den Æresbeviisning at Keyseren har spiist Aftens Mad
hos mig.
En spurgte engang en Pige, om hun vilde have ham?
O Ney, min Herre, sagde Pigen; men om de vil,
saa kan De have mig.
Den Philosoph Bias var engang til Skibs, og hør¬
te, hvorledes Skibsfolkene bandede og tornede. J det
samme opkom et forskrekkelig Uvæyr, som truede dem med
Undergang, hvorpaa Skibsfolkene begyndte at anraabe Gud
om Hielp og Redning. Tier, sagde Bias, at Gud ik¬
ke skal høre, at J ere her.
En ung Enke kom engang hen til sine Veninder, for
selv at lade hende vide, at hendes Mand var død, hun
condolerede hende, men som hun var meget adspreedt i
Tankerne, og tænkte paa noget andet, spurgte hun: hav¬
de de da kun den ene Mand, Madame?
Nyt og Gammelt.
iøbenhavn. Paa Verdens store Skueplads bliver alle
Dage holdt Masquerade. Masquerne, som her bruges,
ere forskiellige, og det vilde være for vidtløftigt, ja umue¬
ligt, at opregne og demassquere dem alle. Vi ville allene
forsøge, hvor langt vi kan komme i Alphabetet. Ax,
er en meget mægtig Mand. Den Ringe søger hans Hielp;
han lover ham den og derved bliver det; han syntes kun
at vilde hielpe; han styrter den Ringe endnu dybere, da han
fik at vide, paa hvad Kant han kunde skade ham.
Byx lader en meget ydmyg Mand; Han følger lige ud
til Gaden; lader sit Karet=Vindue nedgaae til det neder¬
ste, giør en Ryg som en Kat, naar man strygger ham;
hilser længe i Forveyen; taler med den Allerringeste. Men
alt dette er kun under Masquen. Han har et stolt Hierte,
og søger at undertrykke saa mange han kan. - C4,
Er en meget riig Mand, men gaaer altid under Fattig¬
doms Masque, at ingen skal tænke, at han har Skillingen.
J Smue giør han sig selv til gode; men klynker aabenbare
for enhver. Herved vinder han og saa meget, at han ikke bli¬
ver sat i Skat saa høyt som andre af hans Formue. Maa¬
skee mange vil rose denne Mand for at handle viiselig; men
vi holder for, at han er en meget unyttig Lem i Staten.
D,, spiller en Rolle under en langt anden Masque; thi
ligesom C., klynker og skader intet, saa praler D,, og
har intet. Han fører sig galant op; han lader sig see allevegne;
han giør store Figurer; har Vogn, Hæste, Kudsk og Tie¬
ner; boer prægtig; har Speile fra Loftet til Gulvet; trak¬
terer; holder 3 a 4 Spille=Borde. Hvem skulde tænke
andet, end at D,, jo var en Capitalist, og hvem vil¬
de vel tage i Betænkning, at creditere ham til Terminerne.
Men au! disse Terminer demasquerer Da, han har kun
spillet sin Rolle under Rigdoms og Prægtigheds Masque,
for at kunde bedrage. 3 a 4 Creditorer vil gaae Fallit for
hans Skyld.- Ex. Er en Client af en stoer Herre
han krummer sig til Jorden ved Herrens mindste Øyekast.
At! her faldt Herren, og Clienten vendte ham Ryggen.
Fæ. Er en Fraadser og en Snylte=Giest. Han
er hver Mands Ven, som indbyder ham til en Smaus
og et Maaltid; de nærværende ere ham altid de kiereste.
Han bejaer de største Daarligheder; og skammer sig ikke
ved at snakke alle efter Munden, og rose enhver i Øynene,
og igien bagtale dem paa deres Bag. Fy! det er en hæs¬
selig Masque. Hvor skal man faae alle saadanne Hyklere
demasquerede? Dog de røber dem selv tilsidst, da deres
Velyndere maae selv skamme sig ved dem. G x.
Er en meget gierrig Mand; men har saa mange Masquer
under hvilke han saa uformærkt spiller sin Rolle, at man
neppe skal kunne komme efter hans bare Ansigt. Han be¬
klager alle dem, som klager deres Nød for ham i Penge¬
Sager. Han synes saa ærlig og barmhiertig, at han ikke
engang vil tage lovlig Renter; men siger: det giør mig
ondt, at jeg ikke kan hielpe min trængende Næste!
ja, han sukker endog derved. Dog, siger han, at De
ikke skal gaae hielpesløs bort, saa vil jeg give dem Anslag
hvor de kan faae Penge. Han viser dem da hen til en om¬
skaaren Jøde, som har den uomskaarnes Penge at aagre
med. Her faaer da de Trængende undertiden Penge for
dobbelt Rente og dobbelt Pant. Jmidlertiid passerer den
uomskaarne Jøde Gx for en meget ærlig og barmhiertig
Mand. - 64, synes at være en gavmild og barm¬
hiertig Mand. Han staaer stille paa Gaden, og giver
enhver Stoder, som beder ham, en Almisse; dog saaledes
at nogle seer det. Han giver og flittig i Tavlerne, og paa
det at man kan see det desbedre, vexler han gierne i hver Tavle.
Hvem skulde da tænke, at H., var en nidsk og ubarm¬
hiertig Mand. Ak! jo, intet vissere. De arme og fat¬
tige Haandværksfolk, som han under sit Arbeyde, indehol¬
der Arbeydslønnen fra Aar til andet, og naar han da en¬
delig betaler, aftrækker han næsten det halve. Jx
gaaer under Helligheds Masque. Han sukker aabenbare,
og bander hemmelig; han hælder med Hovedet i Meenig¬
hedens Forsamling og lever i Uteerlighed i Løndom; han
giver offentlige Formaninger, og hemmelige Forargelser;
han læser lange Bønner om Dagen, og drikker, spiller og
sværmer til langt ud paa Natten; Han er glad med de
Glade, og græder med de Grædende. Under denne Hellig¬
heds Masqve tænker J,, at snige sig til et Levebrød;
maaskee det og kan lykkes ham. Men mon J ,, kan be¬
drage den Alseende, fordi han kan bedrage Menneskene?
K,, synes at være meget ivrig og Nidkier i sin Tie¬
neste; han er geskiæftig, naar Herren seer paa ham; ja,
han tør vel endog andgive sine Medtienere, for at styrte
dem. Under Nidkierheds Masqve faaer han sig hævnet;
han er en Løve imod de Spage, og en Furie imod de Sagt¬
modige. Det gaaer ham vel til en Tid ved hans Øyen¬
Tieneste. Men, siger Viismanden; en Fornuftig seer
hen til Enden. - L,, tykkes at aabne sit Hierte for
enhver; han kan og lettelig vinde alles Hierter; thi han
har næsten ligesaa mange Tunger i Munden, som Argus
har Øyne i Hovedet. Under denne Grundærligheds Mas¬
