gene; og for et Speyl med deres Glas for Øyet observere,
om deres Haar=Accommodeurer og Friseurer, accommode¬
rer dem nøyagtig efter Forskrivten. Skulde han da tage
Feyl af en Bukkel eller et Haar, kan de snart mærke det,
og curere hans Uagtsomhed med en Snees Forbandelser og
et par Øresigen.
Til Efterretning for dem, for hvilke det er en Nød¬
vendighed, at iagttage alle Ceremonier, bør vi og bekiendt¬
giøre: at det nu er Moden, at alle de, som har bivaanet
et Ja=Ord eller Bryllup eller anden Høytidelighed, skal
ikke allene giøre deres Opvartning de følgende Dage hos
Hoved Personerne; men endog omkring til alle dem, som
har bivaanet samme Høytidelighed. Saaledes: Naar
man har været til en Høytidelighed tillige med 100 Personer,
har man igien at aflegge hundrede Visiter, og ligesaa man¬
ge at tage imod. Man vil meene, at Folk, som ikke
har andet at bestille end at give og tage Visiter, har
opfundet denne Mode.
Til Eftetretning for alle forsetlige Banqverotteurs,
kan vi og berette, at en saadan er i disse Dage greben. Han
var vant til dette Haandverk Udenlands, og tænkte, gam¬
mel Vane bider best. Han giorde sig vel usynlig, dog for¬
stod han ey den Kunst, at forblinde Øynene.
Siælland. Hertil Lands er kommet en Svensk Spaa¬
Kielling, som har for et halv Hundrede Rigsdaler spaaet
en Mand i en vis Kiøbsted, at der i hans Hauge skulde
være en utroelig stor Skat nedgravet. Han graver nu alt
hvad han kan; og har nu næsten omgravet sin heele Have.
Spaa=Kiellingen skiøttet just ikke om at oppebie den opgrav¬
ne Skat; men fandt sig bedre holden med den hun fik i
Hænderne, og gik sin Vey. Spaadommen og Skatten vil
og ventelig blive utroelig.
Fyen. Her roullerer den Spaadom, at det skal fryse
saa stærkt paa denne Tid, at mange Mennesker skal fryse
shiel. Det lader ellers til, som denne Spaadom vil slaae
op til Tøe.
Jylland. Her roullerer og den Spaadom, at Tyr¬
ken vil i denne Krig komme meget til kort. Og dersom
han skulde faae i Sinde at komme med sin Flode til Scha¬
gen og Anholt, skal han vist lide Skibbrud, og faae meget
lidet bierget sig til gode.- Det lader som al verden vil
spaae, fordi Neuton i Engelland har spaaet.
En Mand lod her sin Kone begrave, og da Bærerne
gik noget for fast med Baaren og Liiget, raabte han: O!
løber dog ikke saa stærk; hvad har vi nødig at giøre
os Arbeydet saa snurt ved vor Fornøyelse.
Fra Bergen berettes, at Equilibristen Stuart har
nu giort saadan en Fremgang i hans equilibriske Kunster,
at han kan springe paa Hovedet. Denne kan man med
Sandhed kalde en af hans Hoved=Kunster. Ak! skulde
han kun ikke bryde sit Hoved alt for meget, og omsider
vænne sig til at springe uden Hoved.
Kiel. Her har man iblant andre Kunstnere paa Messen,
ogsaa havt en Canarie Fugl, som kunde læse og regne.
Saaledes! flyver disse kunstige Fugle omkring i Verden.
Og paa Messerne bliver der handlet med alle Slags, hvor¬
for da ikke og med Løgn, af hvilke den kunstige Fugl vel
ikke er en af de ringeste.
London. Her vilde et par Folk lade sig vie; men som
Præsten biede en Time over Tiden, blev Bruden anderledes
tilsinds imidlertid, og slog op med hendes Brudgom. Stak¬
kelt hun kunde ikke bie saa længe. Brudgommen som her¬
ved tabte en anseelig Medgift, ved Præstens Forsømmelse,
har lagt Sag an mod den arme Præst, til Medgivtens
Erstatning. NB. Brudgommen var Procurator.
Her blev et Fruentimmers Haar, som var sort, ved
en stor Forskrækkelse gandske hvidt. Strax derefter fik hun
en Frier, og, af bare Glæde, blev det strax igien forvand¬
let til sort. Hvad er dog meere foranderligt end et Fruen¬
timmer. Foranderligheden strækker sig endog til Haaret.
Her er ellers stor Trang. Man kan ikke faae Guld
vexlet for Sølv. Det er en særdeles Trang.
Havde vi kuns Guld, saa fik vi nok Sølv.
Som noget mærkværdigt berettes og herfra, at et
Kirke=Taarn faldt ned, uden at man kunde komme efter
Aarsagen. - Vore Muurmestere siger, at det faldt,
fordi det kunde ikke staae længer.
Foulouse. Her ere Folk saa ømfindlige og blødhier¬
tede, at de ey kan taale at see et sørgeligt Optrin i en Tra¬
goedie. - Ja, saa gaaer det. Man kan og underti¬
den finde dem hos os, som græder ved en Comoedie, og af
Had forfølger sin Næste til det yderste.
Boston. Her og i omliggende Egne har Jndvaaner¬
ne fatttet den Beslutning, ikke meere at drikke Thee og aldrig
mere Caffe, hverken af Bønner eller Korn. Derimod har
60 Spinde=Koner gjort et artigt Optog igiennem Staden,
med 2000 Stykker spundet Garn som de har spundet i
den Tid, som de tilforn anvendte paa Thee= og Caffe¬
Drikken. - Man vil sige at dette Optog lod lige saa
prægtig, som naar man kan see vore Fruentimmer at spad¬
sere igiennem Gaderne i Maanskin. - Men hvilken
Snak! Hiine lader det got i America, men vilde klæde
meget ilde i Kiøbenhavn.
Shlowenska. Her kom en Procurator ind til en rig
Mand, og faae en Pose Penge staaende paa Bordet. Disse
stak Procuratoren i Øynene. (Thi det Slags Folk i den
Bye skal være meget begierlige, og i sær de smaae, saa
kaldede Lomme=Procuratorer:) For da at faae denne Klat,
indgik han et Veddemaal med Eyeren, at han, om han
maatte beholde de Penge, som vare i Posen, vilde han
bære den hiem, holdende den imellem Tænderne, og man
maatte binde ham Hænderne paa Ryggen. Eyeren indgik
Veddemaalet. Men da Procuratoren var kommet et langt
Stykke Vey bort, og Eyeren, som fulgte med, befrygtede
at tabe, rev Posen i en Hast ud af Tænderne paa Procu¬
ratoren, og løb hiem med Pengene. Procuratoren, der
nu stod som en Ræv, der harde mistet Gaasen af Mun¬
den, lod ham smuet stævne. De ligger nu i Proces, og
dersom Procuratoren kan bruge Munden saa got som Tæn¬
derne, vil hans Contrapart ventelig tabe.
