kaldes, at berøve et vel opdraget Fruentimmer sin Ret,
og hun maatte da mere ligne en Tienestepige, end en Paa¬
rørende. Jkkun det lader de sig endda undertiden befalde
med, at tage imod en Klædning, førend den endnu er halv
slidt, naar min Kone viser en Slags Ulyst til den; thi
for en gemeen Tienestepige var den for god. De ere for
kloge, at bede om noget; men naar min Kone gierne vil
være et Stykke qvit, saa bærer og gaaer de med samme,
blot for at behage hende. Et Hovedtøy, et Skiørt, et
Forklæde, et Tørklæde, hvilket klædte min Kone afskyeligt,
som de siger, klæder altid en af Familien overmaade vel;
og jeg erindrer mig, at jeg kort efter Brylluppet ikke vel
kunde lide Mønsteret i en Silkestof, som min Kone havde
kiøbt, da strax en af hendes Systre tog det, og sagde, at
hun vilde lade sig giøre en Klædning deraf og bære det,
mig til Trods.
De maae vide, min Herre, at jeg efter vort Bryl¬
lup var ubetænksom nok, til at anskaffe mig Heste og Vogn.
Siden nu min Familie har saa forskrekkelig tiltaget, saa
blev det en Forevending for dem, ligeledes at holde en Vogn
og endnu et par Heste; og herved har de tillige faaet en
Paastand, at kiøre til alle offentlige Lystigheder, hvorved
jeg er nødt til at holde dem frit allesammen; thi de ere saa
forelskede den ene i den andens Selskab, at den ene neppe
gaaer ud af Døren, uden at de andre følger med. De
henger derfor immer sammen, saavel i som uden for Hu¬
set; og det, som er endnu ærgerligere, min Kone giør sig
en Fortieneste af, at have lidet eller slet intet Selskab,
omendskiøndt jeg heller ugentlig gad have, en heel
Assemblee.
Det er min Families Tilstand i Huset; og omend¬
skiønt de maatte tænke, at dette kunde være nok for en
Mand, saa kan jeg dog forsikkre Dem, at jeg endnu maae
erfare andre Paastande af ligesaa værdige Forvandtere,
endskiøndt jeg i min Livstiid ikke har seet dem. En tredie
Fætter af min Kone paa Faderens Side var meget got
indrettet paa Landet; men ved ulykkelige Hændelser i hans
Handling havde han maattet gaae i Fængsel, dersom min
Kone ikke havde overbeviist mig om, at jeg maatte sige
god for ham, og derover varede det ikke længe, førend der
blev gjort Arrest hos mig, og jeg blev nødt til, at betale
hans Gield. Et andet meget haabefuldt ungt Menneske
havde just udtient, og behøvede ikkun en liden Summa til
sin Indretning og at sette sig i Stand med. Saasnart jeg
havde forstrakt ham med samme, løb han bort og gik til
Søes. En af Tanterne, en Enke, som nu er hos mig,
havde en eneste Datter, en god fornuftig Pige, der var
som Sælskaberinde hos en gammel adelig Dame paa Lan¬
det. Dette arme uskyldige Barn blev forført af en neder¬
drægtig Karl, og jeg blev fra den Tid af tvungen til, at
underholde den ulykkelig Moder med hendes Barn, paa
det at vor Familie ikke skulde overgaae videre Skam. Jeg
vil intet tale om de mange Foræringer, som har maattet
reyse til min Kones Morbroder, for at bevise os erkiendt¬
lige for en Agerhøne eller Dyrekølle, som han skikkede os
til Nye=Aar; jeg vil heller ikke regne Faddergaver, Perler,
Armbaand, Halsbaand &c. til et halv Dosin smaae Fæt¬
tere og Fættersker, paa hvilke jeg har havt den Ære at
staae Fadder.
Erindringen om denne sidste Omstændighed bringer
mig paa tungsindig Eftertanke over en nye Ulykke, som in¬
den kort Tiid vil ramme mig. Min Kone, maae De vide
gaaer paa faldende Fødder, og man har anskaffet saadan
en Mængde af Svøb, Huer, Korsklæder, Hølker, Lister
og alle Slags Børnetøy, saa at man dermed kunde forsy¬
ne et heelt Achuchementhuus. De vil vel tænke, at min
Familie ingen videre Tilvext behøver; men kan De vel troe
det? just nu faaer jeg et Brev med den Efterretning, at
en nye Tante og Cousine vil ankomme med Posten, for at
besøge hendes Paarørende, og tænker at blive hos hende
en Maaneds Tid. Jeg maae virkelig befrygte, at naar de
engang har fæstet Fod i mit Huus, de da vil blive saalæn¬
ge hos hende, indtil hun er kommen i Barselseng med det
andet og tredie Barn.
Klygtige Jndfald.
En Kone græd altid i Kirken, saa ofte en vis Munk messe¬
de. Dette mærkede Munken, og spurgte hende om Aar¬
sagen til hendes Graad. - Ak, min Herre, svarede
Konen. Jeg havde engang et Æsel, som Ulvene rev
ihiel for mig, det var et meget dueligt Best, og jeg
holdt mangfoldig meget af det, og jeg sørger for det
endnu; saa tit jeg hører Dem synge; kommer mit
Æsel mig i Tankerne; thi Deres og dets Stemme
var meget overeensstemmende.
Da en Oberst ved et i Fransk Tieneste staaende Jr¬
landsk Regiment blev sendt til Kongen af Frankerige, for at
andrage nogle ved Regimentet indløbne Uordentligheder,
og at faae samme afhiulpet; svarede Kongen i Vrede; at
de Jrlandske Tropper foruroligede ham mere end alle hans
øvrige Regimenter. Ja, Deres Majestet, svarede Ober¬
sten: Alle Deres Fiender fører samme Klagemaal.
En Fransk Grenadeer blev, blant andre, tagen til
Fange efter Slaget ved Rosbach. Denne Grenadeer vil¬
de ikke lade sig tage til Fange, men fægtede det beste han
kunde imod den overlegne Fiende. Kongen af Preussen kom
just til, og raabte til ham, om han troede, at han var
uovervindelig? Ja, Deres Majestet, svarede Grenadee¬
ren, dersom Deres Majestæt commanderede mig.
En Phlegmaticus logerede engang i No. 6. Om
Natten kom Jldløs i No. 14. Pigen løb op, og kaldte
paa ham. Hvor brænder det, spurgte han. J No. 14
svarede Pigen. O! raabte han, det er saa lang Tid,
naar No. 5 brænder, kan J vække mig igien.
Et ungt Menneske, som gierne vilde lade sin Vittighed
høre, var engang paa et Viinhuus, og da han havde udtøm¬
met sin Flaske, raabte han: hor Dreng, tag det Kar fuldt
af Tomhed bort. Hvorpaa en af Giesterne svarede: For¬
staaer De derved Deres eget Hoved.
