Fiorten Drenge og sex Piger at holde i Lære, 200 Pd. St.
Fire unge Personer, efter udstandne Lære=Aar,
til deres Haandterings Begyndelse, - 150
Laan til fattige Haandverksfolk uden Renter,
hver paa tre Aar,
240
Officiers=Børn, som ere efterladte i slette Om¬
stændigheder,
250
En Mand af god Herkomst og Fortienester,
som er kommen tilbage ved ulykkelige Til¬
fælde,
300
Et Fruentimmer af god Familie, hvis Fader
var en Spiller, og efterlod hende uden For¬
mue, for at kiøbe sig et Livgeding paa
Livstid aarlig af 30 Pund.
300
For tilfældige Kierligheds=Gierninger, til
Folk, om hvilke man vidste, at de behø¬
vede og fortiente Hielp,
255
Summa 2000 Pd. St.
Vilde dog enhver giøre sin Beregning saaledes, saa
skulde mange maatte betale tilbage. Jkkun de ere lykkelige,
som har den Troe, at al deres Skyld er allerede betalt.
De Rige kunde imidlertid føye denne Regning til deres
Almanak for dette nye begyndte Aar.
En Maade, vel at anbringe sine Penge og udsætte
dem sikkert.
Dette Stykke vil uden Tvivl finde mange Læseres Bi¬
fald. Thi hvo vil ikke have sin Capital paa et sikkert Sted
og udsat paa god Rente? Det er en Sag, som man ikke
kan fortænke nogen udi -- Men jeg veed dog og,
at i hvor got jeg end meener dette, og i hvor meget man
endog ellers pleyer at belønne gode Projecter, saa skal der
dog ikke være en eneste rig Mand, som vil give mig en
Skilling til Nye=Aars=Gave for mit Projekt, saa snart
han ikkun først har læst det. Men got -
det
vil dog hove dem, der elsker Syge=Cassen.
Jeg kiender En
- Som i det Skiulte seer,
Og lønner det, som Verden ikke seer,
Og tæller Taarerne, som vi saa ødselt græder,
Og hvor Ulykken sees, han giver Held og Hæder.
Det var paa et Caffehnus i London eller Berlin¬
Jeg vil intet vist Sted bestemme, efterdi jeg ikke nøyagtig
veed det - hvor to Kiøbmænd samledes hver Dag
imod Middag. De drak deres Caffe, - talede om Bør¬
sen, - om Penge=Coursen - om Tidender og om ree¬
le Ting, efterdi de selv vare meget elskværdige Folk og en
Prydelse for Kiøbmandsstanden. J det de engang saaledes
sidder, giorde en Musefælde=Dreng -- Man maae
vidde, at dette er et elendigt Creatur - - sig saa næs¬
viis at aabne Døren. Hans Elendighed giorde ham yd¬
myg, og hans indtagende Mine gjorde ham taalelig. Go¬
de Herrer, sagde han; er der noget til deres Tieneste, som
De befaler? – Pak dig, svarede den ene Herre-
Drengen, som allereede var vant til saadanne Complimen¬
ter, lukte Døren rolig til, og listede sig bort.
Han var neppe gaaet bort, førend Hiertet begynte
sterkt at slaae hos den ene Kiøbmand. Han vidste vel, at
han havde kundet blive det høflige Tiggerie qvit ved nogle
Groschen, og hans Haardhed opvakte og forøgede Kum¬
mer hos ham. Hvad skulde der være udi, sagde han en¬
delig til sin Ven, om vi engang giorde en god Gierning,
og giorde et elendigt Menneske lykkeligt. Forsynet har
velsignet os med en ødsel Haand. Jeg har immer hørt,
at det skal være en besynderlig Vellyst, at hielpe et Menni¬
ske som slet intet gaaer os an, ud af sin Elendighed. Skal
vi ikke lade kalde den arme Skielm tilbage igien. Og jeg
setter, at vi paa nogen Tid drikker en Flaske Viin mindre
eller vi forestiller os, at vi ved et Tilfælde i Handelen
har tabt en vis Sum - eller at en medliden og Barm¬
hiertig Læge, der elsker vor Sundhed ligesaa høyt som vor
Pung, maatte ville befale os, paa nogle Uger at være sy¬
ge -- hvad meener De? –- Meget gierne! sagde
den anden. Jeg er selv i min Ungdom af en Ubekiendt
engang bleven befriet fra en vis Spillegield og Samvittig¬
heds Nag han lagde ved en viis Forsorg Grunden til min
Lykke, og jeg ønskede paa ligemaade at aagre med mit Pund
Man gik, og lod Drengen kalde tilbage. Jeg maae
derhos melde, at han maaskee allereede var 16 Aar gam¬
mel, og meget vel kunde føle Ting som hørte til hans For¬
bedring.
Du arme Skielm, sagde Kiøbmanden, skiøttede du
vel om at ønske, paa eengang at blive befriet fra dit elen¬
dige Haandverk? - Hvorfor ikke, svarede han. -
Men, min Herre, jeg kan meget let taale at høre Deres
Skierts, uden at blive uroelig derover. - Giv mig et
Par Skilling; thi det et Middag, og jeg har i to Dage
ingen Mad faaet. Gud kan giøre mangfoldig meget -
Han kan velsigne Dem - Han kan belønne Deres Børn
Ak - her kom Taarene ham i Øynene - jeg havde
og en Fader, som hialp mangen en Elendig; men denne
Fader døde alt for tidlig for mig
Dette unge Menneskes ædle Dristighed, som altid
boer hos en ufortient Armod, giorde ham ret elskværdig
hos Herrerne. Velan! kierre Barn, sagde den ene af
dem, du skal have tufinde Gylden af enhver af os.
Vi ville lade Pengene i nogle Aar blive staaende i vor Han¬
del. - Du skal imidlertid hos os lære det Nødvendi¬
ge af Handels Videnskaben, og siden faae din Capital med
de indbragte Renter, for at kunde bruge den paa en dig
behagelig Maade-
De høldt deres Løfte, og efter en Tid af sex Aar,
kiøbte man ham en liden Boutiqve, i hvilken han handlede
paa saa lykkelig en Maade, at han snart derpaa flyttede
hen til en anden Stad, og indlod sig i Handel i Stort.
Han var lykkelig; thi Forsynets velsignende Haand hav¬
de giørt ham til sin Yndling. Han var slet ikke af de Folk
