som stod neden for hendes Føder. J den ene Haand holdt
hun en stor Brille, i den anden en omkeert Kikkert, og
hendes Livbelte var behængt med lutter skarpe Pigge. Paa
venstre Haand ved siden af hende stod en gandske krumbøyet
Gestalt med mavert Ansigt, striidt Haar, brune og dybt¬
liggende Øyne, som skeelede hen til den anden Side. Den¬
ne aad Kiødet af sine blodige Arme. Paa høyre Haand
saae jeg et høybrystet Fruentimmer, som var prægtig pyn¬
tet og meget sprøe af Miner. Denne havde i Stedet for
en Vifte en udbredet og smuk fardet Paafugle=Hale i
Haanden.
For dette Alter stode mange Præstinder, som vare
meget sysselsatte, at tage den tilløbende Mængde i Eed og
Forpligtelse, som vilde opofre sig til hendes Guddoms Tie¬
neste, og at give dem den fornødne Underretning. Jeg stod
midt iblandt denne Hob, og kunde altsaa paa det nøyag¬
tigste see alle Ceremonier. Enhver nye Dyrkerinde faldt
ned paa Knæe for Offer=Præstinden, kyste Sømmen af
hendes Klæder og aabenbarede hende sit Forehavende. Præst¬
inden giorde derpaa følgende Spørsmaal til hende: Vil J
oprigtig tiene min Gudinde? Har J hidindtil allerede la¬
det see Eders Nidkierhed for hende? Vil J fremdeles med
al Alvorlighed giøre Eder Umag for, at formere hendes
Tilhængere? Er J en Fiende af Dyden og alle dens Til¬
hængere? Lover J, at lade Eders Had tilsyne imod sam¬
me, det maae og koste hvad det vil? Saasnart nu denne
Knælende havde besvaret disse, og endda andre saadanne
Spørsmaale, med et lydeligt Ja, saa traadde Præstinden,
til hende, aabnede hendes Mund og besaae hendes Tunge;
fandt hun samme i behørrig Beskaffenhed, saa blev rakt
hende en stor Bog, hvorudi denne Gudindes Love flod op¬
teignede. Hun aabnede Bogen; alle Bladene derudi vare
forte og Skriften var gandske ildrød. Ober=Præstinden
begyndte at læse, og jeg hørte med stor Opmerksomhed paa
hende. Desuagtet har jeg af et langt større Antal ikkun
kundet erindre følgende Artikler, nemlig:
1.) Vor Gudinde giver alle hendes Tienerinder en
Brille, en Kikkert og en Hegle, og befaler, at de skal be¬
tiene sig af samme paa paa følgende Maade.
2.) Med Brillen skal de betragte Menneskenes Feyl
og Skrøbeligheder, hos hvad Stand, Kiøn eller Alder de
end maatte findes; i Særdeleshed deres, som synes at være
uskyldige, naar man betragter dem med bare Øyne; thi
den har den Kraft, at forvandle alle Skiever til Bielker,
og alle Solegran til store Bierge.
3.) Kikkerten skal altid settes forkeert for Øyet, naar
man vil see igiennem den, for at betragte Folkes gode Egen¬
skaber. Paa den anden Maade skal samme synes meget
smaae og ringe, eller og gandske forsvinde.
4) Hegelen, som er vor Gudindes egentlige Redskab og
Verktøy, skal hendes Tilbedere bruge til at igiennemhegle
alle forekommende Ting. Jkke saa meget Laster og Daar¬
ligheder, som fornemmelig naturlige Feyl, Klæder, Ge¬
stalt, Gang, Tale, Rigdom, Fattigdom, Æres Poster,
Fortienester, Duelighed &c. Private-Folk, Emlbedsmænd,
Verdslige, Geistlige, Bønder, Borger, Adelsmænd Fyr¬
ster, Kronede Hoveder, ja alt, hvad nævnes kan, selv ikke
Menneskenes hemmelige Tanker undtagne.
5.) J særdeleshed skal disse 3 Stykker ikke forglem¬
mes paa Søn= og Fest=Dage, naar man gaaer i Kirken
eller er hiemme; men flittig medtages og sammesteds bru¬
ges; thi her gives den allerbeste Leylighed til at see mange
og alle Slags Folk.
6) Enhver Tilbederinde af vor Guddom er beføyet
til, at troe alt det Onde, som hun hører om andre, og,
saavidt det lader sig giøre, at legge mere dertil; derimod
skal hun enten udraabe alt det Gode for falskt, som hun
hører om nogen, eller og giøre det mistænkeligt og Tvivl¬
agtigt.
7) Vor Gudindes Tilbedersker ere forbundne til at
giøre hverandre Bistand; og i fald nogen af deres Naboer¬
skes Hegle skulde blive stump, saa maae de ved deres sette
samme i Stand og komme dem til Hielp.
8.) Jkke en eneste, som har opofret sig til vor Gud¬
indes Tieneste, skal nogen Tid see sig i et klart Speyl, paa
det at hun ikke skal blive sine egne Pletter vaer o. s. v.
Saasnart Præstinden havde forelæst de Knælende alt
dette, saa maatte de giøre en Eed, at de tænkte at hølde
alt dette paa det strengeste og alvorligste. Herpaa tog Præst¬
inden en Skeefuld af Gudindens Gift, kastede nogle af Jn¬
sekterne derudi, og gav de Knælende samme at nedsvælge.
En efter anden af dem maatte stige op paa Alteret, og til
Underdanigheds Tegn først kysse Gudindens Fødder, siden
ogsaa hendes Læber til Fortroeligheds Tegn. Neppe hav¬
de hver af dem giort dette, og indtrakt hendes giftige Aan¬
de i sig førend de ligesom forvandledes til Helvedes Furier.
De annammede nu, som de der vare noksom beredede, de
ovenmelte tre Redskaber til deres daglige Brug, og be¬
gyndte allerede i Templen saa forskrekkelig at bagtale og la¬
ste, at de næsten ikke forskaanede deres egne Præstinder,
af hvilke de dog strax bleve udførte, og formanede til at
gaae hiem.
Da de første vare borte, gik Ceremonien paa frisk
for sig med et nyt Antal. Og jeg befrygtede, fuld af Afskye og
Forbavselse, at Raden skulde ogsaa endelig komme til mig.
Derover trængte jeg mig uformerkt ud af Tummelen, sneg
mig med Skielven og beven ud af Templen, og var fast be¬
sluttet, endog heller paa nye at begive mig ind i den vild¬
somme Skov, end længer at opholde mig paa dette forhadte
Sted. Ved Udgangen af Templen ønskede jeg intet mere
end at have det allerringeste Maaneskin til min Natte¬
Reyse. Men da jeg saae op i Luften, var den overtrakt
med kulsorte Skyer. Jeg hørte allerede Plasken af en
sterk Plaskregn langt borte; en Storm=Vind rystede Temp¬
lens Grund; der murmlede først et lidet Uveyr i Luften; men
uformodentlig blindede mig en giennemtrængende Lynild,
som var klarere end Solen, og et forskrekkeligt Tordenslag
kastede en stor Jldklump paa Templen, saa at den rundt
onkring stod i en fuld Flamme, men jeg opvaagnede
pludselig.
