Nyt og Gammelt.
Mdiøbenhavn. Her saae et unet Menneske sin Fader
at spille, og, da han saae sin Fader at tabe mange Penge,
sukkede. Faderen, som mærkede Sønnens Bedrøvelse,
spurgte om Aarsagen. O! sagde det unge Menneske: Jeg
har hørt, at Alexander den Store sukkede ved de Erob¬
ringer, som hans Fader Philippus giorde, og frygtede, at
der skulde ikke blive noget tilbage for ham at overvinde;
men jeg derimod frygter for, at min Fader ikke skal efter¬
lade mig noget at tabe.
Her er ellers i denne Tid skeet en forunderlig Forvand¬
ling. Ovidius selv maae tilstaae at den overgaaer alle
hans Forvandlinger. En Skipper befandt ved sin Ankomst
her til Staden, at hans heele Ladning af Havre var blevet
forvandlet til Caffe=Bønner. - Nu sparer man vente¬
lig den Ruug, som ellers bliver malet til Caffe; thi Havre
forvandlet til Caffe=Bønner, skulde man vente bliver let¬
tere. Men nogle vil dog sige, at disse forvandlede Bøn¬
ner har en slem Afsmag.
Som noget besynderligt Nyt, maae vi og fortælle, at
den hiertens lille Smaa=Herre Msr. Petit var i Kirke sidste
Confirmations=Dag, og stod gandske stille. Man vil og
sige, at hans andre Brødre ey heller løb fra den ene Kirke
til den anden. Men vi frygter at denne Tidende er urig¬
tig. Ja, skulde den være det, kan vi jo altid kalde den
tilbage.
Vore unge Smaa=Herrer har og allerede aabnet Lyst¬
Reyserne til den behagelige Dyre=Have; dog vil nogle
meene, at det ikke er skeet saa meget for Skovens Skyld,
som for at see de nye Skov=Gudinder, som maaskee kunde
have flyttet dertil ved sidste Fahre=Dag, for at tage Tieneste
under de Herrer Fauni eller Skov=Guder.
To Mandspersoner stode forleden hos hinanden paa Ga¬
den, og da et ungt Fruentimmer gik dem forbi, sagde den
eene: Der gaaer det smukkeste Fruentimmer, som jeg
nogen Tid har seet. Hun vendte sig om, og, da hun
var intet mindre end smuk, sagde hun: Jeg vilde ønske
min Herre, at jeg kunde sige det samme om Dem.
Jylland. En Herremand her mødte een af sine Bønder,
og spurgte: hvorhen? Bonden svarede: Jeg veed det ey,
gode Herre! Herremanden, som fandt sig fornærmet ved
saadant Svar, sagde: at han strax skulde følge med, og
ride Træe=Hesten paa Gaarden. Naadige Herre, raabte
Bonden: seer De vel, at jeg havde Ret til mit Svar;
thi jeg tænkte nu mindst paa at skulle gaae til Gaar¬
den for at komme til Hest.
En Bonde=Karl her skiemtede med en Pige og sagde, at
han vilde komme til hende om Natten. Pigen svarede, at
han da skulde tage sig i Agt for hendes store Kiøkken=Kniv;
thi den pleyede hun at tage med sig til Sengs. Det blev
Nat, og Karlen indfandt sig rigtig i Pigens Kammer, som
raabte: Hvem er der? Karlen svarede: det er mig, jeg
vilde nok komme nærmere, men jeg er bange for den store
Kniv. O! jeg dumme Bæst! raabte Pigen: Nu har
jeg ladet den ligge i Kiekkenet.
Wandsbeck. Her er endnu en Levning af de gamle Lu¬
cretier. For nogen Tid siden vilde en ung Mandsperson
her med Magt aftvinge et modest og ærbært Fruentimmer
et Kys. Hun satte sig af al Magt derimod, og under de
haardeste Trusler. Da hun, dette uagtet saae sig i den
yderste Fare, greeb hun i Desperation til den Resolution,
at bide Næsen af denne Liebhaber, saa denne lille Herre
maae nu gaae Næseløs for sin Næsviished. Ventelig vil
denne Lyst forgaae ham for Eftertiden. Dog kan han nu
forsøge det, saa tit han vil, uden at lide samme Skade.
Det var ellers ikke got for denne Lucretia at komme
til et Amager=Bryllup, hvor det er Skik at kysse de Piger,
man har dandset med.
Jtalien. En Munk, som var en Fiskers Søn, og var
udi et rigt Abbedie, lod i sin Stue alle Dage udbrede et
Fisker=Garn, for at lade, som han bestandig vilde erindre
sig sin ringe Herkomst. Denne forstilte Ydmyghed udvir¬
kede saa meget, at man udvalgte ham til Abbed i det rige
Abbedie, da der skeete Vacance. Saasnart han var ble¬
ven Abbed, brugte han ikke sin gamle Sædvane med Fisker¬
Garnet. Da man engang spurgte ham om Aarsagen, sva¬
rede han: Nu, da jeg har fanget Fisken, behøver jeg ikke
Garnet meere. Denne Fisker har mange Brødre.
Paris. Her skulde en Actrice forestille en Mandsperson,
paa Theatret, da hun nu havde spillet sin Rulle meget vel,
sagde hun til de andre Acteurer. Jeg troer gandske vist at
den halve Deel af Tilskuerne holdt mig for en virkelig
Mandsperson. Men, svarede den lystige Person: den
anden halve Deel veed tilforladelig det, som er tvert¬
imod.
Engelland. En Advocat her giorde for nogen Tid siden,
da han laae paa sin sotte Seng, sit Testamente, og forskrev
al hans Efterladenskab til lutter Narre og afsindige Folk.
Thi, sagde han: af saadanne har jeg faaet det, og
saadanne vil jeg give det igien.
Den berømte Acteur Wilks, skulde engang forestille at
han blev myrdet i en Tragoedie. Men da han havde en
stærk Hoste, kunde han ikke holde sig, men hostede, da han
skulde forestille en Død, hvilket bragte de fleeste Tilskuere i
Latter. Hvorpaa han reiste Hovedet op og sagde: Nu
treffer det ind, hvad min Moder spaaede mig, at jeg
vilde komme til at høste i min Grav, fordi jeg drak
saa meget. Dette opvakte en almindelig Haandklappen,
og giorde den begangne Feyl god igien.
Her arbeyder en stor Jurist paa et Middel til at afskaffe
det fordervelige Kort=Spill. - Dette Middel bliver
dog nok af samme Slags, som hiin Juristes Middel imod
Qvæg=Sygen, som han dog ikke vilde aabenbare under
4000 Rigsdaler.
