ligesom Rovfugle hos os, paa det at Forskrekkelsen kunde
blive desto større. Deres Huusgeraad er indskrenket, ef¬
terdi de hader al Overflødighed, og setter Fuldkommenhed
i faa Tings Brug. Hvo som om Sommeren ligger end¬
nu sex Timer efter at Solen er staaet op, den bliver paa
lagt til Straf, hele Dagen igiennem offentlig at bære Sen¬
geklæderne paa Ryggen. Naar nogen hos dem har begaaet
saadan stor Misgierning, som hos os fortiener Dødsstraf,
saa bliver ham, i fald han er ugift, givet en ond og arrig
Kone, som han maae drages med, saalænge han lever; de
andre bliver afstraffede efter Feylenes Størrelse. Paa nog¬
le bliver Skiegget afraget tre gange om Ugen med en
siump rage Kniv; andre maae i nogle Timers Tid efter
hinanden høre paa en stammende Taler, og saa videre.
Saasnart nogen begynder at forøde sit Gods, bliver ham
sat en Tilsyns=Værge, paa det at han ikke skal bedrage no¬
gen af sine Creditorer. Man finder der ingen Tiggere,
og de, som ved slet Huusholdning ere komne i Armod,
bliver anviiste nogle Pladse, hvor de skal fange et vist An¬
tal Markmuus. De, som ere Aagerkarle, bliver erklære¬
de for uærlige, og man straffer dem endda dermed, at
man trekker Klæderne af dem og udleyer samme, samt la¬
der dem af deres Haandarbeyde betale en vis Afgivt for
Soel= og Maaneskin.
Saasnart nogen befindes at være en Bagtaler, bin¬
der man ham et vist Tegn om Halsen, ligesom paa Hun¬
dene hos os, man flyer for ham ligesom Jøderne for en
Spedalsk, og skikker ham hen paa en Øe, hvor ingen for¬
staaer hans Tungemaal. De har ikkun faa Love, men
de holder desto nøyere derover, og paa det at ingen skal
undskylde sig med Uvidenhed, saa er hos dem hver fierde
Age en Dag fastsadt, paa hvilken de alle forsamles, og
Lovene bliver paa nye oplæste for dem, ja endog forfatter
dem i Spørsmaal og Giensvar, for at indskierpe dem de¬
sto dybere hos Folket, og giøre dem desto forstaaeligere.
Deres Forlystelser ere for den største Deel forenede med
en maadelig Legemets Bevægelse, og de har tillige den
Hensigt, endog ved Spillet at erindre sig en sædelig
Sandhed. J Stedet for at Europæerne fornøyer sig ved
Gøglere, saa lader de visse Personer træde frem, som for¬
klarer alle Slags Sandheder for dem ved merkværdige
Exempler. Deres Ungdom opdrager de meget omhyggelig.
J deres Giestebudde bliver altid forelæst eller afsiunget en
berømmelig Historie, paa det at al unyttig Tale kan der¬
ved blive forhindret. Man frembringer først den haarde¬
ste Mad, og det er altsammen skaaret for, naar det frem¬
kommer. Jngen hidsig Drik bliver taalet hos dem; ikkun
dem, som har et uroeligt Sind, og hos hvilke de merker
en Lyst til Nyeheder, giver de ofte et Slags Brændeviin
at drikke, for derved at forsøge, om de imidlertid ikke kan
miste nogle af deres forrige Tanker.
Mig har det ikke befaldet ilde, at Fruentimmer og
Mandfolk i deres Templer ere adskilte fra hinanden ved
et høyt Mellemskierm, samt at alle Personer indfinder sig
der med deres sædvanlige Klædedragt, da Andagten
hos Europæerne bliver ofte ikke lidet adspredt ved Pyntnin¬
gens Betragtning.
Haandverksfolk, som i nogen høyere Grad forstaaer
deres Kunst, og derover bærer et Ordenstegn, bliver ag¬
tede allerhøyest, ja høyere, end de Verdsligvise selv, og
deres Lave ere ikke indskrænkede til et vist Antal, men en¬
hver Kunstner kan uden Vilkor komme ind i Lavene, og
det kommer an paa hans egen Duelighed og Flittighed,
enten at samle Rigdom eller blive en Staader. Med de
Døde omgaaes de paa forskiellige Maader. Dersom no¬
gen i levende Live er bleven beskyldt for og overbeviist om
Gierrighed, saa bliver hans Legeme parteret og begravet
paa forskiellige Steder. Jligemaade bliver støbt, nogle
Lys af hans Fedt, som om Aftenen offentlig antændes,
paa det at den efter sin Død kan nytte det almindelige Væ¬
sen, som ingen kunde nytte imedens han levede.
Gammelt og Nyt.
Frankerig. En Mand, som var meget bekiendt for sin
Gierrigheds Skyld, roeste sig af, at han havde tabt en
anseelig Sum i Spil, uden at sige et eneste Ord. "O,
jeg falder slet ikke i Forundring derover, sagde et lystigt
Hoved, en heftig Bedrøvelse giør altid stum."
En meget rig Borger i Lyon havde ladet sig stille sin
Nativitæt, og fortærede sin hele Formue inden den Tid,
som han endnu havde at leve. Men da han levede langt
længer, end Stiernetyderen havde sagt, saae han sig nød¬
saget til, at bede om Almisse, hvilket han ogsaa giorde med
de Ord: "Forbarmer jer over en fattig Mand, som lever
længer, end han havde troet.
En Mand, som kom til sin Præst midt i den haar¬
deste Vinters Tid, og ikke saae Tapetzerier i noget af hans
Værelser, spurgte ham, hvorfor han ikke lod betrekke Veg¬
gene med Tapetzerier, da samme dog holdt Værelserne var¬
mere om Vinteren. Den redelige Præst viiste ham et Par
Fattige, og sagde: "Jeg beklæder heller disse Fattige, end
mine Vegge." Er det ikke Skam, at saadan en Mands
Navn er ikke optegnet? hvis Tænkemaade giør ham saa
stor Ære.
En Elsker af Malerie betragtede de 7 Sacramenter,
som Poussin havde malet, og fandt i dette Malerie meget
at dadle og udsette paa det, som forestiller Ægteskab. For¬
modentlig var han ikke meget vel tilfreds med sin Kone, i
det han sagde: "Jeg seer vel, at det er vanskeligt, at
treffe et got Ægteskab, endog i Malerie.
En fornuftig Kone, som en anden kom til og fortalte,
at hendes Mand besøgte andre smukke Fruentimmer, sagde
paa en gandske fiin Maade: "Det er mig ikke magt¬
paaliggende, at vide, om min Mand lader sit Hierte
spadsere om Dagen, naar han ikkun bringer det
hiem
med sig igien om Aftenen.
