1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 10
Brev=Vexling.
Vi vil her meddele vore Læsere føgende rare Brev,
som indeholder:
En Ægtemands Klager over hans Kones Paarørende.
M¬
in Herrel! Dersom det i vort Land var tilladt, at
have mange Koner, saa vilde jeg gandske vist
kunde underholde et heelt Serrail af Koner langt
lettere, end jeg for nærværende Tid kan komme ud, da jeg
har kun ægtet Een. Een, siger jeg. Ak jeg erfarer det
desverre med min Skade, at en Kone, ligesom en Polype,
er i Stand til, at dele og mangfoldiggiøre sig i saa mange
Legemer som hun ikkun vil. De maae vide, min Herre,
at jeg har taget en Kone med faa og ringe Midler; men
jeg havde ikke troet, at alle hendes Paarørende skulde lige¬
ledes med ligesaa faa Omstændigheder blive heftede ved
mig, som en Hær af Fluer. Reppe var jeg trolovet med
hende, førend jeg allereede blev nødt til, ogsaa at gifte mig
med hendes Moder; derpaa blev jeg bragt dertil, ogsaa
at tage begge hendes ugifte Systere; siden ægtede jeg hen¬
des Tanter, derefter hendes Cousiner - Kort sagt, jeg
er nu gift med hendes hele Familie. Jeg giør ikke for¬
meget deraf, naar jeg siger, at jeg er giftet med dem alle¬
sammen; thi de troer at have ligesaa megen Paastand paa
alt det, der er mit, som den Person, hvilken Verden kal¬
der min Kone. De spiser, drikker og sover i mit Huus;
et hvert Værelse derudi staaer under deres Commando, und¬
tagen mit Sovekammer. De laaner Penge af mig, og da
jeg har den heele Familie inqvarteret hos mig, saa er det
ligemeget, hvem der vil antage mit Navn, min Kone hen¬
des Systere, eller hendes tyve Cousiner.
Ak min Herre, jeg setter mig aldrig til Bords, uden
at have det bedrøvelige Syn, at jeg seer ligesaa megen Mad
at blive fortæret som et heelt Closter kunde bruge. Saa
mange Munde er bestandig i Bevægelse paa min Bekostning;
- Og siden er der saa mange Slags Mad. Thi Tan¬
te Clærche spiser gierne denne Ret, Cousine Rachel en an¬
den, Syster Birte kan ikke fordrage denne; og Mama tør
ikke smage en Mundfuld af hiin. J alt dette finder jeg
dog, at de allesammen kommer derudi over eens, at de
immer gierne spiser det beste, som falder paa hver Aarets
Tid. Desuden kunde jeg underholde et heelt Selskab gla
de Drikkere med ringere Bekostning, end som de fine Vine
for Fruentimmerne kommer mig til at staae. Den ene drik¬
ker ingen anden end Port=Viin; den anden kan ikke synke
andet Slags end Rhinskviin og Spaavand; min ældste
Tante drikker gierne et Glas Mallaga, og den anden hol¬
der intet saa tienlig til Fordøyelsen som Madera. Endnu i
forrige Uge viste min Kone en Længsel efter at drikke Burgun¬
der=Viin; og snarere var det ikke skeet, førend alle mine
kiere Paarørende fik en Forlængsel efter det samme; men
med megen Møye bragte jeg dem endelig dertil, at de drak
et Glas Jtaliensk Viin med mig.
De kan forestille sig min Herre, at mit Huus ikke maae
være meget lidet; og jeg forsikkrer Dem, at der er ligesaa
mange Senge derudi, som i en Giestgiver=Gaard. Og
dog har jeg neppe saa megen Plads, at jeg kan vende mig
omkring i mit eget Huus; thi det ene Værelse har en Paa¬
rørende, det andet har en anden; og den som er længst
borte beslægtet, fordrer meere Agt end, at boe i samme
Stokverk som Pigerne: saa at jeg arme Mand ikke har
mere Friched i mit Huus, end om jeg boede til Leye
derudi.
Engang gjorde jeg virkelig Forsøg paa at skaffe mig
dem af Halsen; og flyttede ind i et lidet Huus uden for
Byen, som neppe var stort nok til min egen Familie. Men
desverre, de hængte saa fast derved, som Sneglen ved sit
Huus, og for ikkun at kunde boe hos deres Paarørende
under eet Tag, saa laae de tilsammen paa Halm paa Gul¬
vet. En anden Gang, da jeg paa engang tænkte at rense
mit Huus for dette Paahæng, satte jeg min Kone og hen¬
des Moder paa en Vogn, og skikkede hende for en Maa¬
neds Tid ud paa Landet til hendes Morbroder. Men hvad
skulde jeg giøre? der var ingen Middel til, at blive de
øvrige qvit. Min Kone havde opdraget dem Omsorg for
Huusvæsenet, og anviist enhver af dem sin særdeles For¬
retning i hendes Fraværelse. Den ene skulde sylte Val¬
nødder, den anden besørge Sukkerverk, en anden skulde di¬
stillere Kirsebær=Brændeviin, og alt dette giorde de paa
kloge Huusmødres sædvanlige Maade, som altid forbru¬
ger og forderver meer, end de sparer, men har og den For¬
nøyelse, selv i deres eget Huus at tillave saadanne Ting.
Endelig kom min Kone tilbage, og alt hvad jeg vandt ved
hendes Reyse, var, at hun førte to nye Cousiner med sig
fra Landet. Jeg havde ikke seet dem tilforn, men jeg var
endnu eengang bleven Paarørende med dem, og de har siden
ladet mig føle og fornemme deres Forvandtskab saa meget,
at de endnu immer hænger ved mig.
Man skulde tænke, at det var nok for disse villige
Paarørende, at gaae frit til mit Bord, og giøre mit Huus
i al Betragtning til deres eget. Men derved ere de endnu
ikke tilfreds. De forstaaer den Kunst, at bevæge mig til
at klæde dem. Jeg havde intet derimod, dersom en af disse
mine værdige Paarørende var værdig nok til, at gaae
med de Klæder, som min Kone legger af, men det maae
