en Kone, som skal hielpe ham i hans Næring. Han bæ¬
rer Omsorg for at hans Børn blive vel opdragne sunde og
arbeydsomme. En liden Skindsyge vedligeholder Kierlig¬
heden nye og levende, og paa denne Fornøyelse feyler det
ikke hos Bonden. Til Beviis herpaa vil jeg anføre
et par Breve, hvilke viise, hvor uskyldig man elsker i
Hytterne.
Grethe!
Di er en flink Pige. Jeg har seet det i Høe=Sletten
hvor friskt dit Arbeyde gik dig fra Hænderne. Saadan en
Kone maatte jeg have! vil du have mig, saa slaae til.
Jeg har et betalt Huus, 50 Daler i reede Penge, og mit
nadige Herskab skylder mig Arbeyds=Løn for et heelt Aar.
De vil nok betale mig, naar de faaer Penge. Vi vil er¬
nære os redelig og ærlig; og for vore Børn vel der nok
blive Brød, naar de lære at arbeyde. Hvad mener
Du, Grethe? Tag mig, jeg kan lide Dig. Men see mig
ikke saa mildt til vor Naboes Christen. Stik kun dit Brev
bag Bager=Ovnen, jeg skal nok finde det. Jeg holder
ret en Klat af Dig.
Svar.
Hans!
Ja mæn, jeg kan nok tage Dig naar jeg er god nok for
Dig. Vi vil bede og Arbeyde; det skal gaae lret got.
For Børnene sørger jeg ikke, fattige Folks Børn bruge ikke
meget. Jeg faaer 20 Daler til Medgift af min Moder
og en Hæders-Kiol. Ellers har jeg intet.
Jeg har endnu en høy=rød Trøye med hvide Knapper
i, og et got Sølv=Spende deri. Vi vil tage hverandre
i Guds Navn. Vi vil nok fortiene vort Brød, thi jeg er
er ikke bange for Arbeyde. Men hvad kommer mig Chri¬
sten ved! jeg har ikke seet ham siden de sidst reede Sommer
i Bye. Du bryder mig kuns dermed. Naar har jeg be¬
breydet dig den store Pige paa Gaarden? Du kan tale med
min Moder. Jeg skal nu til Hove. Tael kun med Moder.
Jndfald.
En berømt Advocat, som pleyede at vinde alle sine
Processer, gav sig af en hellig Jver i et rigt Munke=Kloster,
hvortil laae meget Gods. Man bleve glade i Klosteret,
fordi man i ham fik saadan duelig Mand, som kunde ud¬
føre og vinde Klofierets Sager og Processer; men det gil
tvert imod. Han tabte nu alle de Sager han førte.
Da de andre Munke spurgte ham, hvoraf det kunde kom¬
me, at han nu var saa uheldig. Svarede han: Fordi
jeg i denne hellige Orden ikke kan lyve meere.
En vis rig Mand blev ofte af en Betler ombedet en
Almisse, som den Rige altid afviiste med Skieldsord.
Eengang hendte det sig, at den Rige brækkede sit ene Been
og blev halt. Da han i saadan Gestalt ikke kunde gaae
ud, sad han gemeenlig heele Dagen paa hans Trappe. Den
Smerte, han udstod i sit Been giorde ham medlidende, og
da Betleren engang kom til ham, gav han ham en Almisse,
og sagde, at han skulde bede for ham, at han maatte kom¬
me til sin Sundhed igien. Det er mod min egen For¬
deel, svarede Stoderen, jeg maatte snarere bede, at J
maatte brække det andet Been med; thi saa blev J
maaskee mere medlidende.
En Mand havde en ond Kone. Dog var han saa
føyelig imod hende, at han kiøbte hende en Hest, som hun
havde stor Lyst til. Men denne Hest slog hende af engang,
saa at hun døde. Hans Naboe, som saae ham paa saa¬
dan en Maade befriet fra sin Zantippe, og selv havde en
Jesabel, bad ham, at han vilde sælge ham den Hest, da
han vilde give ham for den, alt hvad han forlangede.
Ney, sagde den anden; thi jeg veed ey endnu tilvisse
om jeg gifter mig igien.
En Munk prædike 3 Søndage efter hinanden, over
de Ord: Han kom i Peders Huus og saae hans Svi¬
germoder laae og havde Feber. Den tredie Søndag
begyndte Klokkerne uformodentlig at rince under Prædike¬
nen. En spurgte sin Naboe, hvad det betydede, det er
sagde han, ventelig for Peders Svigermoder, hun er maa¬
skee død, efterdi hun nu har lagt 3 Uger af Feber.
Nogle enfoldige Limosiner, som troede at ingen Ting
var umuelig for Pavens Hellighed, bade en af disse Ro¬
merske Biskopper, som var af deres Nation, at han dog
vilde tillade dem at faae tvende gange Høst om Aaret.
Ja! J skal faae det, svarede Paven, men Eders Aar
skal herefter have 24 Maaneder; hvormed de vare
fornøyede.
En vis Prior lod over Maaltidet sette meget Vand
men kuns lidet Viin, for sine Munke, iblant fandtes
der en Sladrere, som bestandig førte Ordet: Min
kiere Frater, sagde Prioren, naar vil da deres
Mølle høre op engang? Naar den faaer mindre.
Vand, svarede Munken.
Nyt.
Kiøbenhavn. Med første kan her ventes tvende nye
merkværdige Stiftelser oprettede. Læserne ville da ære
Opfindelses Kunsten. Hvilken Ære for Hovedstaden! hvil¬
ken Glands om Norden! Den ene skal, som Ordet gaaer,
kaldes; Opstiknings= og Bebremmelses Kap=Kamp¬
nings Societet; den anden: Nordens nye frugtbare
Herlighed ved Haarskierer=Kunsten. Fra begge skulle
dagligen Selskabs=Lemmerne fremvise øyensynlige Prøver
i forestaaaende Sommer=Maaneder.
