demiske Aar, hvilket bestod i en god Kundskab om Vine,
Lystigheder, og den fiine Smags Afgudinder; og heri brag¬
te denne Cavalier det i kort Tid saavidt at han snart over¬
gik alle sine Ligemænd. C** kunde nu ikke give ham
meere Svovel i steden for Fransk Viin, eller slet rød Viin
i stæden for Margot. Vores viise Herre af Bindelwiz
havde tilveyebragt sig saadan en Færdighed i at slurke Vi¬
nen ned, at han var i Stand til at give en reel definition
næsten om alle Viine, thi han havde Caracterem distine¬
tivum paa sin Tunge. Man troede ogsaa om ham at han
got kunde føre sin Kaarde, og derfore, efterdi han selv
troede det, holdte han det for sit Kald at træde i den Mi¬
litaire Stand. Da han besluttede sig hertil, aabnede og¬
saa et riigeligen beladet Recommendations=Brev strax Øy¬
nene paa hans Oberst, saa at han paa det kraftigste blev
overbeviist om Herren af Bindelwitzes Fortienester og strax
blev han Lieutenant. Her viiste han adskillige gange ved
forefaldende Mynstring med en Løve=Tone sit uovervinde¬
lige Helte=Mod i at raabe et tappert: Gebet Feuer; O!
Vee Tyrkerne! om han endnu var Soldat. Men fuimus
Troes. Ney, vores Herre af Bindelwitz var udseet til langt
vigtigere Forretninger. Den alt for længe vedvarende
Fred giorte ham hans nærværende Tilstand forhadt. Han
troede, og gid han ikke havde troet det, og hvilken Lykke
for Rusland, at den nu sluttede Fred skulde vare ævig;
og just dette gjorte vores Helt sin nærværende Tilstand for¬
hadt. Han troede at en Soldat var i Freds Tider et
meget undværligt Creatur, thi han havde ikke endnu læst
Oversættelsen af den nye Afhandling de utilitate militum
tempore pacis, o: om Soldaters Nytte i Freds-Tider.
Af en patriotisk Jver at giøre sig nyttigere for Staaten,
gik han til Hoffet. Jeg veed ikke, hvoraf det kom sig, at
man paa dette saa oplyste Sted, ikke strax kiendte hans
Fortieneste, og at man lod ham gaae uden Betiening. Men
det Vidnesbyrd paa hans Fortienester, hvorved han var
bleven Lieutenant, var endnu ikke fremviist. Dette viiste
han nu frem ligesom Perseus Medusæ Hoved, og man saae
i Øyeblikket hans meget store Gaver. Der blev af Hr.v.
Bindelwitz en Hof=Cavalier og en Beundring hos Hof¬
Damerne. Men nu omstunder tør man kun tage sig en
Gemahlinde, og efter en vis Frøkens Stue=Piges hemme¬
lige Efterretning, hvilken Pige igien har sagt det til min
Spion iblant Laquaierne, som hun ret maae lide formedelst
hans røde Haar fiine Hud og dunnede Skiæg, skal der
med allersnareste offentligen bekiendtgiøres Mariage imellem
Herren af Bindelwitz og Frøken Charlotte Hovmod,
(hvis Qualiteter vi med snareste skal bekiendtgiøre) ved
Kongens af Caclogalliniens Hof, og derefter skal det blive
indrykket i de offentlige Tidender.
Justine Skiønplet, har en Huud saa hvid som det
skiønneste Jslandske Linnet; Øyne - ja! Øyne som
Sølen, og Haar, sortere end det Egyptiske Mørke. Hen¬
des Størrelse og Høyde ere saaledes at intet derpaa kan
forbedres. Hendes Ansigt er saaledes besaaet med Skiøn¬
pletter i Skikkelse af Stierner, at man gierne kan bruge
det til en temmelig ordentlig Indledning i Stierne-Viden¬
skaben; den fornemste har hun anbragt øverst paa Halsen,
og det saa ziirlig, at Phoebus ikke kunde nedlade sig smuk¬
kere i Thetis Skiød; Man troer at denne underfulde Ta¬
lisman (Figur i Stierne=Form) er hende testamenteret
af en nyelig afdød Fee (Troldqvinde) som har overladt
sig til en Hav=Gud. Hun retter sig derfor efter Himme¬
lens Lob i at give og tage imod Besøgelser. Hendes ziirli¬
ge Næse er saa ophøyer som et Observatorium, og naar hun
snyder den, paakommer der et Jordskiælv. Den underste
Rad af hendes Tænder er ikke just med de beste; Tand¬
Docteren Hr. H * med sin Maitresse fra HxPz. er
just forskreven til hende; hun skal binde og han indsette
hende fortreffelige Tænder efter den nyeste Mode. Ellers
er denne smukke Justine paa hendes Fødsels=Dag altid mere
lystig end ellers. Hun er fød i Vedderens Tegn, og maae
derfor gierne høre at fortælle om Stød. Enten det nu er
om Stød i den tilkommende Tyrkiske Krig, eller om Stød
af Cavallierer som løbe op og ned af de mørke Trapper som
Vindspillere, eller om Stød af Matroser, om hun troer
at de ere bedre en Folk som boe paa Landjorden, eller om
Stød af Musgetierer, som de faae af deres Officierer uden
at vide, hvorfor? eller om Stød - Men det
maae være nok sagt af det Capitel om Stød. Ellers hører
Justine ret gierne dette Capitel om Stød paa hendes Fød¬
els=Dag, og saa bliver hun lystig, ja lystigere end andre
Tider. J tilkommende Hunde=Dage fuldender hun først
hendes 30te Aar.
Ellers taler hun saa alvorlig
som en Oste=Kræmmers Datter. Hendes Fader var først
Skoeflikker i en Kielder, laante Penge, bygte sig et Huus
paa Borgen, bedrog Jøder og Christne, og blev riig.
Han er nu Raadmand, og kan med Tiden, om han opfø¬
rer sig derefter, blive Borgemester. Paa hans Huus skyl¬
der han ikke meget, man troer derfor med billighed at
han er riig.
Charlotte Hovmod, hun er 32 Aar gammel. Hen¬
des Ansigt og Haar ere ihenseende til Farven vanskelige at
beskrive; hun skal være en Brunette, har ret brendende Øy¬
ne, en Ørne=Næse og en stor Mund. Hun taler sit Fransk
trods den beste Danske=Francoise. Hun har fra sit 7de
Aar været ved Hoffet, og besidder derfor en meget stor Jnd¬
sigt i Ceremonie=Videnskab." Hun spiller og dand¬
ser saa man maae undres derover. Hendes Fader har med
Titel af Cammerjunker henbragt sit Liv paa sit Landgods som
den fornemste, og hver Søndag haft sin Præst med sig til
Taffels. Han har efterladt sig en smuk Formue, men som
skulle deeles imellem fiire Børn, og Brødrene fik desværre,
eftersom der ingen Testamente var, den største Part. Af
de to smaae Husarer, som paa nærværende Tid opvarter
hende (thi hun har for 6 Aar siden paa nogen Tid afson¬
dret sig fra Hoffet for paa engang at skinne som en nye Fixstier¬
ne paa Horizonten) skal den ene være hendes Naadige Herr
Faders Liv=Kudsk og den anden hans Jæger meget liige. Hun
har mange store og mægtige Velyndere ved Hoffet. Hvo
kan ikke allerede i forveyen spaae Herren af Bindelvitz alt got.
