qve er det ham let at styrte enhver som har mistet hans
Gunst. Han er ligesom Katten i Fabelen. Han snakker
fra den ene til den anden. Men hvad gielder det? at
L,, bagtaler saalænge, indtil hans egen Velynder bli¬
ver vaer, at hans Tunge er kløftet som en Slange=Braad,
der da dræber ham med sin egen Gift.M., synes
at glæde sig over hver Mands Lykke. Det er mig kiert,
siger han, at det gaaer alle vel. Men hvem skulde troe,
at han i Hiertet misunder endog sine Velgiørere. Ja,
hvem skulde troe, at han ved Ven og Vens Ven søger at
underminere den, hvis Lykke han i Hiertet anseer med skie¬
le Øyne, ja, endog ved falske Opdigtelser, Foregivende
Formodninger, Øretuderier stræber at sværte den, og faae
den styrtet, for at komme i hans Sted, som han dog ikke kan
forstaae. My, lader dog som han glæder sig over hver
Mands Lykke, men under dette Lasom lider dog den Uskyl¬
dige. Tag kun Masqven af M., og J skal see, han skie¬
ler, tæres bort af sin egen Misundelse; thi fordi andres
Øyne ere gode, ere hans onde. - Det vilde være en
plat Umuelighed, at gaae alle de Masqver igiennem, som
merkes og sees paa den daglige og store Masqverade. J
Kierligheds Sager ere Masqverne utallige. Og der er
neppe noget Menneske, som jo gaaer under Masqve; men
hver paa sin Maade, og hver til sine Absigter. Den nøg¬
de Sandhed og den fattige Ærlighed kan man dog iblandt
finde og disse ere stedse u-masqverede; men og meget rare
og sieldene at see. Ak! hvor forhadt ere ikke disse nøgne
Ansigter, og hvor stikker ikke de andre Masqver Hoveder¬
ne sammen, for at faae disse udpebne; Men de skal dog
begaae sig; thi Sandhed skal dog overvinde Løgn, og Ær¬
lighed skal dog vare længst, fordi den bliver mindst brugt,
siger Rabner. - Blandt det smukke Kiøn findes og
mange ja utallige Masqver; men ingen Under; thi For¬
stillelses=Kunsten er ligesom dette Kiøns egen. Vi ville
allene nævne to: Madame N., lader sig altid see under
en travrig Masqve, naar Manden er nærværende; hun
omfavner Manden paa det kierligste, ja, græder ved Man¬
dens mindste Fraværelse. Men saasnart Manden er borte,
tager Konen Masqven af; hun siger allene med en Latter:
Det er vel Synd, at ønske Ondt over sin Næste; men gid
mine Øyne aldrig meere maatte see denne Joseph; jeg er
tvungen til at ægte ham, hans Penge forblindede mine
Forældres Øyne; imidlertid veed jeg paa en listig Maade
at omgaaes ham. Naar han er ude, kan jeg altid giøre
mig Fornøyelse med andre. Min Pige forstaaer Romme¬
len. - O3, er en Jomfrue, som altid gaaer under
Kydskheds Masqve. Der indfinder sig adskillige Messieurs
hos hende, men hun veed gandske koldsindig at begegne dem,
og forstaaer at fortørnes over deres Caresser. Det anstaaer
ikke mit Kiøn, siger hun, at gaae over Ærbarheds Grænd¬
ser; jeg glemmer aldrig de Kydskheds Regler, min Sal.
Mama har givet mig; og den Mandsperson, der under¬
staaer sig at røre ved mine Klæder, bliver strax en Afskye
i mine Øyne. Men see, her kom en Mandsperson, som
befløylede hendes Legeme, og forgyldte hendes Hænder; og
ved saadan Bombardering med Guldl=Kugler giorde han
Breche, og indtog denne ellers uovervindelige Fæstning.
De afviiste Tilbedere erfarer da, at Jomfrue Ox, var
under Kydskeds Masqve en forstilt Coqvette. - Dette
Slags Masqverade kan man for den største Deel kalde den
usynlige Masqverade, og som neppe holder op, saalænge
Skuepladsen staaer.
Dei syniige Masguerade var sidste Gang for denne
Vinter i Tirsdags, fordi det nu er Faste=Tiden; thi den
første Uge i Fasten regnes ikke saa nøye. Den Uge er næ¬
sten gaaet bort til Lyst, Dands, Spil, Drik og Musik.
Man vil tænke, at saadanne vil udrase den 1ste Uge i Fa¬
sten, for at leve desmeere afholden, de øvrige 6 Uger.
Vi lever ellers i en Tid, som er meget frugthar paa
Opfindelser. Man har i denne Tid kundet faae Nyemo¬
dens Fastelavns=Riis med gammeldags Zirater; og
Gammeldags Fastelavns=Riis med nye Ziirater; og
det baade Inden= og Udenlandske. Ja, man har endog
drevet den Kunst, at giøre Fastelavns=Riis, saa høyt, at
Priisen paa de smukkeste Riis er steegen til 4 Rdlr. Det
kan man kalde at pidske Kunsten op eller og at udpidske den.
Skulde Tydskeren kun ikke tage Anledning heraf, at vende
Ordsproget om: hvad giør Dansken ikke nu for Penge?
Til behagelig Efterretning for dem, som legger sig efter
Priiser paa Bøger og Skrivter, ville vi her bekiendtgiøre,
at Priisen paa Psalme=Bøger uindbundne er 12 s. almin¬
delig. En tydsk Bibel kan faaes for 24 s., men en Opera¬
Bog koster 2 Mark.
Jligemaade bekiendtgiøres, at en Enke eller Jomfrue
paa 80 Aar eller derover, jo ældre jo bedre, naar hun
ikkun haver 80000 Rdlr., kan giøre et got Partie; An¬
viisningen giver vores gamle Ungkarl.
Saa glædelig som denne Tid vi lever udi, synes at
være paa den ene Kant, saa bedrøvelig er den derimod paa
den anden. Vores gamle vegelsindede Jomfru, kan ikke
uden Veemodighed ansee sit smukke Kiøn, i det næsten hr. rt
andet Fruentimmer er bleven en Korsdrager. J gamle
Dage, siger hun, har Mandfolkene Korset; men nu legger de
det paa Fruentimmerne. Men den gode gamle Jomfrue
forstaaer ikke, at vor Tids Fruentimmer vil gierne være
Korsdragere; de skiule ingenlunde deres Kors; de bærer
det aabenlyst, og jo meere det glimrer, jo gladere ere de.
Det er derfor ingen Byrde, men en Glæde at bære Korset.
Kors, hvilken Parrade, vore korsede Fruentimmer nu giør.
NB. Det er nu Moden hos Fruentimmerne at bære et
Kors paa Brystet, samme ere indfattede med blaa, hvide,
røde, guule, grønne &c. Steene. Dette skal nok betegne
deres Hellighed; ligesom Kors=Ridderne i gamle Dage bare
indfyede Kors paa deres Klæder.
Til Efterretning for vore Smaa=Herrer, kan vi og
have den Fornøyelse at bekiendtgiøre; at det nu er høyt¬
nødvendigt, at anskaffe sig de Slags Kobberstykker, som
til Mynstere for Accommodering og Frisering ere af be¬
rømte Mestere forfærdigede. De behager derfor allene at
anskaffe sig disse Kobbere og hænge dem omkring paa Veg¬
