Det er:
De grumme Helte er i Munden og i Næven.
De fylder alting op med Skrig, Skræk, Buldren, Bæven.
Her har man og i Sinde at vil forandre alle Huuse
til Gaarde; af hvad Aarsag, veed man endnu ikke. Men
af Aviserne fra Cappadocien seer man dette Avertissement:
"En Gaard forlanges til Kiøbs, hvor Jndkiørselen er
saaledes: at honette Damer kan ubehindret kiøre ind,
kan staae af uden at smudse deres Skoe, uden at Pud¬
"deret skal blæse af deres Haar, og uden at blive incom¬
"moderet af Trækvind.
Helsingøer. Her har været en almindelig Glæde.
Maaskee der er faldet mere Snee der end her, og derfor
været bedre Kane=Føre? Ney. - Maaskee der opføres
Comoedier og Opera der, som her? Ney. - Maastee der
og er Linie=Dandsere der, som her? Ney. - Maaskee
Byen har lavere Priser paa Føde=Vahre der, end her?
Ney. - Maaskee der holdes Ball og Concert ligesom her?
Ney derfor ikke. - Den store Banqverotteur er dertil an¬
kommen, og heele Staden gik ham i møde langt uden for
Porten. Han skiøttede vel dog ikke meget om denne Mod¬
tagelse. Jmidlertid glædede han dog heele Staden.
Hveen. Her boer en Hiulmand, som giør forunderlige
Ting. Han giør Spader, som skal koste 2 Ducater, Høe¬
Forke til 4 Ducater, River til 6 Ducater, og Hiulbøre
til 8 Ducater. Ja, han har en Huggeblok, som han vil
lade see for 20 Ducater, og til alt dette har han sine gyl¬
dige Raisons.
Wandsbech. For nogle Dage siden, medens Sneen
endnu bedækkede Jorden, tildrog sig her følgende artige Be¬
givenhed: En vis Borger gik om Aftenen paa Viinstuen,
og da han der havde taget en temmelig Qvantitet af Bacchi
søde Gaver til sig, gik han naturligviis ud i Gaarden. Her
forekom det ham, som han var hiemme hos sig selv. Gaar¬
den ansaae han for sit Sove-Kammer, og Sneen syntes
ham var hans Seng. Han klædede sig derfor gandske a
indtil det inderste. (han maatte have været temmelig varm)
Parykket hængde han ret smukt paa Posten, som han an¬
saae for sin Parykkeblok. Han lagde sig altsaa i Sneen
sin formeente Seng. Jmidlertid kom Pigen i Huuset og
skulde til Posten, og faldt over Manden; han vaagnede og
reyste sig op. Pigen som saae dette hvide Menneske, meente
det var et Gespænst, og gav forskrækkelige Skriig fra sig.
Manden, som meente, at nogen vilde overfalde ham i hans
Seng, raabte: Mord! Mord, Omsider hørte man denne
Skrigen ind i Stuen; alle Giesterne løb ud. Og her kom
de ud af Drømmen paa alle Sider. Manden var blevet
temmelig forkølet, og maatte altsaa begynde hvor han slap;
og da han varm igien, blev han ledsaget hiem der, ligesom
andre Steder.
Her har en gammel Jomfrue mistet sin allerkiereste
Hund, det eneste Creatur, hun kunde tale et fornuftigt
Ord med. Man befrygter, at hun herefter gandske ska
glemme at tale, saasom hun ingen har at tale med. Hur
har siden hendes Hund blev borte, ikke værdiget noget Men¬
neske et eneste Ord. Thi bliver hermed alle og enhver
paa det venligste ombedet, som maatte finde denne Fiirbe
nede Favorit, at levere Jomfruen den. Hun vil for saa¬
dan Tieneste, testamentere Bringeren den tredie Deel a
hendes Efterladenskab, om hun skulde døe ugift. Hun boe
i den smukke Gade i Hiørne=Huuset, hvor den forgyldte
Vindspiller udhænger. - Saa er der og Hunde=Elskere
der, ligesom her. - Hvor meget monne vore unyttige
Hunde fortære imellem Aar og Dag? Dette kunde
passere for et oeconomisk Spørsmaal.
Engeland. Her er en, som kan giøre Snee af Salt
O! havde vi saadan en Kunstner her, saa behøvede
man ey at kiøre i Kane paa de bare Steene. Vor
Fætter har ellers i Sinde at kiøre i Kane i Augusti Maa¬
ned. Det kan jo ligesaa vel gaae an, som i Februario,
naar der er ligemeget Snee paa begge Tider?
Et Ønske af en i den Lærde Verden vel bekindte Pro¬
fessor i Jena er vel ikke alle bekient, men det er værd at
bekientgiøres, imidlertid maae han selv forsvare det. J
hans Efterretning om Kirke=Fædrene siger han: Kirke¬
Fædrene vare meere fromme; end ortodoxe (ret læren¬
de) Vores Geistlige ere meere orthodoxe end fromme;
naar mon den Tid vil komme, at de blive begge
deele? Svar: naar Jesuiterne blive udrydede, og Krigen
med Tyrkerne bliver endt.
Japhets anden Søn heed Albion. Han var fød
af en egensindig og misfornøyet Pige, som aldrig vidste
hvorledes hun vilde have det. Hun var aldrig tilfreds
med det nærværende, hun fordømte i forveyen det tilkom¬
mende, og imod alle andre Menneskers Sædvane foragtede
endogsaa det forbiegangne. Sex Timer sad hun ved Nat¬
bordet, paa engang viklede hun sit Haar sammen i en Busk,
kastede en Ridektortel over sig og galoperede derpaa. Den¬
ne i sig selv smukke Pige gjorte imidlertid, formedelst hen¬
des Modstridighed, den gode Japhet megen Fortræd, og
endnu dertil vilde hun ved den ringeste Anledning kiøbe sin
Frihed ved en Strikke om Halsen.
Den Talemaade: at være beskikket til at være
Autor er en meget sterk Idiotismus. Den heder i Grund¬
sproget ikke andet end Begierlighed efter at see sig i Tryk¬
ken og fortiene Penge. Hos dem som af Mangel paa
Forlægger lade deres Skrifter trykke paa egen Bekostning
kunde man kalde det en Villighed for at forsyne Urte¬
kræmmerne med Papiir. Angaaende de Egenskaber,
hvilke udfordres for at blive beqvem til at være Autor veed
man endnu ingen uden. en Haand som fra Ungdommen
af er vænnet til at skrive hastig. De øvrige henhører
endnu under de uopdagede Sandheder.
