aars Plager, som vare komne
af de Feyl, der vare begangne for ti Aar siden.
Nogle Aftryk af slette Penge, - Brød - og gamle
Lumper, som man havde slængt til en Fattig; - gode
Raad som ikke bleve antagne.
Syn af forbigaaende Mennesker, som siden bleve mis¬
brugte til deres Feyls Bagtalelse og Bedømmelse.
Samtaler om Krigen, hvorudi man giennemheglede
de Stores Feyl, uden at see fine egne, hvor man giorde
Prøjekter og Ønsker, som viste og tilkiendegave det aller¬
sletteste Hoved.
Et Speyl, hvorved man kunde see ind i Hiertet, og
blev saa meget vaer, at man forskrekkedes og spurgte: Hvad?
er det mueligt, at jeg er saadan?
De Ord: Jeg, Jeg, Jeg, Jeg! mange Gange
skrevne med store Bogstaver. -
Det flyvende Aar, som neppe kunde komme afsted for
den Mængde af nye Sager, hvilke man havde givet det
til Forvaring.
Et fortreffeligt Forslag, hvorledes denne bedrøvelige
Time=Seddel kunde blive casseret som useet, og en bedre
sat i dens Sted, omendskiønt den tilhørte en Fremmet.
Timer, som jeg havde tilbragt med mig selv i et
Kammer, hvor jeg talede med en Ven, hvis Samtaler ere
uudsigelige.
En blodig Kaabe, hvorpaa de Ord stode: Herre, du
er retfærdig, og dine Domme ere rette!
Spor af nogle Taare, som vare betegnede med Nu¬
mere, til Beviis paa, at nogen havde talt dem og giemt
dem.
En Lee, hvorpaa en slog, med disse Ord: Der skal
fremdeles ingen Tid mere være.
En Liigkiste, hvorudi laae en Mand, som ikke tænkte,
at han skulde døe, førend han virkelig døde!
Da jeg opvaagnede, og eftertænkte de rette Fordeele,
som jeg vilde indsamle af denne Drøm, saa faldt mig den
Tanke ind, at jeg forhen havde læst noget ligesaadant i
nogle Bøger, og at, dersom jeg vilde offentlig fortælle denne
Drøm, og ikke tillige sige, at allerede flere Folk end jeg
havde saaledes holdt Regning med sig selv, saa skulde jeg
begaae en stor Løgn først paa Aaret. Den Preussiske
Eremit har allerede i Aaret 1740 gjort saadan en Tids¬
Regning, men den falder saa smigrende ud for ham, at
han iblant tusinde velanvendte Timer ikkun regner nogle
hundrede forspildte.
En Engelsk Geistlig har og giort en Beregning for
en Adelsmand, som forødede store Summer i Spil, og
viist ham, hvorledes han langt bedre kunde have anvendt
mindre Summer. Beregningen har vel mange maaskee
læst forhen; men saadanne smaa Stykker kan ikke ofte nok
anføres:
Beregning paa det, som Sir Carl Esqy i Aaret 1743
havde kundet bidrage til det menneskelige Kiøns
Nytte og Lykke:
To Soldater=Børn, hvis Fader havde fægtet
tappert, og mistet sit Liv i Slaget ved Det¬
tingen, at tinge i Lære hos en Haandverks¬
mand,
40 Pd. St.
En fattig Landsbye=Præst med en stor Fami¬
lie, men hvis Tieneste ikkun indbringer ham
15 Pund om Aaret,
105
Til Medgivt for fem unge Piger paa den Dag
de bliver giftede med ærlige Haandverks¬
100
Klæder og Skoleløn for 10 Børn.
10g
