1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 5
Brev=Vexling.
Kiere venner!
S¬
om sand Patriot, og af reen Kierlighed til det al¬
mindelige Beste, skriver jeg Dem til i Dag.
Jeg lader det komme an paa Deres Samvittig¬
hed, om De vil bekiendtgiøre min Skrivelse eller ikke.
Jeg seer undertiden af Aviserne, at man nu omstunder
studerer meget paa, at opvekke de Døde. Hvor mange
drukner ikke, siger de, som kunde komme til Live igien?
Og jeg siger: hvor mange bliver ikke levende begravne,
som kunde komme til Live igien, om man vidste den ret¬
te Maade, at opvække dem paa. Det er jo dog meget
magtpaaliggende ey at blive levende begravet? Jeg skal
lære Dem denne Kunst, og De vil forbinde sig alle De¬
res Læsere, om De vil aabenbare Dem samme. For¬
raadnelse veed man nok er det sikkerste Kiendetegn paa
en virkelig død, men sielden giemmer man saalenge paa
de Døde, undtagen de ere store Folk. J Paris har jeg
lært denne rare Videnskab, og jeg vilde ikke have mistet
den for al Verdens Guld; thi det kan jeg jo let faae,
naar jeg kan opvekke de Døde. Jngen af Dem i Deres
Selskab, ey heller nogen af Deres Læsere skal blive le¬
vende begravne naar de ikkun vil følge mit Raad. Den
heele Hemmelighed bestaaer deri; at De og Deres Læsere
lærer at spille Piqvet. Her er den hele sag; og følgende
Begivenhed beviiser Sagens Rigtighed, og Piquet=Spills
høye Nødvendighed: Hr. Chevalier en Læge i Paris,
forfaldt i en saa dyb Sovesyge, at han ey gav det aller¬
mindste Tegn til Liv fra sig. Man havde paa alle Maa¬
der stærk rystet og skutlet ham, men forgieves. Man
havde med høy Røst kaldt ham ved Navn, og brugt al¬
le Opvækkelses Maader, alting var forgieves. Een eene¬
ste, som vidste, at han havde været en stor Elskere af
Piquit=Spil, paatog sig at opvække ham. Han raabte
le til ham med hastige Ord og lydelig Stemme: En Aat¬
tende Sequens, 14 Esser og heele Læsset. Strax opvaag¬
anede den døde. Dette lette Middel fortiener at forsøges.
gAf Kierlighed til det almindelige beste har jeg allene aa¬
benbaret denne Hemmelighed; og dersom enhver ikke lærer
at spille Piqvet, saa vil Skylden ligge paa dem selv,
om nu og da en bliver levende begravet.
Jeg er &c.
Svar.
Paa det almindelige Bestes Vegne ere vi Dem me¬
get forbundne. Naar enhver, som har været i Paris,
havde lært saa meget til det Almindelige Beste, kunde man
sige, at de dog havde lært noget. Vores gamle egen¬
sindige Ungkarl og vores gamle vegelsindede Jom¬
u frue øver sig nu i Piquet=Spil Nat og Dag; thi ingen
af dem vilde gierne begraves levende i Jorden, og derfor
begraver de sig nu i Kortet oven for Jorden. Det vil nu
komme an paa, om vore Læsere vil ligeledes benytte sig.
af Deres Kunsters Opdagelse. Piqvet=Spil har ellers
længe været i Brug, og man har neppe skuldet finde to
sammen, at de jo har havt dette Spill imellem sig; men
man har neppe vidst Kraften af dette Spil, førend nu.
Vores Fætter fortæller os ellers en anden Virkning af
dette Spill; Han logerde engang paa et Billard-Huus,
hvor samme Spil er meget i Moden; to Piqvet=Spillere
sad heele Natten og spillede, og imellem hver Carree fik
hinanden ved Horedet, de sade og spillede og sloges til
langt ud paa Natten. Da Politiet mærkede Allar¬
men: Spillerne forføyede sig op paa vor Fætters
Kammer, for at undgaae Politiet; og den eene Spil¬
ler sad i Krogen bag Kakkelovnen med en Aattende Se¬
guens, og den anden krøb bag Sengen med 14 Esser; Beg¬
ge vare færdige at døe af Angest med Honcurerne i Haan¬
den. Om de havde døet, kunde man dog have sagt, at
de døde med Honeur; men om man kunde have opvækket
dem med disse Honeurs, vil nu herefter komme an paa
en Prøve.
Vi forbliver &c.
Mahomet Ali=Beg.
Eller: Ydmygheds Billede til Hove.
Da Shach Abas den første, som blev kaldet med
Tilnavn den Store, Konge i Persien, forlystede sig
en Dag med Jagt paa Biergene, og var kommen
noget bort fra sine Folk, traf han en ung Dreng, som
pibede paa en Fløyte ved en Hiord Geder. Han spurgte
ham om adskillige Ting, som Drengen besvarede paa det
færdigste, uden at vide, at det var Kongen, som han ta¬
lede med.
Schach Abas, som faldt i Forundring over denne
Hyrdedrengs hurtige Svar, gav Statholderen af Schiras
langt borte et Tegn, at han skulde nærme sig, men passe
paa at han ikke talede et Ord til Drengen eller gjorde Com¬
plimenter for Kongen, som røbede ham. Kongen blev vi¬
dere ved at spørge Drengen om andre Ting, hvilke han be¬
svarede paa saa god en Maade, at Kongen deraf mere og me¬
re merkede hans Forstand. Han vendte sig herpaa til Stathol¬
deren, og forlangte at vide af ham, hvad han dømte om
Hyrdedrengen. Stadtholderen svarede: at dersom Dren¬
gen kunde læse og skrive, saa troede han, at han nok kun¬
de blive en god Kongens Tiener. Kongen tog da strax
Drengen fra Hiorden, og betroede ham under Stadthol¬
